Kulturværftet & Toldkammeret

Nyt samarbejde bringer kunst ud i hverdagen i Helsingørs Nordvestkvarter

10.8.2026 10:22:36 CEST | Kulturværftet & Toldkammeret | Pressemeddelelse

Del

Kunsten flytter ud af de etablerede rammer og ind i hverdagen, når Kulturværftet og Kulturhus Nordvest inviterer borgere i Helsingør og særligt Nordvestkvarteret til at deltage aktivt i nye kunstoplevelser i august.

Samarbejdet er en del af en fælles ambition om at gøre kunsten mere tilgængelig for flere – og skabe fællesskaber på tværs af byen. Her er fokus ikke kun på publikum som tilskuere, men som aktive medskabere. Indsatserne sker som led i Kunst på Banen, hvor kunst og kultur bruges aktivt til at skabe nye mødesteder og styrke livet i Helsingørs Nordvestkvarter.

”Det er sjovt at skabe noget sammen, hvor alle bidrager. Det giver en livsbekræftende følelse af samhørighed med andre mennesker, og det bliver man i godt humør af. Kulturen er for alle. Og den kan også skabes af alle. Det skal vi huske, og det skal vi i kulturhusene give mulighed for” siger Kenneth Friis Horsbrugh, leder af Kulturhus Nordvest.

”Nogle kunstformer kan virke ekskluderende og elitære, uden det nødvendigvis er hensigten. Hvad der er tilgængeligt for hvem er noget vi ønsker at udfordre, så med tiltagene her, og gennem fællesskabet, er det ambitionen at åbne nye døre for flere mennesker ind til den del af kunsten som har en lidt skævere natur,” siger Georg Rasmussen, programmedarbejder på Kulturværftet.

Et fælles fokus på deltagelse

Samarbejdet mellem de to kulturhuse tager afsæt i en fælles ambition om at skabe kunst, der opstår i mødet mellem mennesker. I stedet for klassiske formater inviteres borgere til at deltage i workshops, lydoplevelser og fælles kunstprojekter – hvor deltagelsen er en central del af værket. Det er netop det møde mellem mennesker, kunst og sted, der er kernen i samarbejdet.

Fra hænder i gips til lyd, du kan mærke

Programmet i august er første manifestation af samarbejdet og spænder fra sanselige workshops til meditative koncertformater:

Støb dine hænder (11. august) 
I samarbejde med billedkunstner Ida Lunden inviteres deltagerne til at støbe deres egne hænder som en del af et fælles kunstværk. Afstøbningerne samles og udstilles senere på Kulturværftet – som et fysisk spor af dem, der deltog. 

Meditationskoncert m. Croatian Amor (13. august) 
En lydlig oplevelse, hvor elektronisk musik åbner et rum for stilhed, fordybelse og eftertanke. 

Meditationskoncert m. Lil Lacy (19. august) 
En liggende koncert, hvor publikum inviteres til at sænke tempoet og lade musikken arbejde i kroppen. 

FAKTABOKSE 

Fakta: Kunst på Banen

Kunst på Banen er et samarbejde mellem Statens Kunstfond og Helsingør Kommune.

Initiativet arbejder med at bringe kunst og kunstneriske praksisser ud i hverdagen med henblik på at skabe nye fællesskaber og styrke liv og aktivitet i Helsingørs Nordvestkvarter.

Projekterne tager afsæt i lokale behov og udvikles i samarbejde med borgere, kunstnere og institutioner. Læs mere: Om Kunst på Banen

Fakta: Kulturhus Nordvest

Kulturhus Nordvest er et lokalt kulturhus i Helsingør, hvor borgere mødes om værksteder, fællesspisning, samtaler og aktiviteter. Huset fungerer som et åbent mødested, hvor kultur og hverdagsliv flettes sammen.

Fakta: Kulturværftet

Kulturværftet er et moderne kulturcenter og et regionalt spillested centralt placeret i Kulturhavn Kronborg i Helsingør Kommune. Ud over at præsentere et kommercielt program danner Kulturværftet sammen med Toldkammeret ramme om fællesskaber og kunstneriske læringsmiljøer og talentudvikling inden for samtidskunst og musikscenen. Kulturværftet huser 570.000 besøgende, Toldkammeret 160.000 besøgende og 103.000 deltager i Kulturværftets program, heraf ca 40.000 til de årlige 245 koncerter.

Fakta: Arrangementer – august 2026

11. august kl. 14.00–16.00: Støb dine hænder

13. august kl. 19.00–21.00: Croatian Amor

19. august kl. 19.00–21.00: Lil Lacy

Sted: Kulturhus Nordvest, Abildgaardsvej 2, Helsingør

Kontakter

Billeder

Links

Kulturværftet

Kulturværftet er et moderne kulturcenter og et regionalt spillested centralt placeret i Kulturhavn Kronborg i Helsingør Kommune. Året rundt præsenterer Kulturværftet et bredt og mangfoldigt kulturelt program fra koncerter, foredrag, debatter, film, teater, familiearrangementer, værksteder, udstillinger samt møder og konferencer for erhvervslivet over til tv- og filmproduktioner, profilskabende begivenheder som internationalt orienterede festivaler og events.

Ud over at præsentere et kommercielt program danner Kulturværftet sammen med Toldkammeret ramme om fællesskaber og kunstneriske læringsmiljøer og talentudvikling inden for samtidskunst og musikscenen.

På europæisk plan har Kulturværftet endvidere gennem de seneste 15 år samarbejdet og produceret kulturproduktioner inden for samtidskunst og teknologi. Årligt gæster 570.000 besøgende Kulturværftet, Toldkammeret 160.000 besøgende, 103.000 deltager i Kulturværftets program, heraf ca. 40.000 til de årlige 245 koncerter.

I 2024 blev Kulturværftet genudpeget af Statens Kunstfond som regionalt spillested. En status, der betyder, at kulturhuset hele tiden kigger efter nye måder at formidle og skabe gode rammer for den rytmiske musik lokalt, regionalt og nationalt. 

Se mere på www.kuto.dk

Kulturværftet profilfoto - foto Thomas Gundel

Følg pressemeddelelser fra Kulturværftet & Toldkammeret

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Kulturværftet & Toldkammeret

Kulturværftet samler unge om fremtidens kulturliv – ny satsning får national relevans op til stor koncert med 6.000 deltagere10.8.2026 14:10:14 CEST | Pressemeddelelse

Hvordan får vi flere unge til at engagere sig i kulturlivet – også dem, der ikke selv opsøger det? Det spørgsmål står centralt i en ny samlet satsning fra Kulturværftet i Helsingør. Med undervisningsuniverset Blåtryk inviteres hele gymnasie- og erhvervsskoleklasser ind i kulturinstitutionen for at udvikle idéer og koncepter til fremtidens kulturtilbud – med reel indflydelse. Og det virker. Resultaterne kan allerede opleves i stor skala, når Kulturværftet i næste uge samler 6000 unge fra hele landet i Helsingør.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye