Kræftens Bekæmpelse

Kræftens Bekæmpelse bruger 30 pct. mere på forskning

9.5.2026 18:02:46 CEST | Kræftens Bekæmpelse | Pressemeddelelse

Del

I 2025 skruede Kræftens Bekæmpelse markant op for forskning i kræft, viser nyt årsregnskab.

Kræftens Bekæmpelses repræsentantskabsmøde godkendte foreningens årsregnskab for 2025
Kræftens Bekæmpelses repræsentantskabsmøde godkendte foreningens årsregnskab for 2025 Kræftens Bekæmpelse

Kræftforskningen fik et betydeligt løft i 2025, hvor Kræftens Bekæmpelse for første gang brugte over en halv mia. kr. på forskning. Det store beløb vil sætte spor i mange år frem og bidrage til ny viden og bedre muligheder for mennesker med kræft.

Helt konkret blev der brugt 515 mio. kr., fremgår det af Kræftens Bekæmpelses årsregnskab for 2025, som netop er blevet godkendt på foreningens repræsentantskabsmøde i Kolding.

I 2024 blev der afsat 391 mio. kr., så der er virkelig tale om en væsentlig stigning.

- Vi har taget store skridt i 2025. Det betyder, at vi kan sætte endnu mere fart på kræftforskningen og styrke grundlaget for fremtidens behandlinger. Det er helt afgørende for, at flere overlever kræft og får et bedre liv med og efter sygdommen, siger Jesper Fisker, adm. direktør, Kræftens Bekæmpelse.

Forskningsmidlerne går både til Kræftens Bekæmpelses store forskningscenter i København og uddeles til kræftforskning på hospitaler og universiteter. Den øgede indsats hænger blandt andet sammen med, at foreningen har overtaget flere forskningsgrupper fra Københavns Universitet.

Kræftens Bekæmpelse har samlet set brugt væsentligt flere midler i 2025 på sine formål, altså forskning, patientstøtte og oplysning, end året før. Kun 3 pct. af foreningens indtægter kommer fra offentlige midler, mens resten er bidrag fra befolkningen.

- Den store indsats i 2025 er kun mulig, fordi så mange frivillige, befolkningen og erhvervslivet bakker så flot op. Kræftsagen er virkelig en folkesag. Og det er dén opbakning, der gør, at vi kan tage så store skridt til gavn for mennesker med kræft inde på livet, siger Jesper Fisker.

Diagram%20viser%20den%20procentvise%20fordeling%20af%20Kr%E6ftens%20Bek%E6mpelses%20anvendelse%20af%20midler%20p%E5%20forskning%2C%20patient-%20og%20p%E5r%F8rendest%F8tte%2C%20forebyggelse%20og%20oplysning%20og%20administration.
Diagram viser den procentvise fordeling af Kræftens Bekæmpelses anvendelse af midler på forskning, patient- og pårørendestøtte, forebyggelse og oplysning og administration. Kræftens Bekæmpelse

Kontakter

Billeder

Kræftens Bekæmpelses repræsentantskabsmøde godkendte foreningens årsregnskab for 2025
Kræftens Bekæmpelses repræsentantskabsmøde godkendte foreningens årsregnskab for 2025
Kræftens Bekæmpelse
Download
Jesper Fisker, adm. direktør i Kræftens Bekæmpelse
Jesper Fisker, adm. direktør i Kræftens Bekæmpelse
Kræftens Bekæmpelse, fotograf Kristian Ridder Nielsen
Download
Download

Links

Om Kræftens Bekæmpelse

Kræftens Bekæmpelse er Danmarks største sygdomsbekæmpende forening. Vi arbejder med forskning i kræft, forebyggelse og støtte til patienter og pårørende. Vores mål er, at færre får kræft, at flere overlever kræft - og at flere får et bedre liv med og efter kræft.

Besøg os på Cancer.dk.

Følg pressemeddelelser fra Kræftens Bekæmpelse

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Kræftens Bekæmpelse

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye