Nyt gennembrud kan ændre, hvordan vi nedbryder “evighedskemikalier”
4.5.2026 09:42:16 CEST | Aarhus Universitet Technical Sciences | Pressemeddelelse
Forskere har identificeret hydrogenradikaler som nøglen til at nedbryde PFAS. Det baner vejen for mere effektive og kemikaliefrie løsninger til vandrensning.
PFAS, også kendt som “evighedskemikalier”, er ekstremt svære at fjerne fra miljøet. Deres kemiske stabilitet gør, at de kan ophobe sig i både naturen og i menneskekroppen i årtier, og det udgør et voksende globalt miljøproblem.
Nu har forskere fra Aarhus Universitet gjort en opdagelse, der kan få stor betydning for, hvordan vi håndterer det problem.
I et nyt studie viser forskerne, at PFAS kan nedbrydes ved hjælp af kraftigt lys uden brug af tilsatte kemikalier. Det afgørende nye er dog forståelsen af, hvordan nedbrydningen sker. Studiet peger på, at hydrogenradikaler, som er meget reaktive partikler, der dannes fra vand under UV-lys, spiller en helt central rolle.
Det er vigtigt, fordi det udfordrer den hidtidige opfattelse. Tidligere har man nemlig primært antaget, at andre reaktive partikler stod for nedbrydningen af PFAS. Med den nye viden får forskerne et langt klarere billede af de kemiske processer bag.
Og det har stor betydning i praksis. Når man ved, hvad der driver reaktionen, bliver det langt lettere at udvikle bedre og mere målrettede teknologier.
Hydrogenradikaler er ekstremt reaktive og kan angribe PFAS-molekylerne, så de gradvist mister deres fluor-atomer og brydes ned til mindre og mindre stabile forbindelser. Samtidig viser studiet, at processen især er effektiv ved højenergetisk UV-lys, særligt ved bølgelængder under 300 nanometer.
Ifølge lektor Zongsu Wei fra Aarhus Universitet, som har ledet forskningen, er det et vigtigt skridt fremad:
“Vi ved, at PFAS er ekstremt stabile på grund af de stærke kulstof-fluor-bindinger, og det er netop dem, der er svære at bryde. Når vi nu kan pege på hydrogenradikaler som en central drivkraft, får vi en langt bedre retning for, hvordan vi kan udvikle mere effektive og bæredygtige teknologier, der faktisk nedbryder stofferne i stedet for blot at fjerne dem,” siger han.
Han understreger samtidig, at mange af de nuværende løsninger kun flytter problemet:
“I dag kan vi filtrere PFAS ud af vand, men vi fjerner dem ikke permanent. Målet er at nedbryde dem fuldstændigt. For at kunne gøre det på en grøn og skalerbar måde er det afgørende, at vi forstår mekanismerne bag,” siger han.
Opdagelsen åbner for nye muligheder inden for vandrensning. I stedet for at tilsætte kemikalier eller bruge komplekse katalysatorer kan fremtidige teknologier måske designes til at udnytte vandets egne reaktive partikler, skabt ved hjælp af lys.
Resultaterne løser ikke PFAS-problemet fra den ene dag til den anden. Processen er stadig relativt langsom, og der kan opstå mellemprodukter undervejs. Men ved at identificere den centrale mekanisme har forskerne taget et vigtigt skridt mod mere effektive løsninger.
Kort sagt viser studiet, at selv de mest genstridige forureningsstoffer kan nedbrydes – hvis vi forstår kemien godt nok.
---------------------
Fakta: Hvad er PFAS?
- PFAS (per- og polyfluoralkylstoffer) er en stor gruppe menneskeskabte kemikalier, der har været brugt siden 1940’erne
- Findes i hverdagsprodukter som imprægneret tøj, fødevareemballage, brandskum og non-stick køkkengrej
- Kaldes “evighedskemikalier”, fordi de er meget svære at nedbryde i naturen
- Ophobes i vand, jord, dyr og mennesker
- Er forbundet med sundhedsrisici som kræft, leverskader og hormonforstyrrelser
- De fleste nuværende teknologier kan fjerne PFAS fra vand – men ikke nedbryde dem
Nøgleord
Kontakter
Lektor Zongsu Wei
Aarhus Universitet, Institut for Bio- og Kemiteknologi
Mail: zwei@bce.au.dk
Tlf.: 93522047
Billeder

Følg pressemeddelelser fra Aarhus Universitet Technical Sciences
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aarhus Universitet Technical Sciences
Klimaforandringer kan tredoble prisen på hvede21.8.2026 12:46:26 CEST | Pressemeddelelse
Når tørke rammer flere af verdens store hvedeområder samtidig, stiger hvedeprisen markant. Ny international forskning med deltagelse af professor og institutleder Jørgen E. Olesen fra Institut for Agroøkologi ved Aarhus Universitet viser, at sammenhængen er så stærk, at tre graders global opvarmning kan føre til en tredobling af den gennemsnitlige hvedepris sammenlignet med niveauet i 2010.
Vådlægning af tørvemoser ramt af alvorlige naturbrande kan give uventet klimafordel20.8.2026 13:50:53 CEST | Pressemeddelelse
En ny videnskabelig artikel fra projektet WetHorizons, der ledes af Aarhus Universitet, viser, at alvorlige naturbrande kan ændre tørvens egenskaber så markant, at de metanudledninger, der opstår ved vådlægning, falder med mere end 90 procent. Resultaterne kan få betydning for fremtidens restaurering af kulstofrige jorde i en verden med flere naturbrande.
Fra mark til mælk: Jagten på den klimavenlige græsmark20.8.2026 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
I forskningsprojektet ClimateReach undersøger forskere fra Aarhus Universitet og Københavns Universitet sammen med en række partnerne fra industrien, om nye græsarter kan bidrage til en mere klimavenlig mælkeproduktion ved både at lagre mere kulstof i jorden og reducere køernes metanudledning.
Mider truer danske honningbier: AU-forskere viser vejen til kemifri bekæmpelse19.8.2026 15:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Hvert år dør en stor del af de danske bifamilier af varroamiden og de sygdomme, den spreder. To nye rapporter Aarhus Universitet præsenterer biavlere for to kemifri bekæmpelsesmuligheder: Avl og yngelpause.
Muslinger kan også være bange19.8.2026 06:05:00 CEST | Pressemeddelelse
Der er god grund til at klappe i, når parasitterne kommer forbi. Ny forskning viser, hvordan “frygtens økologi” får blåmuslinger til markant at ændre adfærd – med konsekvenser, der kan række langt ud over den enkelte musling.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum