Ny CEPOS-analyse: Årskarakterinflation i gymnasiet er steget markant – se, hvor dit barns gymnasium ligger
4.5.2026 11:28:18 CEST | Cepos | Pressemeddelelse
Forskellen mellem års- og prøvekarakterer i det almene gymnasium (STX) er vokset yderligere i 2025, og der er problematiske store forskelle mellem skolerne, viser ny CEPOS-analyse

Forskellen mellem gymnasieelevers års- og prøvekarakterer er steget markant de seneste år og er nu i det almene gymnasium (STX) på sit højeste niveau siden 2012. Det viser en ny analyse fra CEPOS.
"Det er et problem for gymnasieskolen som helhed, hvis der år for år er for stor forskel på års- og prøvekaraktererne. Det risikerer at underminere tilliden til karaktererne og dermed til hele uddannelsessystemet," siger Karsten Bo Larsen, forskningschef i CEPOS.
Analysen viser, at den gennemsnitlige forskel mellem års- og prøvekarakterer på landsplan på STX nu er over 1,0 karakterpoint – en stigning på omkring 25 pct. siden 2012.
Desuden viser en supplerende analyse fra CEPOS, at piger og elever med ikkevestlig baggrund får højere årskarakterer i forhold til deres prøveresultater sammenlignet med drenge med dansk baggrund.
Ifølge CEPOS er problemet ikke kun et spørgsmål om enkelte elevgrupper, men i høj grad et strukturelt problem, hvor nogle skoler konsekvent afviger markant fra landsgennemsnittet. Det peger på, at der flere steder kan være opstået en uhensigtsmæssig kultur omkring karaktergivning.
"Alle alarmklokker må bimle og bamle, når man over en længere periode har så store forskelle mellem års- og prøvekarakterer. Det bør føre til selvransagelse og handling på de enkelte skoler," siger Karsten Bo Larsen.
Tilsyn og sanktioner kan have en effekt, da en række skoler har formået at reducere forskellen mellem års- og prøvekarakterer efter at være blevet udtaget til tilsyn. Men udviklingen på landsplan viser, at indsatsen ikke er tilstrækkelig.
"Tilsynet virker, men det er ikke nok. Der er behov for en bredere indsats, hvis vi skal genoprette tilliden til karaktererne og sikre, at de afspejler elevernes faktiske faglige niveau," siger Karsten Bo Larsen.
CEPOS advarer om, at hvis udviklingen fortsætter, kan det få konsekvenser for det meritokratiske princip i uddannelsessystemet, hvor karakterer spiller en central rolle for optagelse på videregående uddannelser.
Når karaktergivningen varierer markant mellem skolerne, risikerer elevernes muligheder i højere grad at afhænge af, hvor de har taget deres uddannelse – frem for deres faglige niveau.
Karsten Bo Larsen kan kontaktes på 41 22 04 76 for uddybende kommentarer.
Hvad er forskellen på årskarakterer og prøvekarakterer på dit lokale gymnasium sig? Se analysen og listen her.
Hvad er forskellen på årskarakterer og prøvekarakterer for forskellige grupper af elever (køn, etnicitet mv.)? Se analysen her
Kontakter
Karsten Bo LarsenForskningschefCEPOS
Tlf:41220476Karsten@cepos.dkJens HolmbergPresse- og kommunikationschefCEPOS
Tlf:53533261holmberg@cepos.dkFølg pressemeddelelser fra Cepos
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Cepos
Ny CEPOS-analyse: Regeringens nye klimamål mangler finansiering på 5 mia. kr. om året17.6.2026 10:13:23 CEST | Pressemeddelelse
Regeringens mål om at reducere drivhusgasudledningerne med 85 pct. i 2035 vil koste skatteyderne omkring 5 mia. kr. ekstra årligt oven i de 4 mia. kr., der allerede er afsat til at nå det tidligere mål på 82 pct. Samtidig vil klimaeffekten være stærkt begrænset, fordi Danmark allerede er omfattet af EU's klimapolitik, viser ny analyse fra CEPOS
Nye CEPOS-beregninger: Fordelingskonsekvenser af regeringsgrundlaget12.6.2026 11:01:57 CEST | Pressemeddelelse
Regeringens økonomiske plan gør Danmark en smule mere lige, men deres skatte- og afgiftsforslag indeholder kun tiltag, der øger arbejdsudbuddet med omkring 6.000 personer. Det kan gøre det vanskeligt at nå regeringens egne reformmål, vurderer CEPOS
Ny CEPOS-analyse: Se hvilke uddannelser der giver den højeste løn10.6.2026 12:39:23 CEST | Pressemeddelelse
Der er store forskelle i indkomsten på tværs af lange videregående uddannelser. Matematiske og økonomiske uddannelser topper fortsat listen, mens flere humanistiske og kreative uddannelser ligger i bunden, viser ny CEPOS-analyse
Nye CEPOS-beregninger: Alle familietyper vinder på regeringens skatteudspil – se, hvem der får de største gevinster her3.6.2026 14:45:12 CEST | Pressemeddelelse
CEPOS har beregnet konsekvenserne af regeringens nye skattetiltag for en række typiske familietyper. Beregningerne viser, at alle familietyper samlet set får en gevinst, men størrelsen varierer betydeligt
Ny CEPOS-analyse: Det vil tage 14 år at tilbagerulle SVM-regeringens tre års bureaukrati-jobfest i staten29.5.2026 11:36:37 CEST | Pressemeddelelse
Med det nuværende tempo vil SVM-regeringens egen forøgelse af antallet af ledere og administratorer i staten først være tilbagerullet i 2040, viser ny analyse fra CEPOS
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum