Ny CEPOS-analyse: Hvor er folkeskolelærerne mest syge? Se listen over kommunerne med højest fravær
8.4.2026 11:30:10 CEST | Cepos | Pressemeddelelse
Kommuner kan spare over en halv milliard kroner og samtidig løfte kvaliteten i folkeskolen ved at nedbringe sygefraværet, viser ny analyse fra CEPOS

Sygefraværet blandt folkeskolelærere varierer markant fra kommune til kommune.
I gennemsnit havde lærere 12,6 sygedage i 2025, men i nogle kommuner ligger fraværet helt op mod 20 dage om året, mens andre ligger omkring 9 dage. Det viser en ny analyse fra CEPOS.
"Det er meget store forskelle, vi ser mellem kommunerne. Det tyder på, at sygefraværet ikke kun handler om vilkår, men også om ledelse og organisering," siger Karsten Bo Larsen, forskningschef i CEPOS.
Analysen viser, at kommuner som Dragør, Brønderslev og Hedensted ligger i den lave ende med omkring 9 sygedage årligt, mens blandt andre Odsherred, Langeland og Faxe ligger i toppen med mellem 18 og 20 sygedage.
"Et højt sygefravær betyder flere vikarer og mindre kontinuitet i undervisningen. Det kan gå ud over elevernes læring og relationen til læreren," siger Karsten Bo Larsen.
Hvis alle kommuner reducerer sygefraværet til niveauet i den bedst præsterende kommune, kan der frigøres ressourcer svarende til 503,5 mio. kr.
"Sygefraværet fungerer som en slags temperaturmåler på, hvor godt en arbejdsplads fungerer. Kommuner med højt fravær har et stort potentiale for forbedringer ved at lære af de bedste – og det kan både komme lærere, elever og skatteydere til gavn," siger Karsten Bo Larsen.
Analysen peger også på, at sygefraværet generelt ligger højere i kommunerne end i det var tilfældet før COVID-19, hvilket ifølge CEPOS understreger, at der er et forbedringspotentiale.
"Det er bemærkelsesværdigt, at sygefraværet på landsplan fortsat ligger relativt højt i forhold til tidligere niveauer. Det bør give anledning til se kritisk på, hvordan kommunernes indsats på området generelt set kan forbedres" siger Karsten Bo Larsen.
Karsten Bo Larsen kan kontaktes på 41 22 04 76 for uddybende kommentarer.
Læs hele analysen her.
Kontakter
Karsten Bo LarsenForskningschefCEPOS
Tlf:41220476Karsten@cepos.dkJens HolmbergPresse- og kommunikationschefCEPOS
Tlf:53533261holmberg@cepos.dkFølg pressemeddelelser fra Cepos
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Cepos
Ny CEPOS-analyse: Se listen over, hvilke kommuner der trækker ’velfærdslæsset’ i Danmark30.3.2026 11:46:51 CEST | Pressemeddelelse
Kun i 19 kommuner bidrager skatteyderne netto til den samlede kommunale omfordeling – især Nordsjælland og hovedstadsområdet finansierer en stor del af velfærden i resten af landet, viser ny analyse fra CEPOS
Ny CEPOS-analyse: Danskerne har fået mindre sundhed for pengene under Mette Frederiksen20.3.2026 10:35:54 CET | Pressemeddelelse
Siden 2019 har borgerne løbende fået mindre og mindre sygdomsbehandling for hver skattekrone, som de betaler til sygehusene. Det koster behandlinger svarende til 10.000 kræftpatienter, viser ny analyse fra CEPOS
Ny CEPOS-analyse: Flere ressourcer løser ikke de fagligt svage elevers problemer. Se udfordringerne med dumpeprocenten i din kommune19.3.2026 10:00:18 CET | Pressemeddelelse
Der er meget store forskelle på kommunernes evne til at løfte de svagest skoleelevers faglige resultater, og ressourceforbruget er ikke forklaringen, viser ny analyse fra CEPOS
Ny CEPOS-analyse: Socialdemokratiets formueskat vil give langt mindre i statskassen end forventet11.3.2026 10:02:28 CET | Pressemeddelelse
Socialdemokratiets forslag om en formueskat vil med stor sandsynlighed indbringe langt mindre i statskassen end det umiddelbare provenu tilsiger, viser ny analyse fra CEPOS
Ny CEPOS-analyse: Statens bureaukrati er vokset med næsten 7.000 under SVM-regeringen3.3.2026 12:01:08 CET | Pressemeddelelse
På trods af løfter om at skære 1.000 administrative stillinger i 2025 er antallet steget markant, viser ny analyse fra CEPOS. Udviklingen koster skatteyderne omkring 4,2 mia. kr. årligt
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum