Energi Fyn uddeler 2,5 mio. kr.: Odense høster støtte til musik, sport og teknologi
29.4.2026 15:12:19 CEST | Energi Fyn | Pressemeddelelse
Flere projekter i Odense har fået del i Energi Fyns støtte i forbindelse med, at selskabets to fonde har uddelt 2,5 mio. kr. til fynske initiativer. Blandt modtagerne er både svømmeklubben H2Odense, et nyt spillested for odenseanske musikere og forskningsprojekter med fokus på beskyttelse af elnettet.

Hvordan beskytter man fremtidens elnet mod droneangreb? Hvad skal der til for at skabe bedre øvemuligheder for unge musikere i Odense? Og hvordan skaber man et stærkt, inkluderende og aktivt foreningsliv for børn og unge i Odense?
Det er nogle af de spørgsmål, Energi Fyns fonde er med til at finde svar på, når de i år uddeler i alt 2.576.419 kr. til projekter, der både peger frem mod den grønne omstilling og styrker fællesskaber, kultur og frivillighed på Fyn.
Støtten fordeler sig på Energi Fyns to fonde:
- Energi Fyns Udviklingsfond: 1.084.499 kr. til forskning, innovation og uddannelse inden for energi og teknologi
- Energi Fyns Almene Fond: 1.491.920 kr. til almennyttige projekter med lokal forankring på Fyn
- Som andelsejet energiselskab har vi en klar ambition om at bidrage bredt til udviklingen på Fyn. Det gælder både, når det handler om fremtidens energiløsninger, og når fællesskaber, kultur og frivillighed skaber liv lokalt, siger Mette Rose Skaksen, administrerende direktør i Energi Fyn og fondsadministrator.
Grøn omstilling, fællesskab og lokal udvikling
Siden deres stiftelse i 2005 har fondene støttet en lang række projekter, der gør en forskel på Fyn. Årets fondsmodtagere spænder vidt fra sociale initiativer og teknologisk innovation til projekter med fokus på grøn omstilling.
- Det er inspirerende at opleve, hvor mange ildsjæle der er på Fyn. Der er mange, der brænder for at skabe udvikling og styrke fællesskabet. Med fondenes støtte kan vi være med til at løfte både små og store idéer, som bidrager til udviklingen på Fyn, siger Mette Rose Skaksen.
Blandt dette års fondsmodtagere i Odense er blandt andet Fonden KRFTWRK, der modtager 331.250 kroner til at etablere lysudstyr og kreative rammer til et nyt spillested for unge odenseanske musikere i det tidligere musikkonservatorie på Østerbro.
Også svømmeklubben H2Odense modtager støtte. Klubben får 78.182 kroner til et træningsområde til gavn for over 200 odenseanske børn og unge:
-Modtagelsen af fondsmidler fra Energi Fyns Almene Fond har stor betydning for Svømmeklubben H2Odense. Som forening arbejder vi hver dag for at få mest muligt ud af vores midler, og støtten gør det muligt at løfte vores aktiviteter til et niveau, vi ellers ikke ville have haft mulighed for, fortæller Marie-Louise Stentved fra H2Odense.
Hun forklarer, at klubben med fondsmidlerne kan investere i nyt og alsidigt dryland-udstyr, som giver medlemmerne, særligt børn og unge, en mere varieret, motiverende og udviklende træning både i og uden for vandet.
-Det skaber ikke blot bedre fysiske rammer, men styrker også fællesskabet, glæden ved bevægelse og trivslen i klubben. Støtten fra Energi Fyn er derfor med til at gøre en konkret forskel for over 200 børn og unge og bidrager samtidig til at udvikle et stærkt, inkluderende og aktivt foreningsliv, fortæller Marie-Louise Stentved.
Fakta om Energi Fyns fonde
- Energi Fyns fonde blev stiftet i 2005.
- Energi Fyns Almene Fond støtter kulturelle, turistmæssige og sundhedsmæssige formål, der har offentlighedens interesse, og som appellerer til og nydes af et bredt publikum.
- Energi Fyns Udviklingsfond støtter udviklingsprojekter inden for energiudvikling og elektrotekniske/tekniske løsninger samt projekter målrettet den grønne omstilling med henblik på at styrke udviklingsmiljøet på området.
Årets fondsmodtagere fra Odense:
Svømmeklubben H2Odense (Odense) – 78.182 kr. til etablering af et dryland‑træningsområde til gavn for ca. 200 børn og unge.
Foreningen Hjallese Kultur- og Forsamlingshus (Odense S) – 75.000 kr. til udskiftning af adgangsdøre som led i energioptimering og bedre tilgængelighed.
Fonden KRFTWRK (Odense) – 331.250 kr. til lysudstyr til nyt spillested og kreative rammer for unge musikere.
Odense Stadsarkiv – 25.000 kr. til udvikling af historisk tegneserie om Knud den Hellige.
Odense Giants Softball Klub – 11.388 kr. til indkøb af net til afskærmning af banen.
SDU – Center for Energy Informatics – 136.999 kr. til indkøb af avanceret beregningsplatform til energiforskning og uddannelse. Projektet styrker forskning i datadrevet energistyring, digitale tvillinger og energiforbrugsprognoser og anvendes samtidig i undervisning samt bachelor- og specialeprojekter.
SDU – Viet Duong Hoang – 412.500 kr. til beskyttelse af elforsyning mod droneangreb. Udvikling af en skalerbar anti-drone‑løsning, hvor interceptor‑droner placeres direkte på højspændingsledninger for at beskytte kritisk energiinfrastruktur.
Øvrige fondsmodtagere - Energi Fyns Almene Fond:
LEV – Bisidningsordningen på Fyn – 50.000 kr. til styrkelse af bisidningsordningen for mennesker med udviklingshandicap på Fyn.
Vestfyns Golfklub (Glamsbjerg) – 150.000 kr. til etablering af en SafeZone for psykisk skadede veteraner og tidligere politifolk som led i DIF Soldaterprojektet.
Munkegården (Brenderup) – 70.300 kr. til etablering af offentligt udendørs fitnessområde for lokalsamfundet.
Sophiæodde Saluteringslaug (Strib/Middelfart) – 80.000 kr. til indkøb af to nye saluteringskanoner til ceremonielle og lokale arrangementer.
Andedammen (Vissenbjerg) – 33.200 kr. til forbedringer i lokalt forsamlingshus i forbindelse med renovering.
Støtteforeningen ViVilSalbrovad (Assens) – 75.000 kr. til indkøb af panna‑bane til skolegården.
Svanninge Have – 25.000 kr. til støtte til fælleshave med fokus på natur, læring og fællesskab.
Nyborg Marineforening – 10.000 kr. til mørklægningsgardiner til foreningens lokaler.
Helios Biograf og Kulturhus (Faaborg) – 100.000 kr. til udskiftning af projektor og server.
Langelandshallen (Rudkøbing) – 125.000 kr. til slibning og lakering af halgulv.
Interesseforeningen for Håndværkerfaget (Langeskov) – 12.000 kr. til indkøb af værktøj til aktiviteter for unge.
Den Erhvervsdrivende Fond Idrætscenter Midtfyn (Ringe) – 87.375 kr. til etablering af Cykelmidtpunkt Fyn med shelters.
Køng Friskole (Glamsbjerg) – 95.225 kr. til udskiftning af vinduer forud for skolens 150‑års jubilæum.
Foreningen Tåsinge Ildsjæle (Svendborg) – 58.000 kr. til belægning for bedre adgang for handicappede i Tåsinge Frugthave.
Årets fondsmodtagere - Energi Fyns Udviklingsfond:
EcoAdvice ApS – 350.000 kr. til cirkulær genanvendelse af kobbertråd fra kabelskrot. Udvikling af digital model og simulering af et produktionsanlæg, der kan genbruge hele kobbertråde uden omsmeltning. Projektet forventes at give meget store CO₂- og ressourcebesparelser og kan danne grundlag for produktion på Fyn.
NerdZone – 185.000 kr. til praksisnære læringsforløb i teknologi og energi for udskolingselever. Udvikling og test af hands‑on undervisningsforløb gennem weekendcamps i samarbejde med Odense Tekniske Gymnasium.
Nøgleord
Kontakter
Ida OutzePressekontaktEnergi Fyn
Tlf:+45 51 81 59 08iou@energifyn.dkBilleder

Links
Om Energi Fyn
Energi Fyn er en moderne energikoncern, og vi er ejet af 220.000 fynske andelshavere.
Vi deltager aktivt i udviklingen af et bæredygtigt energisystem blandt andet via projekter inden for elektrificering, solceller, vindmøller, elbiler, varmepumper og energirådgivning.
Vi sælger el, naturgas, varmepumper og ladeløsninger, vi tilbyder forskellige bredbåndsløsninger, og vi etablerer og driver gadebelysningen i flere kommuner på Fyn, ligesom vi etablerer andre former for ude- og effektbelysning. Herudover håndterer vi afregning og kundeservice for flere forsyninger på Fyn. Energi Fyns datterselskab, Vores Elnet, ejer og driver elforsyningsnettet på størstedelen af Fyn.
Vi investerer i forskning, kultur og udvikling blandt andet via vores to fonde, som hvert år uddeler midler til projekter, der er til gavn for fynboerne og Fyn.
Vores hovedsæde er placeret i Odense, hvor vi beskæftiger 400 medarbejdere på en række fagområder inden for teknik, administration, økonomi, kundeservice med mere.
Følg pressemeddelelser fra Energi Fyn
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Energi Fyn
Energi Fyn leverer historisk stærkt resultat i et år præget af usikkerhed27.4.2026 17:44:53 CEST | Pressemeddelelse
Energi Fyn kommer ud af 2025 med det bedste resultat i selskabets historie. Et solidt økonomisk fundament, der gør det muligt for selskabet at investere massivt i elnettet, fibernettet og beredskab i en tid, hvor både energisystemet og verdenssituationen stiller nye krav.
Fra kritisk energiinfrastruktur til trygge fællesskaber: Energi Fyn uddeler 2,5 mio. kr.27.4.2026 15:22:02 CEST | Pressemeddelelse
Energi Fyns to fonde har netop uddelt 2,5 mio. kr. til 23 fynske projekter, der både styrker højteknologisk energiforskning og lokale fællesskaber.
Hård kritik af konkurrerende elselskab får kunder til at strømme til Gasel20.4.2026 07:42:52 CEST | Pressemeddelelse
Noget tyder på, at den seneste tids omtale af elaftaler, der dumper i test samt kritik af et elselskab, der ikke udbetaler tilgodehavender, har fået mange forbrugere til at genoverveje deres elaftale. Det mærker elleverandøren Gasel, der har oplevet en kundetilgang på 100 % fra den ene dag til den anden.
Pickleball skaber lokal begejstring i Rolfsted IF26.3.2026 12:57:03 CET | Pressemeddelelse
I år kan Energi Fyns støtteordning FynskSupport fejre 15‑års jubilæum. Det markeres med en samlet udbetaling på 1,9 millioner kroner til mere end 700 foreninger og klubber på Fyn. En af de foreninger, der har fået glæde af støtten, er Rolfsted Idrætsforening, som i 2025 etablerede tre nye softcore pickleballbaner.
OL skaber medlemsboom i Odense Curling Club26.3.2026 12:55:16 CET | Pressemeddelelse
I år kan Energi Fyns støtteordning FynskSupport fejre 15-års jubilæum. Det markerer Energi Fyn med en samlet udbetaling på 1,9 millioner kroner til mere end 700 foreninger og klubber på Fyn. En af de foreninger, der mærker effekten af både OL og lokal opbakning, er Odense Curling Club, som netop nu oplever en markant medlemsfremgang.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum