Comwell A/S

Comwell og Coor Danmark sætter fokus på det grønne valg på Madens Folkemøde 2026

8.5.2026 07:45:00 CEST | Comwell A/S | Pressemeddelelse

Del

Hvordan får vi flere til helt automatisk at vælge de bæredygtige retter, når de står foran buffeten? Det spørgsmål er i centrum, når Comwell Hotels og Coor Danmark sammen deltager på Madens Folkemøde i Nykøbing Falster den 22. maj 2026.

Rasmus Rasmussen, Head of sustainable Gastronomy hos Comwell Hotels
Rasmus Rasmussen, Head of sustainable Gastronomy hos Comwell Hotels Jesper Rais Comwell Hotels

Hver måned serverer Comwell og Coor Danmark tilsammen omkring 400.000 måltider i næsten 100 kantiner og restauranter landet over. Det betyder, at hundredtusindvis af mennesker dagligt træffer hurtige beslutninger ved buffeten – beslutninger, der tilsammen har en mærkbar effekt på både sundhed og klima.

På Madens Folkemøde 2026 sætter Comwell og Coor Danmark sammen fokus på, hvordan små, daglige madvalg kan få stor betydning for klima og miljø, og hvordan det grønne valg kan blive det naturlige valg.

For selvom ambitionerne for bæredygtighed er høje, er det ikke altid de grønne retter, der først lander på tallerkenen hos hotelgæster og medarbejdere på landets arbejdspladser.
 
Derfor arbejder Comwell og Coor Danmark målrettet med projektet “Det grønne valg på buffeten”, der over tre år skal gøre det lettere og mere intuitivt at vælge bæredygtigt, uden at man går på kompromis med smag og oplevelse.

“Vi ved, at smag og oplevelse er helt afgørende for gæsternes valg. Derfor arbejder vi målrettet med at udvikle retter, hvor grønne retter ikke føles som et alternativ, men som det oplagte førstevalg. Det handler om at gøre det nemt at vælge det, der sundt for dig og bedst for miljøet uden at gå på kompromis med kvaliteten,” siger Rasmus Rasmussen, Head of sustainable Gastronomy hos Comwell.

“Vi serverer hundredtusindvis af måltider hver måned, og det giver os en unik mulighed for at påvirke adfærd i en grønnere retning. Men det kræver, at vi forstår gæsternes valg og aktivt arbejder med at skabe en samlet oplevelse, hvor smag og præsentation spiller sammen. Hvis det lykkes, så bliver det grønne valg helt naturligt, og det er netop det, vi undersøger i vores fælles projekt,” siger Anne Mette Knudsen, divisionsdirektør fra Coor Danmark.

Når det grønne valg bliver det oplagte
Målet er klart: Det grønne valg skal ikke være noget, man skal tænke længe over, det skal være det, der ser bedst ud, smager bedst og føles mest rigtigt. Det kan være lækre salater, bælgfrugter indarbejdet i menuerne og inspirerende varme retter med masser af grønt.

Med deres deltagelse på Madens Folkemøde håber Comwell og Coor Danmark at inspirere både branche, beslutningstagere og gæster til at tage del i udviklingen mod en grønnere madkultur.

“Madens Folkemøde er en oplagt platform til at invitere både branche og forbrugere ind i dialogen. Vi håber at kunne inspirere flere til at tænke over deres valg, og vi vil gerne vise, at grøn mad som trækker i en mere bæredygtig retning sagtens er noget, man kan putte på tallerkenen og så få garanti for en god smagsoplevelse” siger Rasmus Rasmussen fra Comwell.


Smag og debat på programmet
På Madens Folkemøde har Comwell og Coor Danmark en fælles stand, og så inviterer parterne både til smagsoplevelser og debat:

Køkkenscenen kl. 12.00
Her kan gæster opleve og smage på fremtidens bæredygtige retter, når kokke fra Comwell og Coor Danmark tilbereder inspirerende smagsprøver direkte fra scenen.

Folkemødescenen kl. 14.00
Her sættes der fokus på, hvordan det grønne valg kan føles helt naturligt. I en paneldebat diskuteres fremtidens grønnere buffeter med afsæt i politik, strategi og konkrete nudginggreb.


Kontaktpersoner:
Comwell
Rasmus Rasmussen, Head of sustainable Gastronomy
Mobil: 27 24 27 86

Coor Danmark
Bo Poulsen, kommunikationsspecialist
Mobil: 22 30 89 05


Om samarbejdet Det grønne valg på buffeten
Comwell og Coor Danmark har et treårigt samarbejde med støtte fra Fonden for Plantebaserede Fødevarer. Målet med samarbejdet er styrke det grønne valg på buffeten, og det foregår på tre måder;
Der skal laves flere grønne retter og klimavenlig mad, uden at man går på kompromis og smag, så gæster i højere grad bliver inspireret til at vælge sunde alternativer.
Køkkenprofessionelle skal opkvalificeres, så de får lyst til at arbejde med danske, sunde råvarer som f.eks. grønsager og bælgfrugter.
Og endelig skal der skabes god kontakt mellem lokale producenter og professionelle køkkener, så de gode råvarer kan komme fra jord til bord.
 

Kontakter

Billeder

Anne Mette Knudsen, divisionsdirektør hos Coor Danmark
Anne Mette Knudsen, divisionsdirektør hos Coor Danmark
Coor Danmark
Download
Rasmus Rasmussen, Head of sustainable Gastronomy hos Comwell Hotels
Rasmus Rasmussen, Head of sustainable Gastronomy hos Comwell Hotels
Jesper Rais Comwell Hotels
Download

Om Comwell

Comwell er en dansk familieejet og landsdækkende hotelkæde med hoteller i hele Danmark samt de to venues ODEON i Odense og Centralværkstedet i Aarhus. Hvert sted har sin egen karakter – fra naturskønne omgivelser til centrale byplaceringer.

Med mere end 55 års erfaring er Comwell specialiseret i både ophold og i at skabe inspirerende rammer for møder, konferencer og events.
Kæden råder over cirka 2.500 værelser samt 320 møde- og konferencelokaler, hvilket sikrer faciliteter i hele landet med kapacitet til både små møder og store konferencer og events.

Comwells professionelle MeetingDesigners tilbyder rådgivning, skræddersyede løsninger og konkrete værktøjer, der sikrer udbytterige møder mellem mennesker og skaber værdi for deltagerne.

Samtidig tilbyder hotelkæden også private ophold og gastronomiske oplevelser med fokus på kvalitet, værtskab og ansvarlighed. 

Endelig kan gæster nyde Comwells prisvindende spa, hvor konceptet vand, hvile og velvære danner ramme om eksklusive oplevelser i en rolig og harmonisk atmosfære.

Med en stærk servicekultur, dedikerede medarbejdere og en ambitiøs bæredygtighedsindsats arbejder Comwell for at skabe helhedsoplevelser med gæsterne i centrum.

Følg pressemeddelelser fra Comwell A/S

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Comwell A/S

Comwell løfter resultatet markant og går ind i ny vækstfase10.4.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse

Den danskejede hotelkæde Comwell Hotels offentliggør i dag kædens årsresultat for 2025. Comwell leverer en markant resultatfremgang med et årsresultat efter skat på 59,5 mio. kr. mod 35,6 mio. kr. i 2024. Samtidig voksede omsætningen i den danske forretning til 1.163 mio. kr. mod 1.087 mio. kr. året før, svarende til en vækst på 6,7 pct. Driftsresultatet steg samtidig markant til 81,8 mio. kr. mod 47,5 mio. kr. året før.

Comwell Hotels har indgået et samarbejde med Julemærkehjemmene med et fælles ønske om at bidrage positivt til børns trivsel og støtte arbejdet med fællesskaber, hvor der er plads til alle.5.2.2026 07:00:00 CET | Pressemeddelelse

Julemærkehjemmene er et af Danmarks mest kendte og tillidsvækkende initiativer for børn. Mange danskere forbinder dem med Julemærkerne, som den dag i dag fortsat bliver udgivet til støtte for børn på Julemærkehjem. I dag har Julemærkehjemmene udviklet sig i takt med samfundet og arbejder målrettet med børn, der kæmper med psykiske og sociale udfordringer som mobning, ensomhed og mistrivsel.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye