Comwell A/S

Comwell ansætter ny direktør til Comwell Rebild Bakker

12.5.2026 12:01:33 CEST | Comwell A/S | Pressemeddelelse

Del

Comwell Hotels har ansat Ole Olsen som ny direktør for Comwell Rebild Bakker. Ansættelsen er et led i en strategisk styrkelse af organisationen, hvor ledelsesansvaret for hotellerne i Rebild og Aalborg opdeles for at sikre øget fokus på den enkelte enhed.

Fra venstre; CEO i Comwell koncernen Peter Schelde, hoteldirektør Mette Bonderup fra Comwell Hvide Hus Aalborg og Comwell Rebild Bakker samt kommende hoteldirektør på Comwell Rebild Bakker Ole Olsen
Fra venstre; CEO i Comwell koncernen Peter Schelde, hoteldirektør Mette Bonderup fra Comwell Hvide Hus Aalborg og Comwell Rebild Bakker samt kommende hoteldirektør på Comwell Rebild Bakker Ole Olsen Comwell

Hoteldirektør Mette Bonderup har gennem en lang årrække haft det samlede direktøransvar for både Comwell Rebild Bakker og Comwell Hvide Hus Aalborg. 
Under hendes ledelse har begge hoteller gennemgået en markant positiv udvikling og står i dag stærkt positioneret i markedet – både over for erhvervskunder og private gæster.

“Det er en udvikling, vi er både stolte af og taknemmelige for. Mette Bonderup har været en afgørende drivkraft i at løfte begge hoteller til det niveau, de har i dag,” siger CEO i Comwell koncernen, Peter Schelde.

Den positive udvikling, som Mette Bonderup har stået i spidsen for, er samtidig baggrunden for, at Comwell nu vælger at opdele direktørrollen for at sikre den fortsatte vækst og udvikling.

“Vi gør det her for at skabe de bedste forudsætninger for videre udvikling af hvert enkelt hotel. Det handler om fokus og om at udnytte det stærke momentum, vi står i,” siger Peter Schelde.

Fremadrettet vil Mette Bonderup have skarpt fokus på Comwell Hvide Hus Aalborg, hvor en ny strategi og kommende renoveringsprojekter markerer begyndelsen på en ny udviklingsfase.

“Jeg er utrolig stolt af det, vi har skabt på både Comwell Rebild Bakker og Comwell Hvide Hus Aalborg sammen med dygtige kolleger. Det er stærke hoteller, der er klar til at køre videre hver især. Og nu glæder jeg mig til at kunne dedikere endnu mere tid og energi til Comwell Hvide Hus Aalborg og den spændende udvikling, vi står overfor,” siger Mette Bonderup.

Dog slipper hun ikke Comwell Rebild Bakker helt. Hun vil nemlig fortsætte i bestyrelsen, så hendes dybe indsigt i og erfaring med drift af hotellet kan komme den nye direktør til gavn;

”Comwell er jo en hotelkæde, hvor vi samarbejder godt på tværs, både her i Nordjylland og i hele landet, så Comwell Rebild Bakkers kommende direktør får en masse dygtige medarbejdere og sparringspartnere, både på selve hotellet og på de andre Comwell hoteller.”, siger Mette Bonderup.

For Comwell Rebild Bakker betyder ansættelsen af Ole Olsen, at hotellet får en direktør med daglig tilstedeværelse og dedikeret fokus.
Comwell Rebild Bakker har i de senere år gennemgået en omfattende renovering, og i tæt samarbejde med ejerfamilien er der etableret et solidt fundament for fremtiden.

“Comwell Rebild Bakker står et rigtig stærkt sted i dag, og med Ole Olsen får vi en profil, der kan bygge videre på det fundament og samtidig være tæt på både medarbejdere og gæster i hverdagen,” siger CEO i Comwell koncernen, Peter Schelde.

Den nye hoteldirektør kommer senest fra en stilling som direktør for hotellet Fjordgaarden i Ringkøbing. Han ser frem til at tage fat på opgaven i Rebild Bakker:

“Jeg glæder mig meget til at blive en del af Comwell Hotels og til at arbejde sammen med teamet på Comwell Rebild Bakker. Både koncernen Comwell og hotellet i Rebild har en stærk identitet og et solidt udgangspunkt, som jeg ser frem til at videreudvikle,” siger Ole Olsen.

Han tiltræder stillingen som ny direktør for Comwell Rebild Bakker 1. august 2026.

Kontakter

Om Comwell

Comwell er en dansk familieejet og landsdækkende hotelkæde med hoteller i hele Danmark samt de to venues ODEON i Odense og Centralværkstedet i Aarhus. Hvert sted har sin egen karakter – fra naturskønne omgivelser til centrale byplaceringer.

Med mere end 55 års erfaring er Comwell specialiseret i både ophold og i at skabe inspirerende rammer for møder, konferencer og events.
Kæden råder over cirka 2.500 værelser samt 320 møde- og konferencelokaler, hvilket sikrer faciliteter i hele landet med kapacitet til både små møder og store konferencer og events.

Comwells professionelle MeetingDesigners tilbyder rådgivning, skræddersyede løsninger og konkrete værktøjer, der sikrer udbytterige møder mellem mennesker og skaber værdi for deltagerne.

Samtidig tilbyder hotelkæden også private ophold og gastronomiske oplevelser med fokus på kvalitet, værtskab og ansvarlighed. 

Endelig kan gæster nyde Comwells prisvindende spa, hvor konceptet vand, hvile og velvære danner ramme om eksklusive oplevelser i en rolig og harmonisk atmosfære.

Med en stærk servicekultur, dedikerede medarbejdere og en ambitiøs bæredygtighedsindsats arbejder Comwell for at skabe helhedsoplevelser med gæsterne i centrum.

Følg pressemeddelelser fra Comwell A/S

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Comwell A/S

Comwell løfter resultatet markant og går ind i ny vækstfase10.4.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse

Den danskejede hotelkæde Comwell Hotels offentliggør i dag kædens årsresultat for 2025. Comwell leverer en markant resultatfremgang med et årsresultat efter skat på 59,5 mio. kr. mod 35,6 mio. kr. i 2024. Samtidig voksede omsætningen i den danske forretning til 1.163 mio. kr. mod 1.087 mio. kr. året før, svarende til en vækst på 6,7 pct. Driftsresultatet steg samtidig markant til 81,8 mio. kr. mod 47,5 mio. kr. året før.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye