Comwell løfter resultatet markant og går ind i ny vækstfase
10.4.2026 09:00:00 CEST | Comwell A/S | Pressemeddelelse
Den danskejede hotelkæde Comwell Hotels offentliggør i dag kædens årsresultat for 2025. Comwell leverer en markant resultatfremgang med et årsresultat efter skat på 59,5 mio. kr. mod 35,6 mio. kr. i 2024. Samtidig voksede omsætningen i den danske forretning til 1.163 mio. kr. mod 1.087 mio. kr. året før, svarende til en vækst på 6,7 pct. Driftsresultatet steg samtidig markant til 81,8 mio. kr. mod 47,5 mio. kr. året før.

“2025 har været et stærkt år for Comwell. Vi har løftet resultatet markant og samtidig skabt solid vækst i vores danske forretning. Det viser, at efterspørgslen på både hotelophold, møder og konferencer fortsat er høj, og at vi står stærkt i markedet. Samtidig er det et resultat af en målrettet indsats fra vores medarbejdere og et vedvarende fokus på at udvikle vores koncepter og gæsteoplevelser,” siger Peter Schelde, CEO i Comwell Hotels.
Stærk efterspørgsel på tværs af forretningen
I løbet af året har Comwell oplevet vækst på tværs af flere dele af forretningen. Særligt det individuelle værelsessalg og spa har udviklet sig positivt.
“Vi ser en sund og bred efterspørgsel på tværs af vores hoteller. Både virksomheder og private gæster prioriterer at mødes, opleve og være sammen, og det mærker vi tydeligt i vores forretning,” siger Peter Schelde.
Ny strategi og fortsat udvikling
I 2025 indledte Comwell en ny femårig strategiperiode med fokus på at forbedre tilbud og services til både B2C og B2B kunder gennem øget fokus på innovation og digitalisering samt kontinuerlig investering i at kunne tilbyde markedets bedste faciliteter. Strategien skal være med til at fastholde og videreudvikle virksomhedens position som en af Danmarks førende aktører inden for møder, konferencer og hotelophold.
Som led i strategien arbejder Comwell blandt andet med nye digitale løsninger, udvikling af koncepter og fortsat udbygning af hotelporteføljen.
Senest har Comwell indgået aftale om udvikling og efterfølgende drift af et nyt hotel i den ikoniske Panoptikonbygningen midt i København. Hotellet forventes at åbne i 2028 og vil få 190 værelser samt restaurant og rooftop bar.
“Vi står på et stærkt fundament og har en klar ambition om fortsat at udvikle Comwell i de kommende år. Vi investerer i vores hoteller, styrker vores koncepter og arbejder aktivt med nye projekter, der kan løfte både gæsteoplevelsen og forretningen,” siger Peter Schelde.
Forventninger til 2026
Comwell går ind i 2026 med et godt afsæt og forventer fortsat positiv efterspørgsel. For 2026 forventer koncernen en omsætning i niveauet 1.230-1.260 mio. kr. (eksklusive managementhoteller) og et resultat efter skat i niveauet 55-60 mio. kr.
Kontakter
Sophie Sondrup DaugaardHead of corporate communicationsComwell Hotels
Tlf:23 24 96 77ssda@comwell.comcomwell.comOm Comwell
Comwell er en danskejet og landsdækkende hotelkæde med hoteller i hele Danmark samt ODEON i Odense og Centralværkstedet i Aarhus. I cirka 55 år har Comwell drevet møde- og konferencehoteller og har gennem årene høstet flere priser for deres møde-, service- og madkoncept.
Comwell var de første til at introducere danskerne for den moderne mødepakke tilbage i 1969. I dag er det stadig Comwells kerneforretning, og den professionelle rådgivning, indsigt, læringsværktøjer og sparring varetages af hotelkædens trænede MeetingDesignere. Comwell servicerer også uddannelses- og kursusforløb, workshops, jobsamtaler, bestyrelsesmøder, udstillinger og events og råder over cirka 2.500 værelser samt 320 møde- og konferencelokaler.
Følg pressemeddelelser fra Comwell A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Comwell A/S
Comwell ansætter ny direktør til Comwell Rebild Bakker12.5.2026 12:01:33 CEST | Pressemeddelelse
Comwell Hotels har ansat Ole Olsen som ny direktør for Comwell Rebild Bakker. Ansættelsen er et led i en strategisk styrkelse af organisationen, hvor ledelsesansvaret for hotellerne i Rebild og Aalborg opdeles for at sikre øget fokus på den enkelte enhed.
Comwell og Coor Danmark sætter fokus på det grønne valg på Madens Folkemøde 20268.5.2026 07:45:00 CEST | Pressemeddelelse
Hvordan får vi flere til helt automatisk at vælge de bæredygtige retter, når de står foran buffeten? Det spørgsmål er i centrum, når Comwell Hotels og Coor Danmark sammen deltager på Madens Folkemøde i Nykøbing Falster den 22. maj 2026.
Comwell sætter mennesker i centrum i ESG-indsatsen29.4.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Den danske familieejede hotelkæde Comwell har netop offentliggjort sin ESG-rapport for 2025, og den viser, hvordan fokus på mennesker går hånd i hånd med klimaindsatser, trivsel og ansvarlig forretningsdrift.
Comwell Kellers Park vinder flot pris ved Danish Beauty Award 202625.4.2026 07:44:23 CEST | Pressemeddelelse
Comwell har igen i år opnået en flot anerkendelse ved Danish Beauty Award 2026 – Comwell Kellers Park har nemlig vundet prisen for Årets Skønhedsbehandling – holistisk / wellbeing.
Comwell nomineret tre gange ved Danish Beauty Awards 202631.3.2026 14:29:48 CEST | Pressemeddelelse
Comwell Kellers Park er endnu engang med i opløbet om at blive kåret som Årets Spa, når Danish Beauty Awards skal uddeles. Samtidig er både Comwell Kellers Park og Comwell Borupgaard nomineret i kategorien Årets Skønhedsbehandling – holistisk / wellbeing.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum