Dansk Akvakultur Producentorganisation

Styrket akvakulturuddannelse skal sikre flere kvalificerede medarbejdere

29.4.2026 11:34:00 CEST | Dansk Akvakultur Producentorganisation | Pressemeddelelse

Del

Dansk Akvakultur Producentorganisation er glade for, at EUC Nordvest i samarbejde med erhvervet styrker akvakulturuddannelsen med en tydeligere maritim og faglig profil. Initiativet skal bidrage til at sikre flere kvalificerede medarbejdere til en branche i udvikling.

René Christensen på besøg ved Fiskeriskolen i Thyborøn. På billedet ses (tv.) René Christensen, direktør i DAPO, (midt) Heidi Bech Rønn, uddannelseskonsulent ved North Sea College, og (th.) Peter Schyum Jensen, afdelingsleder ved EUC Nordvest.
René Christensen på besøg ved Fiskeriskolen i Thyborøn. På billedet ses (tv.) René Christensen, direktør i DAPO, (midt) Heidi Bech Rønn, uddannelseskonsulent ved North Sea College, og (th.) Peter Schyum Jensen, afdelingsleder ved EUC Nordvest. DAPO

Akvakultur omfatter opdræt af fisk, skaldyr og tang og er en del af den blå fødevaresektor, hvor nye teknologier, stigende krav til ressourceeffektiv produktion og øget innovation stiller større krav til medarbejdernes faglige og praktiske kompetencer.


"Det er en rigtig god beslutning, at akvakulturuddannelsen nu får en stærkere maritim og faglig profil. Akvakulturerhvervet mangler kvalificeret arbejdskraft, og behovet bliver kun større i takt med, at branchen udvikler sig gennem ny teknologi, innovation og mere ressourceeffektive produktionsformer, som er en del af den grønne omstilling i EU og Danmark. Derfor er det afgørende, at uddannelsen matcher de kompetencer, virksomhederne efterspørger," siger René Christensen, direktør i Dansk Akvakultur Producentorganisation.


Uddannelsen forankres på tværs af EUC Nordvests faglige miljøer på North Sea College i Thyborøn og Nordic Food College på Mors. Her kombineres maritime kompetencer med viden om fødevareproduktion, dyrehold, kvalitet og praktisk drift.


Ifølge Dansk Akvakultur Producentorganisation giver den nye profil eleverne en bredere og mere erhvervsrettet forståelse for hele værdikæden i akvakultursektoren.


"Det styrker både uddannelsen og erhvervet, at eleverne får adgang til stærke faglige miljøer, hvor læring og praksisnær viden går hånd i hånd. Det giver bedre forudsætninger for at uddanne nye medarbejdere, der kan bidrage aktivt til virksomhedernes drift og udvikling fra første dag," siger René Christensen.


EUC Nordvest peger også på, at udviklingen i branchen kræver en uddannelse, der følger erhvervets behov.

I en pressemeddelselse udtaler Hans Chr. Jeppesen, direktør i EUC Nordvest:

"Vi ser en branche, hvor udviklingen går stærkt, både teknologisk og i forhold til bæredygtig fødevareproduktion. Derfor er det afgørende, at uddannelserne følger med. Med vores tilgang til akvakulturuddannelse samler vi maritime og fødevarefaglige kompetencer på en ny måde, så eleverne bliver rustet til hele værdikæden."


Uddannelsen til akvakulturtekniker er en individuelt tilrettelagt erhvervsuddannelse, der varer cirka tre år og veksler mellem skoleophold og praktik i en virksomhed.

Læs mere om akvakulturteknikeruddannelsen på EUC Nordvests hjemmeside: Akvakulturtekniker | EUC Nordvest.

Nøgleord

Kontakter

Billeder

René Christensen ved Fiskeriskolen i Thyborøn.
René Christensen ved Fiskeriskolen i Thyborøn.
DAPO
Download
René Christensen på besøg ved Fiskeriskolen i Thyborøn. På billedet ses (tv.) René Christensen, direktør i DAPO, (midt) Heidi Bech Rønn, uddannelseskonsulent ved North Sea College, og (th.) Peter Schyum Jensen, afdelingsleder ved EUC Nordvest.
René Christensen på besøg ved Fiskeriskolen i Thyborøn. På billedet ses (tv.) René Christensen, direktør i DAPO, (midt) Heidi Bech Rønn, uddannelseskonsulent ved North Sea College, og (th.) Peter Schyum Jensen, afdelingsleder ved EUC Nordvest.
DAPO
Download

Følg pressemeddelelser fra Dansk Akvakultur Producentorganisation

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Dansk Akvakultur Producentorganisation

Verdensbanken: Akvakultur har det laveste klimaaftryk blandt animalske proteiner23.4.2026 13:36:01 CEST | Pressemeddelelse

Akvakultur står allerede for knap 60 pct. af verdens produktion af fisk og skaldyr og kan ifølge Verdensbanken skabe op mod 22 millioner job globalt frem mod 2050. Dansk Akvakultur Producentorganisation (DAPO) opfordrer til, at Danmark omsætter ambitionerne i aftalen 'En ny kurs for dansk fiskeri' til stabile rammer for udvikling af akvakultursektoren, herunder havbrug, som er en vigtig del af den samlede forsyning af fiskeprodukter.

Dansk forskning kan bane vej for udfasning af antibiotika i akvakultur2.12.2025 14:55:37 CET | Pressemeddelelse

Dansk akvakultur kan stå over for et markant gennembrud i indsatsen for at reducere brugen af antibiotika. Forskere fra Københavns Universitet leder projektet AQUAPHAGE, der udvikler en virusbaseret teknologi, som kan anvendes som et bæredygtigt og målrettet alternativ til antibiotika i produktionen af regnbueørred. Teknologien vurderes at kunne få stor betydning for både miljø, dyresundhed og dansk eksport.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye