Kun hver anden virksomhed overlever de første to år: 78 forslag fra SMVdanmark skal give iværksættere medvind på cykelstien
27.4.2026 21:55:12 CEST | SMVdanmark | Pressemeddelelse
Kun lidt over halvdelen af nye virksomheder i Danmark overlever de første to år. Samtidig er iværksætteriet samlet set i tilbagegang og skævt fordelt geografisk, hvor det koncentrerer sig omkring hovedstadsområdet. Det viser ny analyse fra SMVdanmark, der nu lancerer et nyt udspil med 78 konkrete forslag, som skal gøre det lettere at starte og udvikle virksomhed.

Det halter alvorligt med at få nye virksomheder til at overleve i Danmark.En ny analyse fra SMVdanmark viser, at kun omkring 53 procent af nye virksomheder stadig er aktive efter to år. Det er den næstlaveste andel i hele EU. Analysen viser også, at antallet af nyregistrerede virksomheder i dag ligger under, hvor det lå for bare få år siden.
”Vækst og velstand i Danmark starter hos dem, der tør tage springet: Iværksætterne. Dem, der får idéerne, løber risikoen og skaber morgendagens arbejdspladser. Derfor er det virkelig bekymrende, at det er så svært at lykkes som iværksætter i Danmark,” siger Jakob Brandt, adm. direktør i SMVdanmark.
Han uddyber:
”Når så stor en andel af de modige iværksættere ender med at smide håndklædet i ringen så hurtigt, så er det ikke bare et problem for den enkelte person og den enkelte virksomhed. Det bliver et problem for os alle. For iværksætterne er forudsætningen for vækst, arbejdspladser og velstand i hele landet – nu og i fremtiden. Derfor har vi brug for, at en ny regering uanset farve gør det til en prioritet at sikre iværksætterne mere medvind på cykelstien.”
Meget lettere at være stor end at blive det
Analysen viser også, at iværksætteriet er faldet de seneste år og i stigende grad er koncentreret i de største byer. Ifølge SMVdanmark skyldes udviklingen blandt andet dårlige rammevilkår, begrænset adgang til finansiering og for svage økonomiske incitamenter:
”Vi har bygget et system, hvor det er meget lettere at være stor end at blive det. Vi ved, at bureaukratiet forholdsmæssigt rammer det små hårdest. De mindre og nystartede virksomheder vil ofte også have ringere adgang til kapital. Og så betyder vores skattesystem, at der grundlæggende er en alt for lille økonomisk gulerod ved at tage risiko og initiativ. Danmark er desværre i for høj grad et lønmodtagerland. Det skal vi have gjort op med.,siger Jakob Brandt.
78 konkrete forslag fra SMVdanmark til en ny iværksætterstrategi
Med et nyt udspil kommer SMVdanmark med 78 forslag til en markant politisk prioritering af iværksætteri. SMVdanmark foreslår blandt andet lavere selskabsskat på de første overskud, bedre adgang til kapital og færre administrative byrder.
”En ny regering skal styrke iværksætteriet markant. Det er en bunden opgave uanset politisk farve. Vi har brug for en iværksætterstrategi 2.0, der gør det nemmere og mere attraktivt at starte og drive virksomhed i Danmark. For hvis ikke vi giver flere mod på at kaste sig ud i iværksætteriet – og bedre muligheder for at lykkes – så bliver Danmark et fattigere land. Det bør ingen politikere være interesseret i,” siger Jakob Brandt.
SMVdanmarks udspil til Iværksætterpakke 2.0
SMVdanmark foreslår at der i en kommende iværksætteristrategi fokuseres på følgende temaer:
-
Bedre adgang til finansiering
-
En iværksættervenlig skattepolitik
-
Digital omstilling
-
Flere talenter i spil
-
Diversitet og familieliv
-
Færre byrder og mere iværksættervenlig regulering
Download det samlede udspil her.
Fakta: Iværksætteri i Danmark
-
53,4 procent af nye virksomheder overlever to år
-
Danmark ligger cirka 14 procentpoint under EU-gennemsnittet
-
Kun ét EU-land har lavere overlevelse
-
Antallet af nye virksomheder ligger under niveauet fra 2021
-
Samtlige top 10-kommuner med flest nystiftede virksomheder pr. indbygger ligger i hovedstadsområdet, når ikke-brofaste øer fratrækkes
Virksomheder pr. 1.000 indbyggere i danske kommuner
Antal nystiftede virksomheder pr. 1.000 erhvervsaktive indbyggere i 2025, fordelt på kommuner.
| Kommune | Virksomheder pr. 1.000 indbyggere |
| Læsø | 16,21 |
| Gentofte | 14,95 |
| København | 13,47 |
| Hørsholm | 13,37 |
| Frederiksberg | 13,28 |
| Rudersdal | 13,26 |
| Ærø | 12,82 |
| Albertslund | 12,73 |
| Hvidovre | 11,42 |
| Samsø | 11,26 |
| Lyngby-Taarbæk | 11,11 |
| Herlev | 10,95 |
| Rødovre | 10,82 |
| Høje-Taastrup | 10,82 |
| Helsingør | 10,67 |
| Køge | 10,49 |
| Glostrup | 10,31 |
| Gladsaxe | 10,28 |
| Furesø | 10,18 |
| Vallensbæk | 10,17 |
| Lejre | 10,14 |
| Dragør | 9,88 |
| Brøndby | 9,75 |
| Ishøj | 9,73 |
| Fredensborg | 9,62 |
| Stevns | 9,58 |
| Aarhus | 9,57 |
| Greve | 9,52 |
| Tårnby | 9,45 |
| Sorø | 9,37 |
| Rebild | 9,32 |
| Ringsted | 9,32 |
| Solrød | 9,26 |
| Gribskov | 9,19 |
| Fredericia | 9,09 |
| Halsnæs | 9,03 |
| Allerød | 8,99 |
| Kalundborg | 8,98 |
| Vejle | 8,98 |
| Billund | 8,97 |
| Roskilde | 8,95 |
| Faxe | 8,91 |
| Kolding | 8,9 |
| Hedensted | 8,87 |
| Syddjurs | 8,87 |
| Odsherred | 8,84 |
| Tønder | 8,82 |
| Silkeborg | 8,76 |
| Frederikssund | 8,75 |
| Holbæk | 8,7 |
| Ballerup | 8,62 |
| Næstved | 8,6 |
| Skanderborg | 8,55 |
| Langeland | 8,5 |
| Hillerød | 8,5 |
| Ikast-Brande | 8,49 |
| Struer | 8,47 |
| Thisted | 8,43 |
| Favrskov | 8,42 |
| Egedal | 8,31 |
| Mariagerfjord | 8,18 |
| Viborg | 8,17 |
| Assens | 8,14 |
| Vordingborg | 8,06 |
| Odense | 8,03 |
| Bornholm | 8,02 |
| Faaborg-Midtfyn | 8 |
| Ringkøbing-Skjern | 7,97 |
| Nordfyns | 7,94 |
| Middelfart | 7,94 |
| Aalborg | 7,86 |
| Guldborgsund | 7,82 |
| Slagelse | 7,76 |
| Norddjurs | 7,74 |
| Randers | 7,74 |
| Horsens | 7,71 |
| Haderslev | 7,63 |
| Vejen | 7,63 |
| Odder | 7,62 |
| Skive | 7,62 |
| Aabenraa | 7,61 |
| Jammerbugt | 7,61 |
| Varde | 7,54 |
| Lolland | 7,53 |
| Holstebro | 7,47 |
| Herning | 7,46 |
| Svendborg | 7,46 |
| Sønderborg | 7,45 |
| Lemvig | 7,39 |
| Frederikshavn | 7,35 |
| Hjørring | 7,34 |
| Vesthimmerlands | 7,22 |
| Kerteminde | 6,93 |
| Brønderslev | 6,9 |
| Esbjerg | 6,87 |
| Nyborg | 6,54 |
| Morsø | 6,27 |
| Fanø | 5,42 |
Kilde: CVR-registret via Lasso X (trukket marts 2026) samt Danmarks Statistik
Anm: Nystiftede virksomheder gælder for 2025, og Indbyggertallet refererer til de erhvervsaktive (16-66 år), opgjort pr. 1. januar.
Kontakter
Asbjørn LindsøKommunikations- og pressechef
Tlf:21534364lindsoe@smvdanmark.dkLinks
Om SMVdanmark
SMVdanmark er paraplyorganisation for en række brancheorganisationer, lokale tværfaglige håndværker- og industriforeninger og flere hundrede enkeltvirksomheder. SMVdanmark repræsenterer omkring 18.000 små og mellemstore virksomheder og er den eneste hovederhvervsorganisation, der udelukkende arbejder for SMV’ernes interesser – både nationalt, lokalt og på EU-plan. Læs mere på SMVdanmark.dk
Følg pressemeddelelser fra SMVdanmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra SMVdanmark
Nyt samarbejde skal styrke elevers viden om dansk spiritusproduktion6.11.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Danske Destillerier og Spiritusproducenter under SMVdanmark har indgået et samarbejde med Hotel- og Restaurantskolen, der skal give fremtidens kokke, tjenere og restaurantfolk større kendskab til dansk kvalitetsspiritus. Målet er at give elever indsigt i dansk produktion, råvarer, håndværk og udvikling gennem møder mellem producenter og de fagfolk, der i fremtiden skal præsentere og servere produkterne.
Over halvdelen af de danske SMV’er mangler en plan for håndtering af kriser og store cyberangreb5.11.2026 12:16:47 CET | Pressemeddelelse
52 procent af de små og mellemstore virksomheder har ikke gjort sig konkrete overvejelser om, hvordan de skal håndtere større driftsforstyrrelser som fx cyberangreb. Det viser en ny analyse fra SMVdanmark, som efterlyser enklere vejledning og bedre hjælp til virksomhedernes beredskab.
Ny analyse: SMV’erne tror på fremtiden, men bureaukrati bremser væksten5.11.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Trods international uro og økonomisk usikkerhed ser seks ud af ti små og mellemstore virksomheder positivt på deres fremtid. Men en ny analyse fra SMVdanmark viser, at administrative byrder, mangel på arbejdskraft og skatter og afgifter er de største barrierer for at udnytte vækstmulighederne.
Ny analyse: Dårlige betalingsvaner koster SMV’erne 12 mia. kr. om året1.11.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Danske SMV’er bruger hvert år 38 mio. arbejdstimer på at følge op på manglende og forsinkede betalinger. Det svarer til 23.000 årsværk og en tidsomkostning på 12 mia. kr., viser en ny analyse fra SMVdanmark.
Nye tal: Industriens opsving det seneste år er båret af de store virksomheder26.10.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Erhvervstilliden faldt i oktober hos både små og store virksomheder, og faldet er størst blandt SMV'erne. Samtidig viser nye tal fra SMVdanmarks konjunkturbarometer, at den fremgang, industrien har haft det seneste år, i overvejende grad ligger hos de største virksomheder.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum