FødevareDanmark-direktør: "Danskerne er ved at miste forbindelsen til deres egen mad"
28.4.2026 11:10:56 CEST | FødevareDanmark | Pressemeddelelse
Den voldsomme kritik af landbruget i valgkampen, andelen af ultraforarbejdede fødevarer i supermarkederne og færre unge i fødevarefagene er alt sammen symptomer på den samme udvikling, lyder det nu fra FødevareDanmark.

Det handler ikke om pladderromantik eller Morten Korch-nostalgi, når Leif Wilson Laustsen, direktør i FødevareDanmark, nu advarer mod at svække Danmark som landbrugsland.
Ifølge FødevareDanmark-direktøren handler det helt nøgternt om arbejdspladser, økonomi, udviklingen i landdistrikterne og forsyningssikkerhed. Men det handler også om noget så grundlæggende som den danske madkultur.
"Den debat, vi har om landbruget lige nu, gør mig oprigtigt bekymret. Mange har meget stærke holdninger til, hvordan landbruget bør se ud, uden nødvendigvis at have et klart billede af, hvordan det faktisk fungerer i dag. Det gør det svært at føre en oplyst debat. Dyrevelfærden skal selvfølgelig være i orden. Det er der ingen diskussion om. Men for mig er debatten i valgkampen et tydeligt tegn på, at vi stille og roligt er ved at miste forbindelsen til det, der har gjort Danmark til en af verdens stærkeste fødevarenationer – nemlig råvarerne fra landbruget", siger han.
Udviklingen er ikke ny, men konsekvenserne er blevet tydeligere, mener han.
"I min levetid er vi gået fra at være et land, hvor man kendte sine råvarer, til et land, hvor mange aldrig har sat deres ben på et landbrug. Og når man mister fornemmelsen for, hvor maden kommer fra, mister man også respekten for det arbejde og det håndværk, der ligger bag. Og så er det pludselig ikke så mærkeligt, at debatten om landbruget bliver, som den gør, mens eksempelvis ultraforarbejdede fødevarer erobrer flere og flere hyldemeter i supermarkederne", siger Leif Wilson Laustsen.
Stor værdi skabes i følgeerhvervene
Ifølge Leif Wilson Laustsen hænger forbrugernes manglende viden om råvareproduktionen sammen med det faldende optag på erhvervsskolernes fødevareuddannelser.
"Det er ikke tilfældigt, at vi ser færre unge søge ind på fødevareuddannelserne. Hvis du ikke har en relation til råvarerne, er det også svært at se værdien i at lære et håndværk. Det er et kæmpe problem – for det er netop her, vi skaber kvalitet, innovation og værdi", siger Leif Wilson Laustsen.
I 2025 satte fødevareklyngen eksportrekord med 211,9 milliarder kroner – en stigning på 4,1 procent sammenlignet med året før. Det cementerer fødevareklyngens position som et af Danmarks største eksporterhverv.
"Tallene taler deres eget tydelige sprog. Danmark er en landbrugsnation. Fødevareklyngen beskæftiger omkring 180.000 mennesker, og 70-80 procent af eksportværdien bliver skabt i følgeerhvervene. Men den værdi skabes kun, fordi vi har råvarerne herhjemme. Hvis vi svækker landbrugets konkurrencekraft markant, sætter vi også de arbejdspladser på spil. Og uden landbruget er der ikke noget følgeerhverv – og uden en større respekt for landbruget får vi heller ikke flere unge til at vælge en fremtid i branchen. Så enkelt er det", siger Leif Wilson Laustsen.
FødevareDanmark er brancheorganisation for fødevarevirksomheder på tværs af hele værdikæden fra jord til bord – organisationen repræsenterer blandt andet 90 procent af landets slagterier.
Nøgleord
Kontakter
Leif Wilson LaustsenDirektør i FødevareDanmark
Tlf:23 25 14 06leif@wlaustsen.dkMikkel Tholstrup DahlqvistPresse- og Public Affairs-chef i FødevareDanmark
Tlf:20 15 70 76mtd@fvdanmark.dkOm FødevareDanmark
FødevareDanmark er brancheorganisation for fødevarevirksomheder på tværs af hele værdikæden fra jord til bord – fra slagtere, bagere samt oste- og fiskehandlere til producenter, grossister og slagterier.
FødevareDanmark repræsenterer blandt andet 90 procent af landets slagterier, som tilsammen står for 60 procent af alle danske svineslagtninger og 45 procent af alle danske kreaturslagtninger. Organisationen repræsenterer desuden primærproducenter i landbruget, da et stærkt dansk fødevareerhverv forudsætter et solidt råvaregrundlag og strategisk autonomi på fødevareområdet.
FødevareDanmarks medlemmer er drivkraften i dansk fødevareproduktion og madkultur og bidrager med kvalitet, faglighed, innovation og lokale arbejdspladser i både byer og landdistrikter. Organisationen varetager medlemmernes erhvervs- og branchepolitiske interesser og arbejder blandt andet for bedre rammevilkår for danske fødevarevirksomheder.
Følg pressemeddelelser fra FødevareDanmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra FødevareDanmark
Bredballe-slagter kåret som årets slagterforretning26.3.2026 12:53:05 CET | Pressemeddelelse
Slagter Grønvall i Bredballe er netop blevet kåret som årets slagterforretning i Danmark. Kåringen fandt sted, da Mad Med Mere-kæden afholdt generalforsamling på fødevaremessen Foodexpo.
Aarhusiansk ostehandler vinder Danmarks bedste flødeost25.3.2026 08:43:37 CET | Pressemeddelelse
Jama Ost i Risskov løb med sejren i kategorien bedste rørt flødeost uden hvidløg, da Danmarks bedste ostedelikatesser blev kåret på Foodexpo. Dermed cementerer den aarhusianske ostehandler sin position som en af landets bedste.
Fynsk ostehandler i top: Vinder to ud af tre kategorier24.3.2026 09:35:14 CET | Pressemeddelelse
Steensgaard i Odense satte sig tungt på konkurrencen, da Danmarks bedste ostedelikatesser blev kåret på fødevaremessen Foodexpo i Herning.
Danmarks bedste snackpølse kommer fra Fanø23.3.2026 10:44:41 CET | Pressemeddelelse
Slagter Christiansen på Fanø vandt en DM-titel for sin lufttørrede snackpølse, da danmarksmesterskaberne i slagterhåndværk blev afviklet på fødevaremessen Foodexpo i weekenden.
Midtjysk pølsemager vinder europamesterskab23.3.2026 09:53:47 CET | Pressemeddelelse
Brian Flink Pedersen fra Pølsemageriet i Silkeborg vandt i weekenden det uofficielle europamesterskab i pølsemageri og satte sent søndag aften trumf på ved at vinde prisen for Danmarks bedste leverpostej.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum