Ny national undersøgelse: De sårbare og ensomme finder trivsel og fællesskab i nørdet kulturfrivillighed
23.4.2026 06:30:00 CEST | Kulturens Analyseinstitut | Pressemeddelelse
De fleste kulturfrivillige er ressourcestærke kvinder over 55 år, der har tid og overskud til frivilligt arbejde. Men bevæger man sig ud i de mere nichede grene af kulturlivet, ændrer billedet sig: Her stiger andelen markant af sårbare, ensomme og minoriteter, for hvem kulturfrivillighed er afgørende for deres trivsel. Det viser en ny national undersøgelse af kulturfrivillighed fra Kulturens Analyseinstitut.

Den typiske kulturfrivillige er kvinde over 55 år, veluddannet, ressourcestærk og ved godt helbred. Men når man kommer ud i hjørnerne af kulturfrivillighed, ser billedet lidt anderledes ud. Så falder gennemsnitsalderen og andelen af sårbare mennesker stiger. Og for dem er det frivillige arbejde afgørende for deres trivsel og velbefindende. Det viser en ny national undersøgelse af kulturfrivillighed fra Kulturens Analyseinstitut.
Analysen indeholder blandt anonyme besvarelser, og fx skriver respondent, at: ”det er et af de få steder, hvor jeg kan være 100 % mig selv. Min sårbarhed skyldes ikke kulturlivet. Det er på grund af kulturlivet, at jeg stadig har benene nede og hovedet oppe, for der er så mange fantastiske mennesker.”
Analytiker i Kulturens Analyseinstitut Cecilie E. L. Johansen supplerer:
”Vi havde en teori om, at kultur kan tiltrække nogle andre typer frivillige, end fx idræt gør. Kultur har ikke fokus på en særlig præstation eller på konkurrence. Kulturaktiviteter er anderledes fleksible og kan rumme, at man skaber noget sammen, der ikke er defineret på forhånd eller er underlagt et regelsæt. Den antagelse er nu bekræftet. Det, der har overrasket os er, at andelen af sårbare blandt de kulturfrivillige er så høj. De mennesker har fundet et sted, der giver dem plads, mening og fællesskab” fortæller Cecilie E. L. Johansen, analytiker og tovholder på undersøgelsen.
Plads til at være queer og neurodivergent
Især de kulturaktiviteter, der er kendetegnet ved aktivitet og formgivning fx rollespil og tegneserier er gode til at rumme de ensomme og sårbare. Niche- eller nørdekultur, som de frivillige selv kalder det - har flere, der opfatter sig som ensomme i forhold til andre kulturfrivillige. Men her er også flere, der angiver, at ensomheden forsvinder i det kulturelle nørdefællesskab. Det er her neurodivergente, queers, unge og voksne med diagnoser mødes i et inkluderende fællesskab.
Malene Hald, der er næstforperson i Dansk Tegneserieråd kan sagtens genkende billedet.
”Jeg har været frivillig i tegneseriemiljøet i 10 år, og jeg genkender det fuldstændig. Vi kan fx stå på en tegneseriefestival og se unge klæde sig ud i vilde kostumer og bare eje den identitet, fordi det her er trygt at stikke ud fra mængden. Gennem tegneserier kan man udforske verdner, hvor alle ens særheder pludselig er normen. Visuel kunst og det tegnede univers er så fantasifuldt og vildt, at man kan spejle sig og genkende sig selv i figurerne fra de her kulturprodukter, selv om man til hverdag kan føle sig alene. Her er arrangementer, hvor der nærmest er flere deltagere med solsikkesnore end uden. Her er man meget omsorgsfuld og inkluderende. Man møder hinanden i glæden ved at læse tegneserier eller tegne selv” fortæller Malene Hald.
Frivillighed er en vej ud af ensomhed
Undersøgelsen viser, at 11% af de frivillige føler sig ensomme, og at der er en markant sammenhæng mellem at leve med forskellige slags sårbarheder, diagnoser eller benspænd og at føle sig ensom. De mest ensomme findes blandt de frivillige, som har diagnoser, funktionsnedsættelser eller er psykisk sårbare. Også for mennesker, som ikke pt. er psykisk sårbare, men har været det, er koblingen til ensomhed bemærkelsesværdig.
Samtidig viser undersøgelsen, at ensomheden bliver mindre, når man er i et kulturelt fællesskab. At nørdekulturen er særligt god til at rumme dem, der står udenfor.
Det bekræftes af Rasmus Truels Sørensen, der har spillet rollespil i 19 år, og i dag er formand for Roskilde Rollespilslaug:
”Jeg har selv været mobbeoffer som barn, men oplevede et fællesskab i rollespillet. Miljøet er langt mere accepterende overfor mennesker, der står udenfor de almindelige fællesskaber, fordi det er en del af kulturen i foreningen at være inkluderende. Vi har mange med diagnoser, queerpersoner og neurodivergente. Fx er her er både plads til introvert fordybelse for autisterne, mens dem med ADHD kan gribe et sværd og slås. Vi er rummelige, og det har vi altid været”.
Udvalgte tal om nørdefrivillighed:
- 47% er mellem 26-45 år.
- 14% er nonbinære
- 26% føler sig generelt ensomme
- 18% af dem er ensomme, men oplever det ikke, når de er i det kulturfrivillige fællesskab.
- 58% markerer at kulturfrivilligheden i høj eller væsentlig grad er en afgørende del af deres sociale liv
Udvalgte tal om kulturfrivillighed generelt:
- 6% er mellem 26-45 år
- 1% er nonbinære
- 3% føler sig generelt ensomme
- 8% føler sig ensomme, men oplever det ikke når de er i det kulturfrivillige fællesskab
- 49% markerer at kulturfrivilligheden i høj eller væsentlig grad er en afgørende del af deres sociale liv
Om undersøgelsen
Cecilie E. L. Johansen og Amelie Mannerup har hos Kulturens Analyseinstitut undersøgt 778 kulturaktører, der dækker alt fra teatre, museer, musikfestivaler over rollespilsklubber og håndarbejdsforeninger. Flere end 2.000 frivillige har deltaget anonymt via et spørgeskema, og der er gennemført 20 kvalitative interviews med repræsentanter fra aktørerne.
Rapporten er netop udgivet.
Data er indsamlet i fra januar til oktober 2025.
Hele rapporten kan læses her og suppleres løbende med artikler og nedslag i pjeceformat på kulturensanalyseinstitut.dk
Kontakt
Kommunikationschef, Kulturens Analyseinstitut Nanna Bernth, 26 77 13 73 nanna@kulturanalyser.dk
Analytiker, Kulturens Analyseinstitut Cecilie E. L. Johansen, 48 88 02 22 cecilie@kulturanalyser.dk
Formand, Roskilde Rollespilslaug Rasmus Truels Sørensen, 26 13 59 78 formandrrl@gmail.com
Næstforperson, Dansk Tegneserieråd Malene Hald, 30 28 04 46 mail@malenehald.dk

Nøgleord
Kontakter
Nanna BernthKommunikations- og pressechef
Tlf:26 77 13 73nanna@kulturanalyser.dkBilleder
Vedhæftede filer
Om Kulturens Analyseinstitut
Kulturens Analyseinstitut er en uafhængig og selvejende institution under Kulturministeriet. Instituttet skal samle og skabe viden om kulturens betydning i samfundet. Derudover skabe overblik over og indsigt på kunst og kulturområdet, herunder for kunstnere, organisationer, institutioner og øvrige ansatte på kunst og kulturområdet.
Instituttet er finansieret gennem finansloven og kan desuden lave finansierede samarbejder med fx fonde eller kommuner, hvis opgaven tjener instituttets formål.
Kulturens Analyseinstitut åbnede den 1. januar 2023. Det er placeret i Roskilde og er ledet af direktør Esben Danielsen
Se udgivelse, igangværende projekter med mere på www.kulturensanalyseinstitut.dk
Følg pressemeddelelser fra Kulturens Analyseinstitut
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Kulturens Analyseinstitut
Hvis alle børn og unge skal have glæde af kulturarvsformidling, skal man fokusere på de mest sårbare.11.3.2026 06:30:00 CET | Pressemeddelelse
Ny undersøgelse: Hvis alle børn og unge skal have glæde af kulturarvsformidling, skal man fokusere på de mest sårbare. For børn og unge med få ressourcer, funktionsnedsættelser eller diagnoser kan mødet med kulturarv have så mange benspænd, at det helt vælges fra. Den problematik har Kulturens Analyseinstitut kortlagt, og konklusionen er overraskende simpel: Hvis kulturformidlingen er rettet mod de udsatte og sårbare, er den stort set rettet mod alle. Kultur og kulturarv handler om os alle sammen. Det er i mødet med den, vi får nye perspektiver på vores samfund, nation og identitet. Men for børn og unge med få ressourcer, funktionsnedsættelser eller diagnoser kan mødet med kulturarv have så mange benspænd, at det helt vælges fra. Den problematik har Kulturens Analyseinstitut kortlagt i forbindelse med det treårige projekt Verdensarv for alle børn og unge. Flere har arbejdet med formidling til sårbare børn og unge, men det er første gang, at erfaringer og forskning på området samles, og
Scenit og Kulturens Analyseinstitut indgår strategisk alliance7.1.2026 06:30:00 CET | Pressemeddelelse
Ny aftale om deling og formidling af data: Scenit og Kulturens Analyseinstitut indgår strategisk samarbejde Det har været svært at få greb om data for scenekunsten. Men en ny strategisk alliance mellem Scenit og Kulturens Analyseinstitut skal ikke blot samle og formidle eksisterende viden om scenekunst. Den skal også give nye indsigter til feltets mange aktører.
Ny undersøgelse: Kultursektoren efterlyser regulering for at lave grøn omstilling16.12.2025 06:30:00 CET | Pressemeddelelse
Imponerende 92 procent af kulturaktørerne på tværs af brancher er motiveret til at bidrage til den grønne omstilling. Desværre halter det efter med konkret handling, og under halvdelen har formuleret konkrete grønne mål. Selv peger branchen på behov for regulering fra staten. Det viser en ny undersøgelse, der for første gang kortlægger kulturbranchens grønne omstilling.
Unge vil gerne opleve mere kultur. Men de mangler nogen at følges med8.10.2025 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Der er markant forskel på unge og voksne, når man spørger, hvad der kan give dem et større kulturforbrug. Hele 20% af de unge ml. 15-29 svarer, at de skal have nogen at følges med. For de voksne over 45 er gælder det kun for 7%. Samtidig er de unge de mindst tilfredse med deres kommunes kulturtilbud, mens seniorerne er de mest tilfredse, viser data fra Kulturens Analysintitut.
Ny rapport: Ulig konkurrence driver piger ud af den musikalske fødekæde24.9.2025 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Piger går fra at være i flertal i musikskolen til mindretal i branchen. En ny rapport peger på flere forhold, der forklarer, hvorfor kun 25 procent af de professionelle musikere er kvinder. Uigennemsigtig konkurrence med uklart definerede bedømmelseskriterier er en af forklaringerne.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

