Stenalderfolk forsvandt: Nyt DNA-studie afslører dramatisk befolkningsskifte for 5.000 år siden

Et internationalt forskerhold ledet af Københavns Universitet har afsløret, at en af Frankrigs største stenaldergrave rummer spor efter et markant befolkningskollaps – og en efterfølgende indvandring fra Sydeuropa. Fundet omskriver forståelsen af den såkaldte ’neolitiske tilbagegang’, en periode hvor store dele af Nordeuropas befolkning pludseligt blev kraftigt reduceret.

Studiet bygger på DNA-analyse af 132 mennesker begravet i en jættestue – et stort gravsted bygget af sten og dækket med en jordhøj – nær Bury, 50 kilometer nord for Paris, og her gjorde forskerne flere interessante fund.

For det første kunne de se, at jættestuen blev brugt i to adskilte perioder – før og efter et befolkningsfald omkring 3.000 f.Kr. – og at de to grupper genetisk set ikke er beslægtede.

“Vi kan se et meget tydeligt genetisk brud mellem de to perioder. Den første gruppe er genetisk mangfoldig og ligner andre stenalderbønder i Nordfrankrig og Tyskland, mens den anden er langt mere ensartet og har klare rødder sydfra, enten Sydfrankrig eller Den Iberiske Halvø,” siger Frederik Valeur Seersholm, adjunkt på Globe Institute ved Københavns Universitet og en af studiets hovedforfattere.

Ifølge forskerne tyder det på, at der må være sket noget markant, der har ført til et befolkningskollaps, hvorefter andre folk er rykket ind.

Pest og borrelia-infektion

Forskerne brugte en avanceret DNA-metode, hvor alt arvemateriale i knoglerne analyseres. Det gør det muligt både at kortlægge slægtskaber og finde spor af gamle sygdomme. Og forskerne fandt DNA-spor efter flere sygdomme, blandt andet pestbakterien Yersinia pestis og tilbagefaldsfeber, en infektion med bakterien Borrelia recurrentis som ofte optræder i perioder med krise og hungersnød.

”Vi kan se, at pest var til stede i befolkningen, men fundene er ikke stærke nok til alene at forklare kollapset,” siger Martin Sikora, lektor på Globe Institute ved Københavns Universitet. “Det kan have været en kombination af sygdomme, klimatiske problemer eller andre katastrofer.”

Derudover viste arkæologiske analyser af knoglerne en usædvanlig høj dødelighed i den første periode, især blandt unge.

“Det demografiske mønster er et klart tegn på en krise – sygdom, hungersnød eller uroligheder,” forklarer Laure Salanova, forskningschef ved Centre National de la Recherche Scientifique (CNRS) i Frankrig.

Fra storfamilier til ’kongerækker’

DNA’et viser også en markant ændring i familierelationerne mellem de to perioder:

I den første fase blev mange generationer fra samme storfamilie begravet sammen – som en hel lille landsby i én grav. I den senere fase er begravelserne langt mere selektive og domineret af én mandlig slægtslinje, der minder om et arveligt lederskab som for eksempel en kongerække.

“Det tyder på, at den nye gruppe der overtog området, havde helt andre sociale strukturer,” siger Frederik Valeur Seersholm.

Et europæisk fænomen

Studiet kaster nyt lys over, hvordan Europas befolkning blev formet. Det viser, at den neolitiske tilbagegang har ramt større dele af Europa og ikke kun Skandinavien og Nordtyskland.

“De store, kendte migrationsbølger – jæger-samlere, bondestenalderfolk og steppefolk – er velbeskrevne. Men her ser vi en hidtil overset indvandring fra Sydeuropa, der udfylder tomrummet efter et befolkningskollaps,” siger Frederik Valeur Seersholm.

Fundene kan også forklare, hvorfor man på samme tidspunkt stopper med at bygge jættestuer og andre store stenmonumenter i Europa – også i Danmark

”Vi har længe undret os over, hvorfor jættestuerne pludselig forsvinder fra landskabet. Nu kan vi se, at det hænger sammen med, at befolkningen bag dem simpelthen uddøde,” siger Frederik Valeur Seersholm.

Om studiet

• 132 individer analyseret
• Gravsted: Bury, Frankrig
• Tidsperiode: ca. 3200–2450 f.Kr.
• Læs studiet her https://www.nature.com/articles/s41559-026-03027-z