Københavns Universitet

Hjernescanning kan afsløre risikoen for psykiatrisk indlæggelse

14.4.2026 06:00:00 CEST | Københavns Universitet | Pressemeddelelse

Del

Hjernens reaktion på negative følelser kan være med til at forudsige, hvilke personer med depression og bipolar lidelse, der har størst risiko for at blive indlagt, viser nyt studie fra Københavns Universitet.

Foto: Getty Images / stellalevi

En fjerdedel af psykiatriske patienter bliver genindlagt til stor udgift for samfundet og store personlige omkostninger for patienterne selv. Men kan vi forudsige, hvem der bliver indlagt igen, mens andre vender tilbage til hverdagen uden symptomer? Det håber Kamilla Miskowiak på at kunne.

Hun er professor i kognitiv neuropsykiatri på Institut for Klinisk Medicin ved Københavns Universitet, og i et nyt studie har hun og hendes kolleger undersøgt personer med depression eller bipolar lidelse og opdaget tydelige hjernemæssige og adfærdsmæssige mønstre, der muligvis kan afsløre, hvem der er i særlig risiko for genindlæggelse.

”Vores studie peger på, at hjernens reaktion på følelsesmæssige stimuli kan være en vigtig brik i forståelsen af, hvem der risikerer en forværring af deres sygdom. Og det kan være med til at målrette fremtidens behandling,” siger Kamilla Miskowiak.

Hjernens alarmknap

I den første del af studiet blev 112 forsøgspersoner med depression eller bipolar lidelse lagt i en hjernescanner og fik vist billeder af glade eller bange ansigter. Imens målte forskerne aktiviteten i amygdala, som lidt forenklet er hjernens alarmknap, der advarer os om fare.

Anden del af studiet foregik uden for hjernescanneren, hvor deltagerne fik vist billeder af ansigter med forskellige følelser som frygt, glæde, tristhed, vrede, overraskelse og væmmelse og forskerne derpå registrerede, hvor hurtigt de identificerede de enkelte følelser.

I begge tilfælde var det tydeligt, at nogle personer reagerede kraftigere på negative følelser end andre.

Sårbarhed på tværs af diagnoser

Da Kamilla Miskowiak og hendes kolleger derefter fulgte forsøgspersoner i et år, kunne de se, at der var en sammenhæng med, hvem der blev indlagt på et psykiatrisk hospital. Personer med en kraftig reaktion i amygdala på bange ansigter havde nemlig markant større risiko for at blive indlagt.

De personer, der hurtigere identificerede negative følelser end positive, havde også højere risiko for indlæggelse. I begge tilfælde gjaldt det både personer med depression og bipolar lidelse.

”Så det er en sårbarhedsmarkør, der går på tværs af diagnoser og det tyder på, at vi har fundet nogle bredere hjernemæssige forandringer hos mennesker med affektive lidelser,” siger Kamilla Miskowiak.

Med andre ord var forsøgspersonernes hjerner hurtigere til at få øje på det negative og fejltolkede signaler i vores omgivelser, som ikke er faretruende. For hver lille stigning i hjernens reaktion på frygt, steg risikoen for indlæggelse med 17 %.

”Psykiske lidelser som depression er jo lidt en usynlig lidelse, hvor nogle mennesker kan føle, at det er deres egen skyld eller får at vide, at de bare skal tage sig sammen. Men her kan vi se, at der er en hjernemæssig sårbarhed. Det gode er, at den sårbarhed kan vi behandle,” siger Kamilla Miskowiak.

Stort behov for at finde de rette patienter

Depression koster det danske samfund næsten 10 milliarder kroner årligt i behandling, pleje og medicin og 25 milliarder kroner i tabt produktion viser tal fra Sundhedsstyrelsen fra 2022. Samtidig var der over 58.000 psykiatriske indlæggelser i Danmark i 2022, og en fjerdedel blev genindlagt indenfor 30 dage ifølge tal fra Kommunernes Landsforening. Der er derfor et stort behov for at kunne vurdere, hvem der har brug for en særlig indsats.

Det er dog dyrt at foretage en hjernescanning, så i realiteten er det næppe muligt at scanne alle personer med klinisk depression og bipolar lidelse for at vurdere deres risiko for genindlæggelse. Til gengæld kan man lave en test, som undersøger folks reaktioner på forskellige ansigtsudtryk, der ikke kræver en hjernescanner. Faktisk er forskerne allerede ved at udvikle et onlineværktøj til nemt at foretage og analysere testen, som patientens behandler vil kunne benytte.

”Det skal selvfølgelig bruges i kombination med en vurdering af andre faktorer i livet, for eksempel tidligere indlæggelser. Men det kan være en måde at screene for, hvem der er i ekstra risiko,” siger Kamilla Miskowiak.

Leder efter biomarkører

På mange måder forstår vi stadig ikke til fulde, hvad der sker i hjernen, når nogle folk udvikler psykiske lidelser. Derfor arbejder Kamilla Miskowiak og hendes forskerhold på at finde såkaldte biomarkører, der kan være tegn på, at noget er ved at løbe af sporet.

”Hos lægen kan man få taget en podning, hvis man har ondt i halsen for at se om det skyldes virus eller bakterier og så få den rette behandling, men i psykiatrien mangler vi den type biomarkører. Så hvis det her fund kan blive en biomarkør, der kan forudsige prognoser, så vil det være vigtigt,” siger hun.

Om studiet

De 112 forsøgspersoner havde enten klinisk depression eller bipolar lidelse og gennemgik:

  • fMRI-scanning, hvor forskere målte amygdala-aktivitet, mens deltagerne så glade og bange ansigter.
  • Ansigtsgenkendelsestest, hvor de hurtigt skulle identificere seks følelsestyper; forskerne brugte forskellen mellem negativ og positiv genkendelse som mål for “negativ bias”.
  • Registerdata fra det danske sundhedssystem blev brugt til at følge deltagerne i ét år og registrere psykiatriske indlæggelser.

Hovedresultaterne viste, at for hver gang den relative amygdala-aktivitet steg med 0,1 point, så steg risikoen for genindlæggelse 17 %. For hver gang reaktionstiden på negative ansigter steg med 0,1 point, steg risikoen 20 %. Begge markører forudsagde risiko uafhængigt af diagnose, symptomniveau og medicin.
Læs den videnskabelige artikel her.

Kontakter

Klinisk professor Kamilla Miskowiak
Institut for Klinisk Medicin
E-mail: kwm@psy.ku.dk
M: 22 77 16 17

Kommunikationskonsulent Sole Bugge Møller
KU Kommunikation
E-mail: sole@adm.ku.dk
M: 93 51 84 42

Om Københavns Universitet

Københavns Universitet blev grundlagt i 1479 og har i dag cirka 37.000 studerende og 10.000 ansatte – heraf flere end 5.000 forskere – og en omsætning på 9,4 milliarder kroner. 10 nobelpriser er blevet tildelt forskere med tilknytning til universitetet.

Følg pressemeddelelser fra Københavns Universitet

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Københavns Universitet

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye