Økologisk Landsforening

Alle køer skal have adgang til græs og åben himmel

12.4.2026 06:00:00 CEST | Økologisk Landsforening | Pressemeddelelse

Del

Mens danskerne fejrer Økodag sammen med de økologiske køer, må mange andre køer blive inde i stalden. Det vil Økologisk Landsforening have lavet om med en lov, der sikrer alle køer adgang til græs og åben himmel.

Foto: Søren Gammelmark

I dag er der Økodag på 39 økologiske gårde rundt om i landet, hvor omtrent 100.000 danskere er med til at fejre, når de økologiske køer kommer på græs, som økologireglerne foreskriver.

Men mens økokøerne springer ud på marken, må mange andre køer blive inde i stalden. Der er nemlig ingen krav om, at de også skal på græs. Det vil Økologisk Landsforening have ændret.

”Økodag viser os år efter år, hvor stor glæde køerne har af at komme ud. Den glæde vil vi give til alle køer. Derfor opfordrer vi de politiske partier til at tage køernes adgang til den åbne himmel med ind til bordet i de aktuelle regeringsforhandlinger, så vi får en lov, der sikrer alle køer ret til at komme på græs. Vi kan ikke være andet bekendt,” siger Michael Kjerkegaard, der er økologisk kvægavler og forperson i Økologisk Landsforening.

Mens alle økologiske malkekøer kommer på græs, viser tal fra Danmarks Statistik, at det kun er 17 procent af de konventionelle malkekøer, der kommer ud. Det tal er for lavt, mener Michael Kjerkegaard:

”Kig ud ad vinduet, når du kører igennem Danmark. Du ser langt færre køer på marken end tidligere. Vi skal have køerne ud af stalden igen. Nu har vi lige været igennem en valgkamp, hvor dyrevelfærd har fyldt meget, og hvor de fleste partier har udtrykt enighed om at gøre noget for landbrugsdyrene. For køerne er den allerbedste forbedring en lov, der sikrer dem græs mellem klovene, motion, frisk luft og mulighed for at udføre deres naturlige adfærd.”

”Nu er det køernes tur. De har krav på at komme på græs. Lad os give dem himlen tilbage.”

Kontakter

Kontakt:
Forperson Michael Kjerkegaard for interview til Økodag på Kroghsminde.
Administrerende direktør Rasmus Prehn for interview til Økodag på Skahøjgaard.
Kommunikationschef Line Børch Hedeboe for praktisk info.

Om Økologisk Landsforening

I Økologisk Landsforening arbejder vi for en verden, der tænker og handler økologisk – til glæde for mennesker, dyr og vores jord.

Følg pressemeddelelser fra Økologisk Landsforening

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Økologisk Landsforening

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye