Ny analyse viser stærkt kulturliv og stort turismepotentiale i Næstved
14.4.2026 08:12:12 CEST | Næstved Kommune | Pressemeddelelse
Analyse fra Kulturens Analyseinstitut peger på høj borgerdeltagelse, stærke kulturelle kendetegn og markante muligheder for at udvikle kulturturismen i Næstved.

Næstved Kommune har et markant højt aktivitetsniveau på kulturområdet, stor tilfredshed blandt borgerne og flere tydelige styrkepositioner, som kan udvikles yderligere – både kulturelt og turismemæssigt.
Det viser en ny analyse af kommunens kulturprofil, som er udarbejdet af Kulturens Analyseinstitut som led i et nationalt projekt om udvikling af kulturdestinationer i kyst- og naturturismen. Analysen bygger på en omfattende kortlægning af kulturudbuddet og en borgerundersøgelse med næsten 2.000 deltagere i Næstved Kommune.
Børnefamilier er meget aktive
Analysen peger på, at især børnefamilier er meget aktive brugere af kulturtilbuddene, og at billedkunst, street art og kommunens festivaler står stærkt i borgernes bevidsthed.
Samtidig viser undersøgelsen, at der fortsat er udfordringer med synlighed og markedsføring, og at der er geografiske forskelle i både deltagelse og tilfredshed. Mange borgere søger også kulturtilbud uden for kommunen, særligt inden for museer, billedkunst og scenekunst.
Analysen fremhæver desuden et betydeligt potentiale for kulturturisme. Street art og graffiti vurderes som en særlig styrkeposition med mulighed for både national og international synlighed. Også musikområdet, kreative værksteder, museer og fællesspisning rummer muligheder for at tiltrække flere besøgende og skabe stærkere sammenhæng mellem kultur og turisme.
Et vigtigt redskab
Formand for Kultur-, Forenings- og Lokaldemokratiudvalget, Anette Brix, ser analysen som et vigtigt redskab.
“Kulturprofilen viser tydeligt, at Næstved har et stærkt og mangfoldigt kulturliv, som borgerne bruger flittigt. Det giver os et solidt grundlag for at styrke kulturen endnu mere – også i de områder, hvor deltagelsen er lavere. Vi skal sikre, at kulturen er synlig, nærværende og tilgængelig for alle”, siger Anette Brix.
Formand for Beskæftigelses-, Erhvervs- og Turismeudvalget, Githa Nelander, fremhæver de turismemæssige perspektiver.
“Kulturen er en vigtig del af Næstveds DNA, og analysen viser, at den også kan blive en endnu stærkere driver for turismen. Vi har unikke styrker – især inden for street art og musik – som kan udvikles og skabe værdi for både borgere og besøgende. Samtidig giver det lokale kulturliv nye muligheder for erhvervslivet, der kan drage fordel af øget turisme, stærkere byliv og nye samarbejder på tværs af brancher”, siger Githa Nelander.
Næstved Kommune vil nu arbejde videre med anbefalingerne i tæt samarbejde med kulturaktører, Dansk Kyst- og Naturturisme og Visit Sydsjælland & Møn. Resultaterne indgår også i et nationalt erfaringskatalog om kulturturisme, der skal inspirere kommuner og destinationer i hele landet.
Kulturprofilen er udarbejdet som en del af projektet “Udvikling af stærke kulturdestinationer”, støttet af Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse med Dansk- Kyst og Naturturisme som projektejer.
Nøgleord
Kontakter
Anette BrixFormand for Kultur-, Forenings- og Lokaldemokratidudvalget
Tlf:20 97 44 07abrix@naestved.dkGitha Nelanderformand for Beskæftigelses-, Erhvervs- og Turismeudvalget
Tlf:2545 0592ghnel@naestved.dkCharlotte PoppChefkulturkonsulent, Center for Kultur og Borgerservice
Tlf:2344 6247cpopp@naestved.dkStephanie HamiltonUdviklingskonsulent, Næstved Kommune
Tlf:2464 1479stekha@naestved.dkVedhæftede filer
Links
Følg pressemeddelelser fra Næstved Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Næstved Kommune
Diana tager teknologien med ud til de ældre borgere15.4.2026 12:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Det første hold af social- og sundhedsassistenter med speciale i nye velfærdsteknologier er i denne uge færdiguddannet fra ZBC og Næstved Kommune. En af dem er Diana Andersen, som allerede spiller en vigtig rolle i at øge kvaliteten af pleje og omsorg for borgerne.
Sølvbæltet – ny vandrerute på Sydsjælland ser dagens lys15.4.2026 08:23:12 CEST | Pressemeddelelse
Første etape af en ny kyst til kyst rute på Sydsjælland er på vej, og dermed vil der kunne opleves store naturscener, levende kulturhistorie og vandreglæde fra første skridt.
Nyt team: Flere seniorer skal leve et aktivt socialt liv10.4.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Næstved Kommune vil fremme mulighederne for at leve et aktivt seniorliv gennem stærke sociale fællesskaber. Et nyt team af Brobyggere skal opspore og støtte frivillige kræfter og vise vejen, så endnu flere seniorer undgår at opleve sig ensomme og socialt isolerede.
Legepladser skal forbedres for 6 millioner kroner7.4.2026 10:24:07 CEST | Pressemeddelelse
54 skoler, dagtilbud og institutioner vil i løbet af i år få repareret eller udskiftet klatretårne, gyngestativer, fliser eller andre ting på deres legepladser. Økonomiudvalget har sat 6 millioner kroner af til vedligehold af legepladser.
Næstved Kommune får erfaren og stærk profil som ny kommunaldirektør27.3.2026 09:00:00 CET | Pressemeddelelse
Næstved Byråd har torsdag aften besluttet at ansætte Henrik Harder som ny kommunaldirektør i Næstved Kommune. Med ansættelsen ser kommunen frem til et stærkt og tillidsfuldt samarbejde om den fortsatte udvikling af Næstved.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum