Hver fængselsbetjent skal holde styr på stadig flere indsatte

2025 var et historisk år. Det var det første år, hvor der både blev ansat flere fængselsbetjente, transportbetjente og værkmestre, end der forlod Danmarks Fængsler.

Samlet var der en tilgang på 44 medarbejdere for de tre personalegrupper i Danmarks Fængsler. Men træerne vokser ikke ind i himlen, for der kom også flere indsatte. Faktisk mange flere. Antallet af indsatte steg med 150 fra 4.150 dagligt til 4.300.

Derfor bevæger størrelsesforholdet mellem den uniformerede gruppe og indsatte sig fortsat i en negativ retning. Som Lars Løkke vil formulere det, bliver der lidt flere af de få, men en hel del flere.

Mens den enkelte fængselsbetjent i 2025 i gennemsnit håndterede 2,3 indsatte, var det 2,2 året før. Går man 10 år tilbage, var tallet 1,4. Der har altså været et drastisk fald i personaledækningen i fængslerne.

Europæisk 3. Division
Situationen i Danmark illustreres ved at se på de andre skandinaviske lande. De har nemlig ikke underløbet deres bemanding på samme måde som os.

Ifølge den årlige fængselsstatistik fra Europarådet (SPACE I 2024) har Norge 1,2 indsatte pr. betjent, mens der er 1,3 i Sverige.

Billedet gentager sig, hvis vi kigger på andre lande. Island har 1,2 indsatte pr. betjente. Holland 1,5, Belgien 1,7 og Irland 1,8.

Med en dækning på 2,3 er Danmark altså langt dårligere end i de lande, som vi normalt sammenligner os med. Vi ligger på niveau med Montenegro, Grækenland og Ukraine.

Organisatorisk sikkerhed
Professor ved Syddansk Universitet, Linda Kjær Minke, synes udviklingen i Danmark er bekymrende.

”Det går virkelig i en skidt retning. Når der er færre betjente til hver indsat, går det ud over mulighederne for at iværksætte tiltag, som hjælper dem tilbage til samfundet. Det er for eksempel færre ledsagede udgange. I stedet bliver de indsatte bare låst inde i længere tid. Det er ikke ualmindeligt, at de er låst inde i halvdelen af døgnet. Det er fortvivlende, at det er blevet sådan,” siger Linda Kjær Minke.

Hun peger på, at sikkerheden også forringes og slår i den forbindelse på et nyt begreb – organisatorisk sikkerhed – som kan ses som supplement til dynamisk og statisk sikkerhed.

”Med organisatorisk sikkerhed kigger man på den måde, arbejdet er struktureret på. Hvor mange betjente er der på vagt? Hvordan er de uddannet? Hvordan er kriseplanerne? Hvad sker der, når der går en alarm? Det er klart, at den organisatoriske sikkerhed er blevet væsentligt forringet i vores fængsler, når hver betjent skal tage sig af flere indsatte. Der er jo færre hænder og ører omkring de indsatte,” siger professoren.

Strafreform
Desværre er der ikke udsigt til forbedring af bemandingsniveauet.

Med strafreformen skal der fængsles 50 procent flere, så der kommer til at være 6.300 indsatte i 2036. Det vil forringe bemandingen markant, medmindre der kommer flere medarbejdere.

Reformen lægger op til at styrke den forebyggende indsats med 350 flere programmedarbejdere, socialrådgivere og værkmestre, men der er ikke et mål for antallet af fængselsbetjente.

Der er dog afsat 1 milliard kroner til mere uniformeret personale og bedre arbejdsvilkår i de næste fem år.