Fængselsforbundets formand: Jeg bakker op om Ina Eliasen
27.5.2026 13:03:59 CEST | Fængselsforbundet | Pressemeddelelse

De seneste dage har direktøren for Danmarks Fængsler, Ina Eliasen, modtaget hård kritik for den kørselsordning, der gør det muligt for hende at komme rundt til landets mange fængsler og arresthuse, herunder også transport til og fra hendes private bolig.
Debatten er efter min mening ved at tage overhånd.
Ina Eliasen står i spidsen for en organisation med enorme udfordringer – mangel på medarbejdere, overbelægning og et stigende pres på både sikkerhed og drift.
Det kræver en ledelse, der er til stede og som er i stand til at reagere hurtigt, uanset hvor i landet behovet opstår. At ordningen også gælder transport til og fra den private bolig, ser jeg som en naturlig del af direktørens landsdækkende ansvar.
I vores virkelighed er fleksible transportløsninger ikke et privilegium, men et praktisk og nødvendigt værktøj. Det handler ikke om bekvemmelighed, men om at udnytte arbejdstiden bedst muligt for en direktør, der står til rådighed 24 timer i døgnet.
Jeg undrer mig derfor over, at der bliver gjort så stort et nummer ud af en ordning, som mig bekendt ikke er usædvanlig i statslige styrelser og andre dele af centraladministrationen.
Det er ikke nu, vi skal spilde vores kræfter. Debatten burde handle langt mere om de udfordringer, som Danmarks Fængsler og medarbejderne står med hver eneste dag. Det er her, der for alvor er noget på spil for samfundet.
Nøgleord
Kontakter
Kommentarer til pressen: Forbundsformand, Bo Yde Sørensen
Tlf:72 55 99 98bys@faengselsforbundet.dkLinks
Følg pressemeddelelser fra Fængselsforbundet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Fængselsforbundet
Seneste tal om Danmarks Fængsler13.4.2026 09:35:02 CEST | Pressemeddelelse
Fængselsforbundets faktanotat samler seneste tal for udviklingen i fængslerne.
Hver fængselsbetjent skal holde styr på stadig flere indsatte10.4.2026 06:00:00 CEST | Nyhed
Selvom personalekurven går opad, går det nedad med personaledækningen.
Fængslerne har aldrig været så propfyldte som nu9.4.2026 09:35:39 CEST | Nyhed
Belægsprocenten lå på 103 procent i 2025. Det er ny rekord.
Ansatte på Kærshovedgård: ”Vi er glade for at arbejde her”16.3.2026 13:09:46 CET | Nyhed
Medier og politikere skaber et forkert billede af Kærshovedgård, lyder kritikken fra medarbejderne på udrejsecentret.
Historisk aftale sikrer ligeløn for ansatte i Kriminalforsorgen i Grønland16.2.2026 17:42:07 CET | Pressemeddelelse
En ny aftale betyder, at anstaltsbetjentene i Grønland fremover får samme løn- og ansættelsesvilkår som kollegaerne i Danmark og på Færøerne.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum