Positivt regnskabsresultat for 2025
5.2.2026 08:00:00 CET | Regionshospitalet Horsens | Pressemeddelelse
Det endelige regnskab for 2025 er nu gjort op, og Regionshospitalet Horsens kommer ud af 2025 med et mindreforbrug på 13,4 mio kr.

Det endelige regnskab for 2025 er nu gjort op, og Regionshospitalet Horsens kommer ud af 2025 med et mindreforbrug på 13,4 mio kr. Det svarer til 1% af hospitalets samlede budget.
- Et mindreforbrug på 13,4 mio. er et flot resultat, som vi kun kan være tilfredse med. Det bekræfter helt overordnet, at Regionshospitalet Horsens har en sund økonomi, som er resultat af mange års god økonomistyring.
Sådan siger sundheds- og hospitalsdirektør Henning Voss på vegne af hele sundheds- og hospitalsledelsen om regnskabsresultatet for 2025.
Det samlede mindreforbrug på 13,4 mio. kr. skyldes først og fremmest et mindreforbrug på nogle af de centrale konti på hospitalet. Der er bl.a. reserveret penge til en række projekter, som ikke er nået helt i mål i 2025. Det gælder fx et ekstra røntgenrum i Akutmodtagelsen og til opgradering af hospitalets patientkaldesystem i 2025.
Det har imidlertid vist sig, at disse projekter først afsluttes i 2026, og derfor afholdes udgiften også først i 2026.
- At Regionshospitalet Horsens kommer ud af 2025 med et mindreforbrug på 13,4 mio betyder derfor ikke, at vi har et reelt overskud i vores driftsbudget på 13,4 mio kr. En stor del af det skyldes forskydning af udgifter fra 2025 til 2026, siger Henning Voss.
Balance i budgetterne
Langt de fleste af afdelingerne har balance i budgettet. Enkelte afdelinger kommer dog ud af 2025 med et merforbrug, idet der på nogle områder er for lange ventetider til udredning og behandling. En del patienter er derfor blevet visiteret videre til et tilbud på privathospital.
Inden for bl.a. ortopædkirurgi er det afdelingerne selv, der har budgetansvaret for behandling på privathospital.
Fokus på rettidig udredning og behandling
Det har været et fokusområde i 2025, at Regionshospitalet Horsens i højere grad selv skal kunne tilbyde rettidig udredning og behandling af patienterne fra hospitalets optageområde.
- Det er vi ikke i mål med endnu, men ventetiderne er blevet reduceret i løbet af 2025 på mange områder, så vi er godt på vej. Det er et område, som vi også i 2026 vil arbejde fokuseret med, så vi kan komme helt i mål, siger Henning Voss.
En vigtig forudsætning for udvikling
Hospitalsledelsen er glade for det positive resultat, som først og fremmest er resultat af, at der i hele huset er fokus på at løse opgaven i de enkelte afdelinger inden for den økonomi, der er til rådighed.
- At have styr på økonomien, er en vigtig forudsætning for, at vi fortsat kan udvikle os som hospital og sikre tilbud af høj kvalitet til borgerne i vores optageområde. Med sundhedsreformen skal vi i endnu højere grad indgå i samarbejde med bl.a. kommunerne og praktiserende læger om at sikre gode tilbud tæt på borgerne, siger Henning Voss.
Kontakter
Henning VossSundheds- og hospitalsdirektør
Tlf:2155 2916henning.voss@rm.dkKim HoulindLægefaglig direktør
Tlf:2499 4525KIMHOU@rm.dkMette RingtvedSygeplejefaglig direktør
Tlf:7842 5062MERJNS@rm.dkRegionshospitalet Horsens
Regionshospitalet Horsens er et af fem akuthospitaler i Region Midtjylland og områdehospital for ca. 233.000 indbyggere i Horsens, Hedensted, Skanderborg og Odder. Hospitalet varetager akut og planlagt behandling samt uddannelse, udvikling og forskning og omfatter desuden Skanderborg Sundhedshus og Livsstilscenter Brædstrup.
Regionshospitalet Horsens har hvad der svarer til 1.628 fuldtidsstillinger.
Følg pressemeddelelser fra Regionshospitalet Horsens
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Regionshospitalet Horsens
Patienter giver Regionshospitalet Horsens et meget positivt skudsmål18.3.2026 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Patienterne på Regionshospitalet Horsens er generelt meget tilfredse med deres behandling, og især den måde, hvorpå de bliver mødt af hospitalets medarbejdere. Det viser ny tal fra den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP) 2025.
Vi går sammen om tryghed i hverdagen18.2.2026 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Alle medarbejdere på Regionshospitalet Horsens bliver en del af en ny og omfattende indsats på tværs af hele regionen, der skal styrke trygheden i hverdagen.
Regionshospitalet Horsens er klar til at lave endnu flere børn – og søskende2.2.2026 16:07:52 CET | Pressemeddelelse
Fertilitetsklinikken på Regionshospitalet Horsens er blevet udvidet og ombygget, så klinikken nu kan hjælpe endnu flere med at blive gravide med både første og andet barn. De nye rammer blev officielt indviet den 2. februar.
Medicinsk Afsnit i Horsens vinder praktikpris30.1.2026 10:09:54 CET | Pressemeddelelse
Medicinsk Sengeafsnit 1 på Regionshospitalet Horsens er årets vinder af de sygeplejestuderendes pris for bedste praktiksted i Region Midtjylland.
Nu kan du donere blodplasma på Regionshospitalet Horsens12.1.2026 13:48:20 CET | Pressemeddelelse
Regionshospitalet Horsens har i dag slået dørene op for de første donorer af plasma. Hospitalet bliver dermed det andet af fire decentrale plasmatappesteder i Region Midtjylland.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum