Regionshospitalet Horsens er klar til at lave endnu flere børn – og søskende
2.2.2026 16:07:52 CET | Regionshospitalet Horsens | Pressemeddelelse
Fertilitetsklinikken på Regionshospitalet Horsens er blevet udvidet og ombygget, så klinikken nu kan hjælpe endnu flere med at blive gravide med både første og andet barn. De nye rammer blev officielt indviet den 2. februar.

Enlige og par fik ved årsskiftet 2024/25 muligheden for at få gratis fertilitetshjælp til barn nummer to. Og nu – et år senere – er det også blevet muligt at få op til seks i stedet for tre forsøg, hvis man ønsker hjælp til sit andet barn.
Det har givet travlhed på Fertilitetsklinikken, Regionshospitalet Horsens, som har måttet skrue kapaciteten op med 50% for at kunne honorere den øgede efterspørgsel i kølvandet på de politiske beslutninger. Derfor begyndte klinikken i marts 2025 på en større om- og udbygning, så flere familier kan blive hjulpet samtidigt. Den 2. februar stod de nye rammer klar til officiel indvielse.
-Både nationalt og regionalt er det en klar politisk prioritet, at vi skal investere i etablering af familie – i liv og i fremtid. Udvidelsen af Fertilitetsklinikken her i Horsens er derfor ikke blot ønskelig. Den er helt nødvendig, og det er derfor også meget glædeligt, at vi nu kan indvie de nye og fremtidssikrede rammer og hjælpe flere familier med at få drømmen opfyldt om at få et barn, siger Anders G. Christensen (V), regionsrådsformand.
-Med nye lokaler, flere medarbejdere og nyt udstyr er vi klar til at tage godt imod endnu flere patienter i Horsens. Vi sikrer dermed lige adgang til fertilitetsbehandling, uanset om det gælder første eller andet barn, og det er en meget vigtig sag for os, siger Jacob Klærke (SF), formand for Sundhedsråd Horsens.
Mere plads og flere medarbejdere
Ombygningen og udvidelsen har primært omfattet Fertilitetsklinikkens laboratorium, hvor de ekstra kvadratmeter skal give plads til mere udstyr som fx flere inkubatorer. Her ligger æggene og udvikler sig, inden de bliver sat tilbage i kvinden. Der er også blevet mere plads til opbevaring af befrugtede æg, som skal nedfryses og optøs.
Sideløbende med ombygningen har Fertilitetsklinikken ansat og introduceret mange nye medarbejdere til de ekstra opgaver på klinikken. Det gælder både læger, bioanalytikere, sygeplejersker og sekretærer. Arbejdet i klinikken kræver en forholdsvis lang oplæringsproces, da behandlingerne er avancerede og foregår på et højt fagligt niveau.
-Vi har løbet stærkt for at kunne følge med. Og det er stadig en stor opgave at omstille os til en kapacitet, der er så meget større. Det har kun kunnet lade sig gøre takket være den store fleksibilitet og dedikation, som medarbejderne har udvist. Det er rigtigt godt gået af alle, og først og fremmest er det meget glædeligt for vores patienter, siger klinikchef Anette Gabrielsen.
Fertilitetsklinikken på Regionshospitalet Horsens er efter udvidelsen Danmarks næststørste offentlige fertilitetsklinik.
Fakta:
- Ombygnings- og udvidelsesarbejdet begyndte i uge 12 2025 og var færdigt i 3. kvartal af 2025. Der udestår enkelte opgaver, bl.a. malerarbejde.
- Det samlede budget til udvidelsen af laboratoriet har været 6,6 mio. kr. Klinikken har derudover købt medicoteknisk udstyr for 3,5 mio. kr.
- På årsbasis varetager Fertilitetsklinikken på Regionshospitalet Horsens imellem 2.500-3.000 behandlinger: Ca. 1.500 friske ivf-behandlinger + 1000 frysebehandlinger og derudover 500 inseminationer.
- Sammen med Fertilitetsklinikken i Skive, Hospitalsenhed Midt, blev Fertilitetsklinikken på Regionshospitalet Horsens udnævnt til universitetsklinik i juli 2024.
Kontakter
Anders G. Christensen (V)Regionsrådsformand
Tlf:2022 9806andersg@rr.rm.dkJacob Klærke (SF)Formand for Sundhedsråd Horsens
Tlf:2683 7496jacob.klaerke@rr.rm.dkAnette GabrielsenKlinik og Laboratoriechef MSc.
Tlf:20 33 79 81anegab@rm.dkRegionshospitalet Horsens
Regionshospitalet Horsens er et af fem akuthospitaler i Region Midtjylland og områdehospital for ca. 233.000 indbyggere i Horsens, Hedensted, Skanderborg og Odder. Hospitalet varetager akut og planlagt behandling samt uddannelse, udvikling og forskning og omfatter desuden Skanderborg Sundhedshus og Livsstilscenter Brædstrup.
Regionshospitalet Horsens har hvad der svarer til 1.628 fuldtidsstillinger.
Følg pressemeddelelser fra Regionshospitalet Horsens
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Regionshospitalet Horsens
Medicinsk Afsnit i Horsens vinder praktikpris30.1.2026 10:09:54 CET | Pressemeddelelse
Medicinsk Sengeafsnit 1 på Regionshospitalet Horsens er årets vinder af de sygeplejestuderendes pris for bedste praktiksted i Region Midtjylland.
Nu kan du donere blodplasma på Regionshospitalet Horsens12.1.2026 13:48:20 CET | Pressemeddelelse
Regionshospitalet Horsens har i dag slået dørene op for de første donorer af plasma. Hospitalet bliver dermed det andet af fire decentrale plasmatappesteder i Region Midtjylland.
Flotte bevillinger til hospitalets forskere9.1.2026 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Region Midtjyllands Sundhedsvidenskabelige Forskningsfond har netop uddelt midler. Fire af dem blev tildelt til forskere fra Regionshospitalet Horsens.
Ny cheflæge til Kvindesygdomme og Fødsler28.11.2025 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Anne-Mette Bay Bjørn ansættes i stillingen som cheflæge for Kvindesygdomme og Fødsler pr. 1. december 2025.
Nyuddannede sygeplejersker får en bedre start på arbejdslivet25.11.2025 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Når sygeplejersker begynder i deres første job på en af hospitalets afdelinger, så får de nu en noget mere omfattende og målrettet introduktion end tidligere.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum