Hver anden topleder i finanssektoren tror på vækst de næste tre år
13.4.2026 06:00:00 CEST | PwC | Pressemeddelelse
Topledere i finanssektoren har højere forventninger til vækst i deres egen virksomhed det kommende år sammenlignet med topledere generelt. Men de kommende tre år er forventningerne på samme niveau. Det viser PwC’s CEO Survey 2026.

PwC’s CEO Survey 2026 viser, at 42 % af globale CEO’er i den finansielle sektor tror på vækst i deres egen virksomhed det kommende år, mens det er 30 % blandt globale CEO’er på tværs af sektorer. Samtidig svarer 49 % af CEO’er i den finansielle sektor, at de tror på vækst de næste tre år, hvilket er på niveau med gennemsnittet blandt CEO’er generelt.
Derudover viser PwC’s CEO Survey, at 64 % af CEO’er i finanssektoren tror på vækst i verdensøkonomien de næste 12 måneder, mens det er 61 % blandt CEO’er generelt.
”At topledere i finanssektoren forventer højere vækst end CEO’er generelt det kommende år, skyldes bl.a. en tro på, at ny teknologi og AI kan frigøre ressourcer til værdiskabelse og styrke fokus på kerneforretningen. Samtidig øger den aktuelle geopolitiske situation behovet for et stærkt strategisk fokus på cybersikkerhed,” udtaler Bo Svejstrup, partner og Head of Financial Services hos PwC.
Cyberrisici topper listen over bekymringer
Ifølge PwC’s CEO Survey 2026 er cyberrisici den største bekymring i den finansielle sektor (31 %), efterfulgt af makroøkonomisk volatilitet (28 %) og teknologiske forstyrrelser (24 %). Samtidig svarer 54 % af CEO’er i den finansielle sektor, at de som reaktion på geopolitiske risici vil styrke deres cybersikkerhed over de næste tre år for at beskytte mod cyberangreb, hvilket er over det globale gennemsnit (47 %).
”Når cyberrisici står øverst på listen over bekymringer blandt topledere i finanssektoren, er det positivt at se, at over halvdelen forventer at styrke cybersikkerheden som reaktion på geopolitiske risici. Det vidner om, at topledere inden for den finansielle sektor er opmærksomme på de risici, som digitaliseringen og den stigende brug af AI indebærer,” siger Bo Svejstrup.
Færre medarbejdere på juniorniveau
I PwC’s CEO Survey svarer 51 % af CEO’er i finanssektoren, at de forventer, at antallet af medarbejdere på juniorniveau vil falde som følge af AI. Blandt CEO’er generelt er det 49 %. I den finansielle sektor forventer 25 % et fald i medarbejdere på mellemniveau, og 10 % forventer et fald på topniveau. Blandt CEO’er generelt er det henholdsvis 25 % og 12 %.
”Den finansielle sektor står over for en markant omstilling af organisationen, hvor virksomhederne kan frigøre ressourcer fra rutineprægede opgaver ved hjælp af AI. Det giver mulighed for at allokere ressourcer til de opgaver, der skaber størst værdi. Samtidig stiller det krav til virksomhedernes talentudvikling og kompetenceudvikling af medarbejderne,” afslutter Bo Svejstrup.
Om CEO Survey 2026
I PwC’s 29. CEO Survey blev der gennemført interview med 4.454 CEO’er fra 95 lande i perioden fra den 1. oktober til den 7. november 2025. Heraf har 972 globale CEO’er fra finanssektoren deltaget. PwC’s CEO Survey er verdens førende toplederundersøgelse.
Kontakter
Trine TapdrupPressekonsulent, PwC
Tlf:60577067Tlf:60577067trine.tapdrup@pwc.comVedhæftede filer
Om PwC
I PwC arbejder vi for at styrke tilliden i samfundet og finde løsninger på væsentlige problemstillinger. Vi er en del af et globalt netværk med over 364.000 medarbejdere og partnere i 136 lande. Med teknologi og dybe kompetencer inden for revision, skat og rådgivning er vi engagerede i at levere kvalitet og skabe værdi for vores kunder og samfundet. Succes skaber vi sammen …
Følg pressemeddelelser fra PwC
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra PwC
Privatøkonomi på skoleskemaet: Odense-elever lærer at mestre hverdagsøkonomi8.4.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
PwC og Skoleglæde.nu starter undervisningsforløbet 'Ung privatøkonomi' op for elever fra 7. og 8. klasse på Dalumskolen, Holluf Pile Skole og Marie Jørgensens Skole i Odense. I forløbet skal eleverne arbejde med praktiske opgaver, der kobler matematik og økonomiforståelse til deres egen hverdag og klæder dem på til at tage ansvar for deres økonomi.
Så meget må gaven til konfirmanden koste1.4.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Konfirmationssæsonen nærmer sig. Men hvor meget må en gave egentlig koste, før den skal beskattes? Ifølge PwC’s skatteekspert afhænger det af, hvem der giver gaven.
Industrivirksomheder vil mere end fordoble automatiseringen af centrale processer inden 203030.3.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Automatiseringen i industrien forventes at stige markant frem mod 2030. Ifølge PwC’s nye undersøgelse ‘Global Industrial Manufacturing Sector Outlook’ bliver andelen af industrivirksomheder med højt automatiserede processer mere end fordoblet fra 18 % i dag til 50 % i 2030.
Har du glemt fradrag for tidligere år? Du kan stadig nå det26.3.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Årsopgørelsen for 2025 er netop landet. Hvis du har glemt at indberette et fradrag, kan du stadig nå at få det. Men det kræver, at du retter det inden fristen, lyder det fra PwC’s skatteekspert.
Hver anden topleder i pharma og life science tror på vækst trods udfordringer25.3.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Mere end halvdelen af topledere i pharma og life science tror på vækst i deres egen virksomhed de næste tre år. Men samtidig bekymrer hver tredje sig om at sikre adgang til kvalificeret arbejdskraft. Det viser PwC’s CEO Survey 2026.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum