Industrivirksomheder vil mere end fordoble automatiseringen af centrale processer inden 2030

30.3.2026 06:00:00 CEST | PwC | Pressemeddelelse

Del

Automatiseringen i industrien forventes at stige markant frem mod 2030. Ifølge PwC’s nye undersøgelse ‘Global Industrial Manufacturing Sector Outlook’ bliver andelen af industrivirksomheder med højt automatiserede processer mere end fordoblet fra 18 % i dag til 50 % i 2030.

Jesper Vedsø, parnter i PwC
Jesper Vedsø, parnter i PwC

Undersøgelsen bygger på svar fra 443 topledere i industrivirksomheder på tværs af 24 lande og viser, at AI, automatisering og andre avancerede teknologier er ved at ændre konkurrencevilkårene i sektoren.  

Ifølge Jesper Vedsø, partner hos PwC, bliver evnen til hurtigt at implementere og udnytte teknologi afgørende for virksomhedernes konkurrencekraft: 

“Det afgørende i de kommende år bliver ikke kun, hvem der investerer i ny teknologi, men hvem der formår at omsætte den til reel værdi i forretningen. De virksomheder, der arbejder strategisk med automatisering, data og AI, vil kunne øge både produktiviteten og deres konkurrenceevne markant.” 

Undersøgelsen viser, at de virksomheder, der allerede er længst fremme teknologisk, kommer til at øge deres forspring yderligere. Blandt de mest fremtidssikrede virksomheder forventes andelen med højt automatiserede processer at stige fra 29 % i dag til 65 % i 2030. 
 
Teknologi driver vækst og produktivitet 
Ifølge undersøgelsen forventer industrivirksomheder især at anvende avanceret teknologi i produktion og drift samt i produktdesign og udvikling. Samtidig peger mange virksomheder på AI som en central teknologi til både at øge væksten og effektiviteten. Robotteknologi vurderes derimod primært at bidrage til højere produktivitet i produktionen.  
 
“Vi ser, at virksomhederne i stigende grad bruger avanceret teknologi der, hvor den skaber mest værdi, som er i selve produktionen og i udviklingen af nye produkter. AI kan hjælpe virksomheder med både at optimere processer og udvikle bedre løsninger til kunderne, mens robotteknologi fortsat er en stærk driver for produktivitet på fabriksgulvet. Samlet set handler det om at kombinere teknologierne rigtigt, så de både styrker innovationen og effektiviteten,” siger Jesper Vedsø. 

Nye forretningsområder skal skabe vækst 
Undersøgelsen peger også på, at industrivirksomheder i stigende grad forventer vækst uden for deres traditionelle kerneforretning. I 2030 forventes 44 % af omsætningen at komme fra aktiviteter ud over selve produktionen af industri- og forbrugerprodukter. Det kan eksempelvis være intelligente og opkoblede løsninger, servicebaserede forretningsmodeller eller løsninger, hvor udstyr, data og service kombineres. 

“Vi ser en klar bevægelse i retning af, at industrivirksomheder i stigende grad sælger løsninger og services foruden deres produkter. Det skaber nye muligheder for vækst, men kræver samtidig nye kompetencer og en mere datadrevet tilgang til forretningen,” udtaler Jesper Vedsø.  

Ifølge undersøgelsen vurderer 70 % af industrilederne, at udvikling af nye kompetencer internt i organisationen er den vigtigste vej til at udnytte nye vækstmuligheder. 

“Virksomhederne kan med fordel se teknologi som en samlet strategisk platform frem for enkeltstående projekter. De største gevinster opstår, når virksomhederne tænker teknologi, data og automatisering sammen på tværs af organisationen. Det er her, man for alvor kan frigøre potentialet i de nye teknologier,” slutter Jesper Vedsø.  

Om undersøgelsen 
PwC’s Global Industrial Manufacturing Sector Outlook 2026 bygger på en undersøgelse blandt 443 topledere fra børsnoterede industrivirksomheder i Nordamerika, Sydamerika, Europa, Asien og Mellemøsten. I undersøgelsen defineres industriproduktion som virksomheder, der arbejder med design, produktion, samling og service af maskiner, udstyr, komponenter og integrerede systemer, som understøtter driftsprocesser på tværs af mange forskellige brancher. Læs mere her. 

Om PwC

I PwC arbejder vi for at styrke tilliden i samfundet og finde løsninger på væsentlige problemstillinger. Vi er en del af et globalt netværk med over 364.000 medarbejdere og partnere i 136 lande. Med teknologi og dybe kompetencer inden for revision, skat og rådgivning er vi engagerede i at levere kvalitet og skabe værdi for vores kunder og samfundet. Succes skaber vi sammen …

Følg pressemeddelelser fra PwC

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra PwC

Erhvervslivet til ny regering: Styrk forsvaret og stop kortsigtede økonomiske tiltag som fødevarechecks18.3.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse

De danske erhvervsledere efterlyser først og fremmest politisk fokus på forsvar og sikkerhed samt erhvervspolitik med fokus på fx konkurrenceevnen i den kommende valgperiode. Politikerne bør efter valget starte med at reducere overregulering og skabe et konkurrencedygtigt skatte- og afgiftssystem, da det har størst betydning for erhvervslivets vækst de kommende år. Det viser en ny Pulsmåling fra PwC’s erhvervspanel om Folketingsvalget 2026.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye