Privatøkonomi på skoleskemaet: Odense-elever lærer at mestre hverdagsøkonomi

8.4.2026 06:00:00 CEST | PwC | Pressemeddelelse

Del

PwC og Skoleglæde.nu starter undervisningsforløbet 'Ung privatøkonomi' op for elever fra 7. og 8. klasse på Dalumskolen, Holluf Pile Skole og Marie Jørgensens Skole i Odense. I forløbet skal eleverne arbejde med praktiske opgaver, der kobler matematik og økonomiforståelse til deres egen hverdag og klæder dem på til at tage ansvar for deres økonomi.

Elever fra Dalumskolen startede op på PwC's undervisningsforløb i Ung privatøkomi tirsdag den 7. april.
Elever fra Dalumskolen startede op på PwC's undervisningsforløb i Ung privatøkomi tirsdag den 7. april.

I alt syv klasser fra Dalumskolen, Holluf Pile Skole og Marie Jørgensens Skole i Odense prøver i de kommende måneder kræfter med en nytænkende form for matematikundervisning. I undervisningsforløbet 'Ung privatøkonomi' gennemgår elever fra 7. og 8. klasse et seks-ugers forløb, hvor opgaveløsning i fx budgetopstilling, statistik og procentregning tænkes ind i elevernes egen hverdag.

”Vi er glade for at kunne indgå et samarbejde med flere lokale skoler i Odense om Ung privatøkonomi. Forløbet gør en tydelig forskel – vi oplever, at eleverne får en større viden om økonomi og en bedre forståelse for, hvad de skal holde øje med i deres privatøkonomi. Derfor er vi glade for igen at kunne dele ud af vores viden og hjælpe den næste generation godt på vej,” fortæller Mette Holy Jørgensen, partner hos PwC i Odense.

Mange unge slås stadig med økonomien
Tal fra RKI viser, at knap 34.000 unge i alderen 18-30 år i januar 2026 er registreret med mindst én anmærkning i RKI. Selvom det er et fald fra ca. 35.000 i 2025, er der fortsat alt for mange unge, der slås med økonomiske udfordringer i hverdagen, og som har vanskeligt ved at få enderne til at mødes. Det kan i sidste ende få konsekvenser for fremtidsmuligheder som fx uddannelse, familieliv og boligkøb.

”Det er glædeligt at se, at der de sidste to år er sket et fald i andelen af unge i RKI – særligt oven på tre år, hvor tallet har ligget stille. Der er dog stadig alt for mange, der ender i økonomiske problemer. Med undervisningsforløbet “Ung privatøkonomi” ønsker vi at forebygge, at unge kommer i økonomiske problemer ved at hjælpe eleverne til at få økonomisk forståelse og personligt lederskab,” fortæller Mette Holy Jørgensen.

'Ung privatøkonomi' består bl.a. af et undervisningsforløb, afholdelse af event, evaluering mv., ligesom PwC’s medarbejdere er involveret i projektet og bidrager med deres kompetencer inden for bl.a. opsparing, lån, statistik, budget mv.

”Siden vi startede initiativet 'Ung privatøkonomi' i 2019, har vi oplevet stigende interesse fra skoler over hele landet. Derfor er vi glade for at komme i gang med endnu et forløb – denne gang i Odense. For os i PwC er det vigtigt at støtte op om børn og unge, der er vores fælles fremtid, og klæde endnu flere på til at håndtere deres privatøkonomi,” fortæller Mette Holy Jørgensen om baggrunden for, hvorfor PwC står bag initiativet.

På skolerne glæder man sig til at komme i gang
Undervisningsforløbet følger elevernes læringsplaner og har bl.a. til formål at være en anderledes og sjov måde at lære på. Louise Gahner Bangsgaard, lærer på Dalumskolen, er én af dem, der glæder sig til forløbet:

”Det er en fornøjelse, at vi på Dalumskolen er en del af forløbet 'Ung privatøkonomi', hvor PwC samarbejder med Skoleglæde.nu om at hjælpe vores elever i ungemiljøet til at tage ansvar for deres økonomi. Viden om økonomi og privatøkonomi er en vigtig livskompetence, som ruster eleverne til at træffe ansvarlige valg i deres hverdag.”

Som afslutning skal eleverne gennemføre et specialudviklet matematikspil, hvor de får mulighed for at prøve kræfter med det, de har lært gennem forløbet, og som kan bruges direkte og understøttende for elevernes læringsplaner.

”Allerede i grundskolen er det vigtigt at forstå budgetter, forbrug og opsparing, så de får et trygt og realistisk forhold til penge. Forløbet giver eleverne konkrete værktøjer og gør læringen både praksisnær og relevant,” siger Louise Gahner Bangsgaard, lærer på Dalumskolen i Odense.

Om initiativet
PwC samarbejder med Skoleglæde.nu og er medudvikler og sponsor for undervisningsforløbet 'Ung privatøkonomi', der skal forebygge økonomiske vanskeligheder tidligt i livet ved allerede i folkeskolen at klæde elever på – både med forståelse for økonomi, ansvarligt forbrug og personligt lederskab. Forløbet stilles til rådighed for skoler landet over og har allerede vist målbare resultater i Esbjerg, Ringsted, Hillerød, Odense, Aarhus, Herning, Ikast, Holstebro, Gentofte, Vejle og Kolding samt Aalborg.

PwC og Skoleglæde.nu skyder nu forløbet i gang med en bootcamp på følgende skoler i Odense:

Bootcamp:

Dalumskolen: Tirsdag d. 7/4 kl. 08.30-11.15

Holluf Pile Skole: Onsdag d. 8/4 kl. 08.30-11.15

Marie Jørgensens Skole: Torsdag d. 9/4 kl. 08.30-11.15

Afslutning på læringsforløbet med spil mv. finder sted ved en kickout på følgende datoer:

Kickout:

Dalumskolen: Tirsdag d. 19/5 kl. 09.00-11.30

Holluf Pile Skole: Onsdag d. 20/5 kl. 09.00-11.30

Marie Jørgensens Skole: Torsdag d. 21/5 kl. 09.00-11.30

Kontakter

Billeder

Ung privatøkonomi-forløb for elever på Dalumskolen.
Ung privatøkonomi-forløb for elever på Dalumskolen.
Download
Ung privatøkonomi-forløb for elever på Dalumskolen.
Ung privatøkonomi-forløb for elever på Dalumskolen.
Download

Om PwC

I PwC arbejder vi for at styrke tilliden i samfundet og finde løsninger på væsentlige problemstillinger. Vi er en del af et globalt netværk med over 364.000 medarbejdere og partnere i 136 lande. Med teknologi og dybe kompetencer inden for revision, skat og rådgivning er vi engagerede i at levere kvalitet og skabe værdi for vores kunder og samfundet. Succes skaber vi sammen …

Følg pressemeddelelser fra PwC

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra PwC

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye