Innovationsfonden

Den grønne omstilling stopper ikke ved grænsen - øget samarbejde vil sende endnu mere ren strøm gennem Norden

13.4.2026 08:00:00 CEST | Innovationsfonden | Pressemeddelelse

Del

Det nordiske elsystem er ved at blive et ægte testlaboratorium for, hvordan Europa kan drive sikre, omkostningseffektive elnet i en fremtid domineret af vedvarende energi. Et nyt forsknings- og innovationsprojekt, Nordic-Sec, støttet af 8,6 millioner kroner fra Innovationsfonden, skal gøre det muligt at frigøre store mængder grøn strøm ved at gøre koordineringen på tværs af grænser smartere.

De nordiske elnet bliver grønnere - og nu skal de også til at blive klogere. Vedvarende energikilder ændrer vores energimix, og strømmen flyder i stigende grad på tværs af grænser – ofte styret af vejret. Dagens elnet er så tæt forbundne, at dét, der sker i ét land, påvirker hele regionen. 

I takt med at den grønne omstilling tager fart, vokser regningen også for mangelfuld koordinering mellem landene: Danmarks omkostninger til indkøb af reserver anslås at overstige 5 milliarder kroner årligt ved udgangen af 2029 – mere end en fordobling ift. i dag – mens Sveriges udgifter til nødindgreb på elnettet blev 14-doblet på ét år og kostede over 400 millioner svenske kroner[1]. Nettet udvikler sig hurtigt. Nordic-Sec skal sikre, at værktøjerne til at koordinere det følger med.

Samlet rammeværk for grænseoverskridende eldrift

- Løsningen er ikke at erstatte det, der allerede virker – men at få det til at fungere bedre, sammen. Det er præcis dét, Nordic-Sec vil opnå: at harmonisere driftsprocedurer, så vi i fællesskab kan skrive manualen for, hvordan de nordiske og europæiske lande kan holde lyset tændt, elregningen nede og den grønne omstilling på sporet - Lesia Mitridati, Danmarks Tekniske Universitet (DTU)

Når fejl i prognoser og forstyrrelser på elnettet bevæger sig på tværs af grænser og vokser over tid, er der ikke brug for endnu et nyt enkeltstående værktøj, men for et stærkere lag af koordinering, der får de eksisterende værktøjer til at spille gnidningsfrit sammen. Det er her, Nordic-Sec kommer ind i billedet. Ved at tage denne udfordring direkte op har projektet til formål at levere den første komplette koordinationskæde, der dækker både flowberegninger på tværs af grænser, indkøb af reserver og akutte nødindgreb - alt sammen designet til en fremtid med masser af vedvarende energi.

Millionbesparelser og mere grøn strøm

Nøglen er en smartere udnyttelse af de fælles netinfrastrukturer og fleksible ressourcer, vi allerede har. De forventede gevinster vil være betydelige – og kommer endda uden at gå på kompromis med forsyningssikkerheden: Bedre beregninger af kapaciteten mellem landene forventes alene at kunne frigøre yderligere 1,5 TWh grøn energi på tværs af Norden hvert kvartal. Smartere, mere harmoniserede reserveindkøb og nødindgreb kan reducere omkostningerne for Energinet med op til 250 millioner kroner årligt.

Med Innovationsfondens støtte kan projektet samle de centrale aktører, der er tættest på de operationelle behov: Danmarks Tekniske Universitet, som leder forskningen og bidrager med teknisk dybde; Energinet, der hver dag driver det vinddominerede danske elnet; og Nordic RCC, det regionale koordineringscenter for de nordiske lande – hvilket gør det muligt for projektet at føre forskningsresultater ud i virkeligheden.

Projektet tager afsæt i de eksisterende europæiske reguleringsrammer og har opbakning fra en solid rådgivende gruppe bestående af nordiske og europæiske transmissionsselskaber, regionale koordineringscentre og deep-tech virksomheder. Nordic-Sec er dermed unikt positioneret til at demonstrere fordelene, ved forbedret nordisk koordinering fordele - og til og levere en model, resten af Europa kan følge.

Fakta

  • Innovationsfondens investering: 8,6 millioner kroner
  • Samlet budget: 11,5 millioner kroner
  • Varighed: 4 år
  • Officiel titel:Nordic-Sec - Closing the Loop in Nordic TSO Coordination for Enhanced Grid Security and Cost Efficiency

Om partnerne

Danmarks Tekniske Universitet (DTU) er et af Europas førende tekniske universiteter og arbejder ud fra visionen “Teknologi for mennesker” gennem forskning i verdensklasse inden for drift af elsystemer og energimarkeder.

Energinet, Danmarks nationale transmissionssystemoperatør (TSO), er ansvarlig for at sikre en omkostningseffektiv og pålidelig elforsyning i hele Danmark.

Nordic RCC, det regionale koordineringscenter for de nordiske lande, leverer regionale koordineringsydelser til de nordiske transmissionsselskaber, inkl. koordinerede kapacitetsberegninger og koordineret sikkerhedsanalyse.

[1]Svenska kraftnät (2025). Powering up the grid – EXAR 2025. Tilgængelig fra: https://www.svk.se/4a3233/siteassets/5.jobba-har/dokument-exjobb/250813_exar_2025_powering-up-the-grid.pdf

Kontakter

Om Innovationsfonden

Innovationsfonden accelererer forskning og innovation til løsninger, der styrker det danske samfunds konkurrenceevne og bæredygtighed.

Følg pressemeddelelser fra Innovationsfonden

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Innovationsfonden

Ny dansk teknologi skal opdage infektioner, antibiotikaresistens og sygdom tidligere og mere præcist8.4.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse

Forsknings- og innovationsprojektet nanoRaman skal udvikle en ny generation af diagnostik, der kan identificere infektioner, antibiotikaresistens og sygdomstegn hurtigere og mere præcist end i dag – og uden brug af farvestoffer eller kemiske markører. Målet er at bringe superopløst Raman-mikroskopi og AI tættere på klinikken og styrke både dansk sundhed, forskning og life science. Innovationsfonden investerer 20,9 mio. kroner i projektet.

Kunstig intelligens skal styrke rensning af miljøfremmede stoffer i spildevand25.3.2026 08:00:00 CET | Pressemeddelelse

Med nye EU-krav til spildevandsrensning står Danmark over for en betydelig udfordring: Tusindvis af miljøfremmede stoffer skal kortlægges, vurderes og fjernes mere effektivt end i dag. Et nyt dansk forsknings- og innovationsprojekt, GALADRIEL, skal udvikle kemiske fingeraftryk af spildevand og gøre det muligt at målrette rensningen. Innovationsfonden investerer 23,6 mio. kr. i projektet, som har et samlet budget på 37,5 mio. kr.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye