6 ud af 10 boligkøbere springer rådgivningen over
1.4.2026 08:46:16 CEST | Gjensidige | Pressemeddelelse
For mange danskere foregår jagten på drømmeboligen uden en ekspert ved deres side. Kun hver tredje boligkøber tager en byggesagkyndig eller køberrådgiver med i boligkøbet, viser en ny undersøgelse.

Mange danskere bruger i disse dage påsken på at lede efter deres næste hjem. Men det er langtfra alle, der gør det i selskab med en uvildig byggesagkyndig eller køberrådgiver.
Det viser en ny YouGov-undersøgelse, lavet for Gjensidige og NRGi. Kun 32 procent af de adspurgte boligejere benyttede en uvildig rådgiver i forbindelse med deres seneste boligkøb. Dermed har knap 6 ud af 10 købt bolig uden professionel rådgivning om boligens stand og tekniske forhold.
Det vækker opsigt hos Bo Halm Andersen, der er byggesagkyndig i NRGi. Ifølge ham kan en uvildig rådgiver være med til at give boligkøberen et mere realistisk billede af boligen og samtidig hjælpe med at undgå ubehagelige overraskelser senere i forløbet.
”Når man står midt i boligjagten, handler det ofte om mavefornemmelse og prisen på drømmehjemmet. Men der kan gemme sig forhold i boligen, som kan få stor betydning for livet i boligen bagefter. En uvildig rådgiver kan hjælpe med at gennemgå både rapporterne og selve boligen og pege på de ting, man også bør have med i sine overvejelser, inden man skriver under på købsaftalen,” siger Bo Halm Andersen.
Yngre købere søger hjælp – ældre klarer det selv
Undersøgelsen peger også på en tydelig forskel mellem generationerne.
Blandt de yngste boligkøbere mellem 18 og 39 år har omkring halvdelen haft en rådgiver med i købsprocessen. I gruppen over 60 år er billedet dog et andet. Her svarer hele 70 procent, at de ikke har haft en byggesagkyndig eller køberrådgiver med i forbindelse med deres seneste boligkøb.
Ifølge Lene Rasmussen, skadedirektør i Gjensidige, kan både førstegangskøbere og mere erfarne købere dog få gavn af en uvildig rådgiver som en del af processen frem mod et boligkøb.
”For de fleste er boligkøbet en af de største investeringer i livet. Derfor er det afgørende, at man ved præcist, hvad man skriver under på. Skader og andre problemer kan især opstå, hvis man ikke har været opmærksom på boligens svagheder fra starten. Og det kan ende med at blive både dyrt og give en masse besvær i hverdagen, som man måske kunne have undgået med den rette rådgivning,” siger Lene Rasmussen.
Nøgleord
Kontakter
Andreas MortensenSenior presserådgiverGjensidige
Tlf:27 52 46 44am@gjensidige.dkGjensidige er et ledende nordisk skadeforsikringsselskab, som er noteret på Oslo Børs. Vi har ca. 4.800 medarbejdere og tilbyder skadeforsikring i Norge, Danmark og Sverige. I Norge tilbydes også pension og opsparing.
Følg pressemeddelelser fra Gjensidige
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Gjensidige
Over 1.000 gange om året: Så mange bilister er sigtet for vanvidsbilisme30.3.2026 07:51:41 CEST | Pressemeddelelse
Tirsdag er det præcis fem år siden, reglerne om vanvidsbilisme blev indført. Siden da er der blevet sigtet omkring tre bilister dagligt, mens der er solgt konfiskerede biler for et stort millionbeløb. Det viser en ny opgørelse, som Rigspolitiet har foretaget for Gjensidige.
Charterferien kan ende på toilettet: Så mange har dårlige buffetvaner28.3.2026 09:02:00 CET | Pressemeddelelse
Påsken nærmer sig, og for mange danskere betyder det en pakket kuffert og kurs mod sydens sol. Men inden man går ombord i feriehotellets buffet, er der god grund til at tage simple forholdsregler.
Nu kommer årsopgørelsen: Det skal danskerne bruge deres penge tilbage i skat på19.3.2026 07:53:00 CET | Pressemeddelelse
Ny undersøgelse viser, at danskerne vil bruge de penge, de får tilbage i skat, på opsparing og en mere robust hverdag – ikke på at øge forbruget.
Trods mål om udfasning: Hver dag bliver der installeret 12 nye gasfyr i danske boliger17.3.2026 07:44:00 CET | Pressemeddelelse
Selv om Danmark på sigt vil udfase gas som varmekilde i boliger, bliver der fortsat installeret tusindvis af nye gasfyr. Nye tal viser, at der sidste år blev sat 4.358 gasfyr op i danske hjem. Men den nuværende udvikling i gaspriserne kan være en anledning til, at man overvejer at undersøge andre muligheder.
Stor stigning: Stadig flere sager om puffbars i tolden15.3.2026 08:02:00 CET | Pressemeddelelse
Trods klare sundhedsrisici så fortsætter puffbars og e-cigaretter med at strømme ind over grænsen, hvor der de seneste to år er sket knap en fordobling af indrapporterede sager. Det viser nye tal, som Toldstyrelsen har udleveret til Gjensidige.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
