Stigende mængder børnelegetøj overholder ikke sikkerhedsreglerne
13.5.2026 07:38:19 CEST | Gjensidige | Pressemeddelelse
Legetøj er underlagt en række sikkerhedskrav, så de er sikre for børn at lege med. Nu viser nye tal, som Erhvervsstyrelsen har udleveret til Gjensidige, at næsten hvert andet børnelegetøj udtaget til kontrol, ikke overholder kravene.

Krav til kemiske og elektriske egenskaber er blot to ud af seks sikkerhedskrav, som legetøj der sælges på det europæiske marked, skal leve op til.
Alligevel viser nye tal, som Erhvervsstyrelsen har udleveret til Gjensidige, at der i 149 ud af 342 kontroller i løbet af de seneste 3 år er fundet overtrædelser af de krav, som legetøj skal leve op til. Det svarer til hele 43 procent af kontrollerne.
Kontrollen af legetøj varierer i omfang og kan blandt andet bestå af gennemgang af mærkning og dokumentation, test af produktet efter gældende standarder eller en risikovurdering af selve legetøjet.
Tallene taler deres tydelige sprog, og de alvorlige risici, som legetøjet kan indebære, bekymrer Mette Glad, som er fagchef for Sundhed i Gjensidige:
“Når man ser på, hvad legetøj bliver kontrolleret for, som for eksempel skjulte kvælningsfarer, risiko for høreskader, brandfare eller hygiejnekrav, er det alvorlige forhold, der kan have direkte konsekvenser for børns sundhed og sikkerhed. At en eller flere af disse risici findes i næsten hvert andet stykke legetøj, der er blevet kontroleret, er derfor meget bekymrende.”
Og netop fordi konsekvenserne kan være så alvorlige for børn, er det vigtigt, at man som forbruger er opmærksom ved køb af legetøj. For selvom ansvaret ligger hos producenter og forhandlere, så spiller forældres valg i sidste ende en afgørende rolle i at beskytte børn mod usikkert legetøj.
Små forholdsregler kan gøre forskellen
Fra 2024 til 2025 er antallet af overtrædelser steget markant og det skyldes både, at mere legetøj er udtaget til kontrol, men også at myndighederne i højere grad har rettet deres kontrol mod onlinemarkedspladser og sager fra Toldvæsenet. Ifølge Mette Glad er den udvikling et tydeligt svar på hvor udfordringen ofte ligger - nemlig ved køb via ukendte aktører, særligt uden for EU.
Hun understreger, at det heldigvis ikke behøver være svært at styre uden om usikkert legetøj, hvis man som forbruger er opmærksom og følger enkle tommelfingerregler:
“Som udgangspunkt bør man undgå legetøj fra ukendte webshops - især hvis det kommer fra lande udenfor EU. Og så kan det godt betale sig lige at bruge et øjeblik på at tjekke anmeldelser og tests, inden man lægger varen i kurven.”
Det skal du være opmærksom på:
-
Mærkning og information: Har legetøjet CE-mærkning, aldersanbefaling og instruktioner/advarsler på dansk?
-
Kvalitet og konstruktion: Er legetøjet robust, og kan dele falde af eller gå i stykker?
-
Kemikalier: Lugter legetøjet kraftigt af kemi eller plast?
-
Sikker brug: Virker ledninger, batterier og stik sikre?
-
Brandfare: Virker materialet solidt og ikke letantændeligt?
Om tallene
| Der blev foretaget 342 kontroller af børnelegetøj i årene 2023, 2024 og 2025 fordelt med 148 kontroller i 2023, 85 kontroller i 2024 og 109 kontroller i 2025. | |||||
| 2023 | 2024 | 2025 | |||
| OK | 49 | OK | 27 | OK | 23 |
| OK efter tiltag | 57 | OK efter tiltag | 14 | OK efter tiltag | 0 |
| Overtrædelse | 23 | Overtrædelse | 41 | Overtrædelse | 85 |
| Vejledning | 19 | Vejledning | 3 | Vejledning | 0 |
| I alt | 148 | I alt | 85 | I alt | 109 |
Tal fra Erhvervsstyrelsen
Nøgleord
Kontakter
Andreas MortensenSenior presserådgiverGjensidige
Tlf:27 52 46 44am@gjensidige.dkGjensidige er et ledende nordisk skadeforsikringsselskab, som er noteret på Oslo Børs. Vi har ca. 4.800 medarbejdere og tilbyder skadeforsikring i Norge, Danmark og Sverige. I Norge tilbydes også pension og opsparing.
Følg pressemeddelelser fra Gjensidige
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Gjensidige
Hver tredje dansker har fået lækket sine oplysninger4.6.2026 07:38:00 CEST | Pressemeddelelse
Datalæk er udbredt iblandt danskerne, men mange tager ikke de nødvendige forholdsregler, når skaden er sket og det kan få alvorlige konsekvenser. Det viser en ny undersøgelse.
Kun 4 ud af 10 læser vigtig del af tilstandsrapporten29.5.2026 10:49:34 CEST | Pressemeddelelse
Seks ud af ti boligkøbere springer over central del af tilstandsrapporten, som kan få stor betydning for både vedligehold og fremtidige udgifter. Det viser nye tal fra Gjensidige og NRGi.
Trods høj UV-indeks: Hver tredje beskytter sig forkert i solen26.5.2026 07:36:00 CEST | Pressemeddelelse
Solens stråler kan skade huden på helt almindelige danske sommerdage og med et UV-indeks helt oppe på 6 i den kommende uge, er den rette solbeskyttelse vigtigere end nogensinde. En ny undersøgelse fra Gjensidige viser dog, at mange danskere stadig beskytter sig for lidt eller helt undlader det.
Sæsonen er startet: Flere end 1000 skulle have hjælp på vandet sidste år23.5.2026 08:01:00 CEST | Pressemeddelelse
Med sol og sommer i horisonten er mange danskere nu ved at gøre båden klar, så de kan komme ud på vandet. Men det betyder samtidig travlhed hos Dansk Søredningsselskab, der sidste år blev tilkaldt 1038 gange for at hjælpe sejlere i nød. Det viser tal, som DSR har delt med Gjensidige.
Krig og stigende priser: Hver femte dansker ændrer ferieplaner til sommer20.5.2026 07:41:00 CEST | Pressemeddelelse
Uro i Mellemøsten og stigende flybrændstofpriser har fået hver femte dansker til at ændre ferieplaner denne sommer. Det viser en ny undersøgelse YouGov har lavet for Gjensidige.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum