25 år i Matas: Fra blandet landhandel til moderne skønhedsunivers
31.3.2026 17:34:34 CEST | Matas A/S | Pressemeddelelse
Når man træder ind i Matas i Herning Centret, møder man Charlotte Laursen; imødekommende, positiv og altid klar til at hjælpe. For hende er 1. april en milepæl, for der markerer hun 25-års jubilæum i Matas, hvor hun gennem et kvart århundrede har været en del af både kundernes hverdag og kædens udvikling.

Charlotte Laursen, der i dag er 58 år og bor i Ikast med sin søn og to katte, blev uddannet materialist i hjembyen tilbage i 1987. Og efter en kort afstikker uden for branchen vendte hun hurtigt tilbage, fordi:
“Der sker bare mere i Matas,” som hun selv siger.
Siden 2001 har hun været en del af Matas – først i Holstebro og siden 2018 i Herning Centret, hvor hun i dag også fungerer som arbejdsmiljørepræsentant og sparringspartner for flere butikker.
Gennem 25 år har Charlotte oplevet en markant udvikling i både sortiment og kundebehov.
“Da jeg startede, var Matas i langt højere grad en blandet landhandel. Vi solgte alt fra kemi og helse til ingredienser til at brygge øl og vin. I dag er vi langt mere fokuserede på skønhed, hudpleje og velvære”.
Især helsekategorien ligger Charlotte på sinde. Et område, hun har arbejdet med siden sine første år i branchen.
“Det gode råd er kernen i det hele for mig. Det handler om at forstå kundens behov og stille de rigtige spørgsmål. Og det kræver, at man holder sig nysgerrig og opdateret”, siger hun med et smil.
Men for Charlotte er det ikke kun produkterne, der gør forskellen. Det er relationerne.
“Den enkelte kunde skal føle sig som den vigtigste i verden. Det er det, der skaber loyalitet og gør, at vedkommende får lyst til at komme igen”.
Hun oplever, at netop den personlige rådgivning er en afgørende styrke i en tid, hvor meget handel foregår online.
“Mange kunder har lavet deres research på nettet i forvejen, men kommer ind i butikken for at få vejledning, teste produkter og få den sidste tryghed”.
EN BRANCHE I KONSTANT BEVÆGELSE
Den teknologiske udvikling har ændret hverdagen markant – både for kunder og medarbejdere.
“Teknologien har gjort meget nemmere, men det stiller også større krav. Kunderne er velinformerede, og vi skal kunne rådgive på et højt niveau”.
Netop udviklingen er også en af grundene til, at Charlotte stadig er i Matas efter 25 år.
“Man udvikler sig hele tiden. Der sker altid noget nyt, og man får lov til at prøve nye ting. Det er det, der gør det spændende”.
Charlotte oplever også, at Matas spiller en vigtig rolle lokalt. Ikke mindst som et sted, hvor kunderne kan få personlig rådgivning og opbygge relationer:
“Man bliver en del af folks hverdag. Kunderne kommer igen og igen, og man opbygger en tillid over tid. Det betyder noget - både for dem og for os”, konkluderer hun og understreger samtidig at hendes egen nysgerrig og appetit på branchen er fuldstændig intakt:
“Jeg er glad for det, jeg laver. Jeg har en varieret hverdag og arbejder med mennesker. Det er det vigtigste for mig”.
Jubilæet blev fejret med kolleger i butikken, som gav hende en regulær overraskelse fra morgenstunden.
“Helt ærligt: Jeg havde ikke skænket det en tanke. Da jeg parkerede bilen i kælderen så jeg godt, at to af mine kolleger havde ekstremt travlt med at komme op i butikken. Det undrede mig ganske vist lidt, da jeg ikke fornemmede, at jeg var sen på den selv. Men det var altså en bagtanke med det hele, så det blev en virkelig fin overraskelse”, fortæller hun med et grin.
Kontakter
Kevin Arildtoft MoerPressechef, Matas A/S
Tlf:+4521443305kevin.moer@matas.dkBilleder
Om Matas Group
Matas Group er nordisk markedsleder inden for skønhed og velvære og består af kæderne Matas og KICKS. Med mere end 500 butikker og førende webshops i Danmark, Sverige, Norge og Finland er Matas Group ledende omnichannel virksomhed med et nøje udvalgt sortiment af tredjepartsmærker, egne mærker og et særligt fokus på personlig og faglig rådgivning. Matas Group har mere end 6 millioner loyalitetsmedlemmer på tværs af Norden. Matas A/S er børsnoteret på Nasdaq OMX Copenhagen
Følg pressemeddelelser fra Matas A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Matas A/S
25 år med Helle: “Jeg fandt det hele i ét hug”31.3.2026 15:00:58 CEST | Pressemeddelelse
I et kvart århundrede har Helle Johansen været en fast del af bybilledet i Assens. Faktisk er hun så indlejret i den nu tidligere fynske købstad, at hun både er kollega, rådgiver og for rigtig mange kunder et velkendt ansigt, som man altid kan gå til i Matas på Østergade 37.
Matas udvider på RO’s Torv: Ny og større butik åbner i Roskilde18.3.2026 13:25:54 CET | Pressemeddelelse
Efter en større ombygning slår Matas fredag morgen dørene op til en markant større butik på RO’s Torv. Udvidelsen på 87 kvadratmeter giver plads til flere brands, et større udvalg og en helt ny butiksoplevelse for kunderne i Roskilde.
LILLE SPEJL PÅ VÆGGEN DÉR11.3.2026 13:55:23 CET | Pressemeddelelse
Hvordan binder man den fysiske butik tættere sammen med den stigende tilstedeværelse for os alle sammen på digitale platforme? Det har virksomheden Social Mirror et temmelig solidt bud på. De har nemlig løst opgaven ved at integrere et interaktivt spejl i købsoplevelsen.
Matas lancerer nyt digitalt og personaliseret inspirationsunivers11.3.2026 13:24:15 CET | Pressemeddelelse
Formålet er helt klart hos den danske skønhedsgigant: At gøre de digitale platforme mere inkluderende, fællesskabsorienterede og at give brugerne muligheden for på en let og legende måde at få inspiration, et godt råd eller en god idé både fra hinanden og fra Matas på en ordentlig og sikker måde.
MATAS MED FOKUS PÅ DIGITAL MISTRIVSEL5.3.2026 15:38:52 CET | Pressemeddelelse
Man kan nemt komme til at sammenligne sig med det, man ser online, og stille sig selv spørgsmål som: Hvorfor ser mit liv ikke lige så sjovt ud? Hvorfor ligner min krop ikke dem, jeg ser i mit Instagram-feed? Er jeg god nok? Hvorfor får jeg ikke flere likes? Alle disse spørgsmål påvirker selvværdet og kan påvirke den generelle trivsel.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
