Matas Group leverer endnu et rekordregnskab og skærper indsatsen i Norden
19.5.2026 08:00:37 CEST | Matas A/S | Pressemeddelelse
Matas Group leverer i regnskabsåret 2025/26 den højeste omsætning i koncernens historie. Omsætningen steg til DKK 8,8 mia., drevet af fortsat vækst i Matas i Danmark. Samtidig viser året, at markedsvilkårene har ændret sig i de øvrige nordiske lande, hvor forbrugerne i stigende grad søger mod lavere prispunkter, og konkurrencen om kunderne er blevet skærpet.

Matas Group, Nordens største skønheds- og velværevirksomhed med Matas i Danmark og KICKS i Sverige, Norge og Finland, realiserede i 2025/26 en samlet omsætning på DKK 8.776 mio., der svarer til en vækst på 3,5%. Væksten var især drevet af Matas i Danmark, hvor omsætningen steg med 5,8%. I de øvrige nordiske lande var udviklingen mere udfordret. KICKS havde uændret omsætning for året, påvirket af ændret forbrugeradfærd, svagere efterspørgsel efter High-End Beauty og intensiveret konkurrence.
“Matas Group leverer endnu et rekordregnskab med fortsat stærk vækst i Matas i Danmark. Samtidig er det tydeligt, at udviklingen i KICKS-markederne ikke har været tilfredsstillende. Den makroøkonomiske og geopolitiske usikkerhed har påvirket forbrugertilliden i KICKS-markederne, og forbrugeradfærden har ændret sig hurtigere end vi havde forventet – særligt i Sverige – hvor kunderne er blevet mere prisbevidste, og konkurrencen om kunderne er blevet skærpet. Det kræver, at vi reagerer hurtigere og styrker eksekveringen på tværs af Norden.” siger Mette Uglebjerg, Group CEO i Matas Group.
Skarpere eksekvering i Norden
Markedet i de øvrige nordiske lande har ændret sig det seneste år, særligt i Sverige, hvor forbrugerne er blevet mere prisbevidste, og konkurrencen er intensiveret. Derfor accelererer KICKS nu arbejdet med at styrke kunderelevansen og skabe mere stabil vækst på tværs af markederne.
“Vores strategi om at vinde Norden ligger fast, men vi skal eksekvere hurtigere og være mere relevante for kunderne i deres hverdag. I KICKS skal vi give kunderne flere gode grunde til at komme oftere. Det gør vi med flere forskellige varer og et bredere tilbud, samtidig med at vi fastholder vores stærke position i High-End Beauty. Det skal skabe mere stabil og lønsom vækst fremadrettet,” siger Mette Uglebjerg.
Forventer fortsat vækst i 2026/27
For regnskabsåret 2026/27 forventer Matas Group en valutaneutral omsætningsvækst på 2-6%. Guidance afspejler fortsat usikkerhed i det makroøkonomiske billede og en lavere forbrugertillid, som kan påvirke købsadfærd og markedsvækst. Samtidig forventer Matas Group, at væksten vil blive understøttet af sortimentsudvidelse, e-commerce, styrket omnichannel-eksekvering og realisering af yderligere synergier.
Hovedpunkter fra årsregnskabet 2025/26
- Omsætningen steg til DKK 8.776 mio. mod DKK 8.379 mio. året før.
- Valutaneutral vækst udgjorde 3,5%.
- Matas, inklusive datterselskaber, voksede 5,8%.
- KICKS havde uændret valutaneutral omsætning for året.
- EBITDA-margin før særlige poster udgjorde 14,1%.
- Resultat efter skat udgjorde DKK 243 mio.
- Frit cashflow steg markant til DKK 545 mio.
FAKTA om Matas Group
Matas Group er nordisk markedsleder inden for skønhed og velvære og består af kæderne Matas og KICKS. Med 500 butikker og førende webshops i Danmark, Sverige, Norge og Finland er Matas Group en ledende omnichannel-virksomhed med et nøje udvalgt sortiment af tredjepartsmærker, egne mærker og et særligt fokus på personlig og faglig rådgivning. Matas Group har mere end 6 millioner loyalitetsmedlemmer på tværs af Norden. Matas A/S er børsnoteret på Nasdaq Copenhagen.
Kontakter
Kevin Arildtoft MoerPressechef, Matas A/S
Tlf:+4521443305kevin.moer@matas.dkOm Matas Group
Matas Group er nordisk markedsleder inden for skønhed og velvære og består af kæderne Matas og KICKS. Med mere end 500 butikker og førende webshops i Danmark, Sverige, Norge og Finland er Matas Group ledende omnichannel virksomhed med et nøje udvalgt sortiment af tredjepartsmærker, egne mærker og et særligt fokus på personlig og faglig rådgivning. Matas Group har mere end 6 millioner loyalitetsmedlemmer på tværs af Norden. Matas A/S er børsnoteret på Nasdaq OMX Copenhagen
Følg pressemeddelelser fra Matas A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Matas A/S
Özcan har taget imod Matas’ varer i 25 år: "Jeg holder bare snuden i sporet"31.8.2026 13:43:18 CEST | Pressemeddelelse
Da Özcan Ergun fra Humlebæk begyndte på Matas’ lager i 2001, var lageret halvt så stort, truckene havde ikke servostyring, og omkring 10.000 forskellige varer passerede gennem systemet. I dag er tallet omkring 60.000. Den 1. september kan han fejre 25-årsjubilæum – og han har ingen planer om at sætte tempoet ned.
Helena har været 40 år i Matas Skjern: Fra papir og vejning i kælderen til de nyeste TikTok-trends31.8.2026 13:30:39 CEST | Pressemeddelelse
Da Helena Bank Sørensen begyndte som elev i Matas i Skjern i 1986, blev varer vejet af i kælderen, Matas Striberne kunne dengang stå på 90 centimeters hyldeplads, og butikkens bedste juledag gav 30.000 kroner i kassen. Meget har ændret sig siden da, og 1. september kan hun fejre 40 år i den samme butik – og hun er ikke i tvivl om, hvad der er det vigtigste efter fire årtiers forandring: Menneskerne.
Matas Group vokser og ændrer den nordiske organisation for at sikre profitabel vækst12.8.2026 08:00:37 CEST | Pressemeddelelse
Omsætningen vokser i Matas Group, der står bag Matas i Danmark og KICKS i Sverige, Norge og Finland. Kvartalsregnskabet viser, at væksten primært drives af danske Matas, mens KICKS i Sverige fortsat er udfordret. Derfor ændres der nu på organiseringen og ledelsen for at sikre profitabel vækst i hele Norden.
Matas: Lager får guldstempel for ansvarlighed21.4.2026 10:50:57 CEST | Pressemeddelelse
Den danske skønhedsgigant har opnået den såkaldte DGNB Guld-certificering for sit nye, højt automatiserede logistikcenter i Lynge, der åbnede i januar måned 2025. Certificeringen er en internationalt anerkendt standard for bæredygtigt byggeri og dokumenterer, at byggeriet lever op til en række krav inden for miljø, økonomi og sociale forhold.
25 år i Matas: Fra blandet landhandel til moderne skønhedsunivers31.3.2026 17:34:34 CEST | Pressemeddelelse
Når man træder ind i Matas i Herning Centret, møder man Charlotte Laursen; imødekommende, positiv og altid klar til at hjælpe. For hende er 1. april en milepæl, for der markerer hun 25-års jubilæum i Matas, hvor hun gennem et kvart århundrede har været en del af både kundernes hverdag og kædens udvikling.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum