25 år med Helle: “Jeg fandt det hele i ét hug”
31.3.2026 15:00:58 CEST | Matas A/S | Pressemeddelelse
I et kvart århundrede har Helle Johansen været en fast del af bybilledet i Assens. Faktisk er hun så indlejret i den nu tidligere fynske købstad, at hun både er kollega, rådgiver og for rigtig mange kunder et velkendt ansigt, som man altid kan gå til i Matas på Østergade 37.

Og selvom jubilæet faldet 1. april, så er det ikke en aprilsnar – snarere tværtimod, Helle Johansen er bare en af rigtig mange medarbejdere, som holder ved den stribede kæde med mere end 260 butikker fordelt over hele Kongeriget. Og vedholdende har hun tænkt sig at blive ved med at være, for hun er blot 56 år gammel. At det blev Assens, der fik fornøjelsen af Helle kan godt skitseres som lidt af et tilfælde – men Fyn vandt hendes hjerte, og hun bor da også kun otte minutters gang fra butikken sammen med sin mand Bjarne og familiens hund Zeus, som ifølge Helle selv er mere forkælet end min datter.
Men vejen til Assens – og til et langt arbejdsliv i Matas – startede såmænd et helt andet sted.
Helle blev nemlig uddannet i Matas på Frederikssundvej i Husum ved København og fortsatte derefter til en butik i Stenløse. Planen var egentlig bare at blive i kæden, men ikke nødvendigvis det samme sted. Og sådan gik det absolut heller ikke.
For til en pinsefrokost på Fyn mødte hun Bjarne. Og så “slog lynet ned,” som hun selv konstaterer bramfrit over en kop kaffe i det hyggelige baglokale på Østergade. Og kort efter søgte hun job i Assens, hvor hun altså har været lige siden.
“Jeg fandt det hele i ét hug”, konstaterer hun tørt med et stort smil.
FRA FUGLEFRØ TIL BEAUTY
Når Helle ser tilbage på sine 25 år, er det især udviklingen, der står lysende klart:
“Da jeg startede, solgte både vi fuglefrø og hundekiks. Materialhandlen fyldte rigtig meget. Vi stod selv og lavede demineraliseret vand og pakkede varer i kælderen. Det gør vi jo ikke længere”.
For i dag er sortimentet et lidt andet med langt større fokus på beauty, helse og rådgivning. Ifølge Helle er det især teknologien, der har forandret hverdagen markant.
“Jeg var mere end 35 år, før jeg fik min første mobiltelefon, så der har nok været lidt indkøring i alt det tekniske for mit vedkommende. Men i dag kører bestillinger automatisk, og vi har systemer til det hele. Det har været en udfordring, men også en kæmpe hjælp”, pointerer hun og peger især på det stærkeste fællesskab med kollegerne som en afgørende faktor for arbejdsglæden:
“Vi er enormt tætte og har et stærkt sammenhold. Heldigvis er vi også enormt forskellige både i alder og personlighed, og det er en styrke.”
Hun beskriver, hvordan de yngre kolleger hjælper hende med det digitale, mens hun selv bidrager med både viden og erfaring.
“De griner lidt af mig nogle gange, men de hjælper mig altid. Og jeg lærer noget nyt hver eneste dag – de unge er særligt gode til at holde mig opdateret på de nyeste trends og tendenser på TikTok, og til gengæld kommer de til mig for sparring og erfaring, så det er jo en genial udveksling”, siger hun.
Og netop dét med erfaring er ret væsentligt i Matas. Det gode råd har alle dage været omdrejningspunktet, og for Helle er det faktisk kernen i arbejdet:
“Det vigtigste er, at kunderne får det, de har brug for, og det, som de har det godt med”, fortæller hun og understreger samtidig, at det både kan være et konkret produkt – men også noget helt andet:
“Det kan være at minde dem om at drikke vand. Eller spørge om de har husket solcreme. Og nogle gange er det rigtige råd at sende dem videre til lægen”, forklarer hun.
EN BUTIK MED BETYDNING
Efter 25 år er Helle blevet en markant del af lokalsamfundet ligesom Matas er blevet en del af hende:
“Jeg ved jo godt, det ikke er min butik, men det føles sådan. Og det tror jeg også, kunderne mærker”, fortæller hun og beskriver samtidig butikken som et anker i byen:
“Folk ved, de kan komme ind og spørge om hvad som helst. Det betyder noget, at man ikke altid behøver at søge væk for at få hjælp”.
Når Helle ser frem, er hun ikke i tvivl om, hvad der driver hende:
“Jeg er nysgerrig – både på mennesker og på mit arbejde. Jeg skal være på gulvet, i nærværet, og hjælpe kunderne. Så er jeg lykkelig.”
De 25 år bliver fejret i butikken med kolleger og familie – og senere med en middag derhjemme.
“Det bliver stille og roligt. For det vigtigste er at være sammen med dem, jeg holder af.”
Kontakter
Kevin Arildtoft MoerPressechef, Matas A/S
Tlf:+4521443305kevin.moer@matas.dkBilleder
Om Matas Group
Matas Group er nordisk markedsleder inden for skønhed og velvære og består af kæderne Matas og KICKS. Med mere end 500 butikker og førende webshops i Danmark, Sverige, Norge og Finland er Matas Group ledende omnichannel virksomhed med et nøje udvalgt sortiment af tredjepartsmærker, egne mærker og et særligt fokus på personlig og faglig rådgivning. Matas Group har mere end 6 millioner loyalitetsmedlemmer på tværs af Norden. Matas A/S er børsnoteret på Nasdaq OMX Copenhagen
Følg pressemeddelelser fra Matas A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Matas A/S
CBS-studerende analyserede 50 millioner observationer fra Matas – nu vinder hun Troubleshooter-prisen10.9.2026 19:15:35 CEST | Pressemeddelelse
Hvordan kan en virksomhed bruge sine mange kundedata til bedre at forstå forskellige kunders behov? Det har Juliane Helen Daniel undersøgt med Matas som case. I dag blev hendes speciale hædret med HBH Troubleshooter-prisen på CBS, mens Matas gav HBH-stafetten videre til Le Deux.
Fra få timer om ugen til 25 timer i Matas: "Jeg ser simpelthen bare en stjerne"9.9.2026 14:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Et tæt samarbejde mellem Sine Christiansen, Holstebro Kommune og Matas i Holstebro hjalp den 28-årige tilbage til arbejdslivet. Siden 1. august har hun været ansat 25 timer om ugen i Matas Ikast. Og efter mindre end en måned er hendes butikschef ikke i tvivl om, at hun har fået en medarbejder med et særligt potentiale.
Özcan har taget imod Matas’ varer i 25 år: "Jeg holder bare snuden i sporet"31.8.2026 13:43:18 CEST | Pressemeddelelse
Da Özcan Ergun fra Humlebæk begyndte på Matas’ lager i 2001, var lageret halvt så stort, truckene havde ikke servostyring, og omkring 10.000 forskellige varer passerede gennem systemet. I dag er tallet omkring 60.000. Den 1. september kan han fejre 25-årsjubilæum – og han har ingen planer om at sætte tempoet ned.
Helena har været 40 år i Matas Skjern: Fra papir og vejning i kælderen til de nyeste TikTok-trends31.8.2026 13:30:39 CEST | Pressemeddelelse
Da Helena Bank Sørensen begyndte som elev i Matas i Skjern i 1986, blev varer vejet af i kælderen, Matas Striberne kunne dengang stå på 90 centimeters hyldeplads, og butikkens bedste juledag gav 30.000 kroner i kassen. Meget har ændret sig siden da, og 1. september kan hun fejre 40 år i den samme butik – og hun er ikke i tvivl om, hvad der er det vigtigste efter fire årtiers forandring: Menneskerne.
Matas Group vokser og ændrer den nordiske organisation for at sikre profitabel vækst12.8.2026 08:00:37 CEST | Pressemeddelelse
Omsætningen vokser i Matas Group, der står bag Matas i Danmark og KICKS i Sverige, Norge og Finland. Kvartalsregnskabet viser, at væksten primært drives af danske Matas, mens KICKS i Sverige fortsat er udfordret. Derfor ændres der nu på organiseringen og ledelsen for at sikre profitabel vækst i hele Norden.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum


