Agria Dyreforsikring

Pas på hunden: Hugormen er vågnet

1.4.2026 06:00:00 CEST | Agria Dyreforsikring | Pressemeddelelse

Del

Hugormen er netop kommet ud af dens vinterdvale, og fordi den stadig er sløv og derfor ikke flygter hurtigt, er risikoen for bid særligt høj lige nu – for både mennesker og hunde.

De første hunde bliver som regel tilset af dyrlægen for hugormebid allerede i marts måned, og det giver anledning til at minde danske hundeejere om at passe ekstra godt på under gåturen særligt hvis gåturen går til lyng- og hedeområder i den nærmeste tid.
De første hunde bliver som regel tilset af dyrlægen for hugormebid allerede i marts måned, og det giver anledning til at minde danske hundeejere om at passe ekstra godt på under gåturen særligt hvis gåturen går til lyng- og hedeområder i den nærmeste tid. Tine Norup

Foråret, specielt marts og april, er sædvanligvis den tid, hvor de første hunde skal behandles hos dyrlægen på grund af hugormebid. Derfor opfordrer Agria Dyreforsikring hundeejere til at være ekstra opmærksomme – især på gåture i hede- og lyngområder i den kommende tid.

Når en hund bliver bidt, reagerer den ofte først på selve forskrækkelsen, da hugormens gift ikke er umiddelbar årsag til smerte. Derfor kan det være svært at opdage et hugormebid, medmindre man ser det ske.

Hunde bliver oftest bidt af hugorme i snude, poter eller underben, som efter nogle timer vil hæve op, og hunden kan blive sløv. Selve biddet viser sig typisk på huden som to små prikker ved siden af hinanden.

I nogle tilfælde kan giften påvirke hunden mere alvorligt og udvikle sig til skader på lever og nyrer, men det er heldigvis sjældent, at et bid er dødeligt.

Sådan spotter du en hugorm

Hugormen findes mange steder i naturen, men ses ofte ved stengærder og i hedeområder. Den er især udbredt langs den jyske vestkyst og i Nordsjælland. Slangen er forholdsvis lille – sjældent over en meter – og dens farver gør, at den let falder i ét med omgivelserne. Derfor kan den være svær at opdage, selvom hunde ofte snuser sig frem til den.

Der er størst risiko for at støde på en træt og træg hugorm om morgenen, inden solen har varmet den op. På dette tidspunkt kan hunde desværre nå meget tæt på, før slangen reagerer, og hvor en aktiv hugorm typisk vil flygte, vil en forskrækket og sløv hugorm oftere bide.

Hugormen kan kendes på sit karakteristiske zigzag-mønster. Den findes i grå og brunlige farver, mens nogle hunner er helt sorte. De sorte kan forveksles med den ufarlige snog, som dog typisk har to gule pletter i nakken.

Særligt farligt i poten
Et hugormebid i en hundepote sædvanligvis er det mest problematiske, fordi bevægelse får musklerne til at trække sig sammen og dermed sprede giften i kroppen, hvorfor det er vigtigt at holde hunden helt i ro. Hvis muligt bør man bære hunden hjem eller få hjælp til transport i bil.

Da mængden af hugormegift, der bliver sprøjtet ind ved et bid, typisk er den samme (omkring 30 mg), vil mindre hunde naturligvis blive hårdere ramt end større. Derfor anbefaler vi altid, at man som hundeejer lokaliserer den nærmeste dyreklinik, hvis man går tur i eller rejser til områder, hvor man ved, der findes hugorme.

Vær opmærksom på hugormen:

Fra ca. marts/april til oktober. Dens mest aktive periode er forår og tidlig sommer, hvor den oftest ses morgen og formiddag, hvor den varmer sig i solen og især april–juni, som er hugormens parringssæson.

3 vigtige råd ved hugormebid:

  1. Hold hunden i ro og lad den hvile.
  2. Bær den så vidt muligt for at undgå, at giften spredes. Transport i bil forværrer ikke tilstanden, hvis hunden er i ro.
  3. Kontakt dyrlæge hurtigst muligt. Ved lang afstand kan man midlertidigt smøre bidstedet med mild kortisoncreme fra apoteket for at lindre – men det erstatter ikke behandling hos dyrlægen.

Nøgleord

Kontakter

Billeder

De første hunde bliver som regel tilset af dyrlægen for hugormebid allerede i marts måned, og det giver anledning til at minde danske hundeejere om at passe ekstra godt på under gåturen særligt hvis gåturen går til lyng- og hedeområder i den nærmeste tid.
De første hunde bliver som regel tilset af dyrlægen for hugormebid allerede i marts måned, og det giver anledning til at minde danske hundeejere om at passe ekstra godt på under gåturen særligt hvis gåturen går til lyng- og hedeområder i den nærmeste tid.
Tine Norup
Download

Links

Om Agria Dyreforsikring

Agria Dyreforsikring er specialist i dyreforsikringer gennem mere end 130 år og skal, med specialistkundskab og engagement, udvikle og sælge tryghed for dyr og mennesker. Agria Dyreforsikring i Danmark tilbyder fleksible forsikringer til heste, hunde, katte og andre smådyr som for eksempel gnavere, miniature grise, reptiler og racefugle. De fleste af virksomhedens medarbejdere er selv dyreejere, og sammen med dyreejerorganisationer og dyrlæger er Agria med til at udvikle dyrehold, dyrehelbred og bidrager til veterinærmedicinsk forskning. Agria Dyreforsikring er en filial af Försäkringsaktiebolaget Agria (publ) (Agria Djurförsäkring). Ud over Danmark har Agria også virksomhed i Sverige, Norge, Finland, Tyskland, Frankrig, Irland og England.

Følg pressemeddelelser fra Agria Dyreforsikring

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Agria Dyreforsikring

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye