Husk snoren på strandhunden
27.3.2026 06:00:00 CET | Agria Dyreforsikring | Pressemeddelelse
Fra og med 1. april skal hunden være i snor på stranden – og den regel gælder også, selv om du har verdens mest lydige hund, for når hunden har snuden i sporet, er ynglefugle og dyrebørn i risiko.

Selv om vi stadig er først på sæsonen, er det ikke en aprilsnar, at strandsæsonen nærmer sig – i hvert fald for vores firbenede venner - men med den følger et vigtigt krav til landets hundeejere: Fra 1. april til 30. september er det obligatorisk at have hunden i snor på de danske strande.
- Strandturen er en fantastisk oplevelse for hunde med masser af nye dufte, lyde og indtryk. Men det er også en situation, hvor der kan opstå farlige eller uforudsete episoder, hvis hunden ikke er under kontrol, forklarer Lotte Evers, marketingchef hos Agria Dyreforsikring.
Snoren skaber tryghed for alle
Reglerne om snor på strandhunden gælder fra 1. april til 30. september og har flere formål. Udover at tage hensyn til andre strandgæster, spiller de også en vigtig rolle for naturen.
- Mange fugle yngler i forårs- og sommermånederne langs kysterne, ofte med reder godt skjult for os mennesker. En løs hund kan nemt forstyrre dyrelivet eller ødelægge reder, siger Lotte Evers og fortsætter:
- I takt med at temperaturen stiger, stiger antallet af mennesker også på strandene. Det er ikke alle, der er lige så glad for mødet med hunde som hundefolket. Derfor reducerer snoren risikoen for, at hunde løber hen til andre mennesker eller hunde, som måske ikke lige er i humør til at hilse på.
Vær opmærksom på lokale regler
Selv om snor på er udgangspunktet, kan der være lokale variationer. Nogle strande har særlige hundeområder, mens andre helt forbyder hunde adgang.
- Det er altid en god idé at orientere sig på skiltningen ved stranden. Reglerne kan variere, og som hundeejer har man ansvaret for at kende dem, der hvor man færdes, understreger Lotte Evers.
En god oplevelse – også i snor
Selv om hunden ikke må løbe frit, er strandturen stadig fyldt med oplevelser. De mange sanseindtryk fra omgivelserne giver rigelig stimulering – også når hunden er i snor.
- En lang line kan være et godt alternativ, hvis man vil give hunden lidt ekstra bevægelsesfrihed - uden at gå på kompromis med sikkerheden, siger Lotte Evers.
Gode råd til en tryg strandtur
• Hold altid din hund i snor på stranden i perioden fra 1. april til 30. september
• Respekter andre strandgæster og hold afstand
• Tjek skiltning for lokale regler og eventuelle forbud
• Brug eventuelt en lang line for mere frihed under kontrol
• Sørg for, at din hund er tryg og lydig i nye omgivelser.
Nøgleord
Kontakter
Anne OrholtKommunikationsrådgiverOrholt.dk
Tlf:28971907anne@orholt.dkLotte EversMarketingchefAgria Dyreforsikring
Tlf:2878 3270lotte.evers@agria.dkBilleder

Links
Om Agria Dyreforsikring
Agria Dyreforsikring er specialist i dyreforsikringer gennem mere end 130 år og skal, med specialistkundskab og engagement, udvikle og sælge tryghed for dyr og mennesker. Agria Dyreforsikring i Danmark tilbyder fleksible forsikringer til heste, hunde, katte og andre smådyr som for eksempel gnavere, miniature grise, reptiler og racefugle. De fleste af virksomhedens medarbejdere er selv dyreejere, og sammen med dyreejerorganisationer og dyrlæger er Agria med til at udvikle dyrehold, dyrehelbred og bidrager til veterinærmedicinsk forskning. Agria Dyreforsikring er en filial af Försäkringsaktiebolaget Agria (publ) (Agria Djurförsäkring). Ud over Danmark har Agria også virksomhed i Sverige, Norge, Finland, Tyskland, Frankrig, Irland og England.
Følg pressemeddelelser fra Agria Dyreforsikring
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Agria Dyreforsikring
Alderen stiger hos vores firbenede venner25.3.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Flere og flere prioriterer sund kost, motion og får foretaget regelmæssige helbredstjek, hvilket har resulteret i forøget levetid blandt danskerne. Men samme tendens viser sig nu også at gælde for vores hunde. Se her hvilke hundetyper, der lever længst:
Hundens rolle i samfundet til debat23.3.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Hunde fylder i stigende grad i det offentlige rum, og det kan skabe både nye muligheder og øget debat. Et nyt forskningsprojekt fra Göteborgs Universitet skal nu undersøge, hvordan vores syn på hunden har udviklet sig – og hvilken betydning hundeejerskab har for både fællesskab og samfund.
Gentest skal reducere hjertesygdom hos hunde20.3.2026 12:31:40 CET | Pressemeddelelse
Cavalier king charles spaniel er en populær hunderace hos danske hundeejere, men det er samtidig en af de racer, der rammes af en alvorlig hjertesygdom – en sygdom, som et nyt forskningsprojekt på Københavns Universitet vil søge at reducere spredningen af med en genetisk test.
AI til kamp mod halte hunde4.3.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Sygdomme, der forårsager smerte og halthed hos hunde, kan være svære at opdage. Et nyt forskningsprojekt vil udvikle en AI-metode, der kan måle halthed ved at analysere hundes bevægelser ud fra videooptagelser.
Hestevelfærd: Små valg i hverdagen gør en stor forskel2.3.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Hestevelfærd fylder stadig mere i den danske hesteverden; både i den faglige debat og blandt hesteejere. Ifølge erfaringer fra dyrlæger og forsikringsselskab er der et tydeligt mønster: Mange af de problemer, som i dag påvirker hestes trivsel og sundhed, kunne i mange tilfælde være forebygget med relativt enkle justeringer i hverdagen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum