Tørring Camping solgt: Ny ejer ser stort potentiale i lokalområdet
27.3.2026 11:16:05 CET | Hedensted Kommune | Pressemeddelelse
Hedensted Kommune sælger Tørring Camping, samt nabomatriklen der huser Tørring Kanoudlejning, til Tørring Kanoudlejning & Kanofart efter udbud. Det betyder, at Campingpladsen åbner for gæster senere på foråret. Samtidig åbner der sig nye perspektiver for at udvikle turismen langs Gudenåen og i Tørring.

Med salget af campingpladsen og nabomatriklen bliver det muligt at få mere kritisk masse i turismen i Tørring og udvikle på oplevelsesmulighederne for vandrere, kano-gæster og andre typer af turister, der vil nyde naturen langs Danmarks længste å, Gudenåen. Og så selvfølgelig opleve den nye Gudenåsti, der forventes at tiltrække flere vandreturister.
Hedensted-borgmester Ole Vind (V) glæder sig derfor over, at fremtiden for faciliteterne langs Gudenåen nu er på plads.
- Vi havde to rigtig spændende bud at vælge i mellem. Det viser, at der er interesse for at bidrage til at skabe vækst, udvikling og oplevelser i Tørring. Og så betyder det, at vi får nye øjne på campingpladsen og dens potentiale med en unik placering lige på åbrinken og alligevel midt i Tørring by.
- Samtidig er vi blevet forelagt en god plan for pladsens udvikling i de kommende år, hvor det er oplagt, at camping kan tænkes sammen med kanoudlejning, så vi får et sammenhængende og attraktivt tilbud til de mange turister, som besøger området og Gudenåen.
Karsten og Nynne Kristiansen, der i forvejen driver Tørring Kanoudlejning, Silkeborg Kanocenter og Kongensbro Teltplads, glæder sig over, at virksomheden nu bliver udvidet i Tørring:
- Vi er glade for at have vundet begge udbud, for vi ser et stort potentiale i Tørring. Vi mener, at vi kan skabe spændende synergieffekter. Både mellem campingplads og kanoudlejning og vores øvrige tilbud langs Gudenåen. Samtidig gør faciliteterne i Tørring det muligt for os at udvikle nye produkter og oplevelser. Det kan fx være til vandre- eller cykelturister, som vi tror, vi vil se mange flere af i de kommende år med den nye Gudenåsti, men også til lokale borgere, som vi håber vil lægge vejen forbi caféen.
Salget er en del af Hedensted Kommunes arbejde med at styrke turismen og skabe mere liv omkring Gudenåen og Tørring by, som har gennemgået en omfattende byudvikling i de senere år.
FAKTA:
- Hedensted Kommune har solgt Tørring Camping og nabomatriklen efter to separate udbud.
- Tørring Campingplads bliver formelt overdraget til køber 1. april – det forventes at Campingpladsen åbner i løbet af en måneds tid.
- Nabomatriklen, der hidtil har huset Tørring Kanoudlejning på en forpagtningsaftale, forventes formelt overdraget pr. 1. juni.
- Tørring er startpunkt for kanosejlads på Gudenåen, Danmarks længste å.
- Området fungerer som et centralt knudepunkt for kanoturister, campister og friluftsgæster.
- Gudenåen tiltrækker hvert år tusindvis af kano- og kajakturister på tværs af kommunerne langs åen, og de forventes at blive suppleret med flere vandreturister, nu hvor den nye Gudenåsti står klar.
- Tørring Camping og kanoudlejningen ligger direkte ved åen og over for hinanden og udgør tilsammen et naturligt turistcentrum
- Tørring ligger tæt på en række større attraktioner som Kongernes Jelling, Givskud Zoo og Legoland
- Området omkring Tørring rummer desuden flere unikke naturtyper, bl.a. kærområder og Gudenåens udspring i Tinnet Krat – derudover er Gudenåen ved Tørring kendetegnet ved at have mange bugtninger.
Nøgleord
Kontakter
Ole Vind (V)Borgmester i Hedensted Kommune
Tlf:40 74 71 79Ole.Vind@Hedensted.dkTørring Kanoudlejning og Kanofart
Tlf:75 80 13 01mail@kano-udlejning.dkHeidi Baltzer SchmidtErhvervs- og turismechef, Hedensted Erhverv
Tlf:25 53 34 30Billeder




Følg pressemeddelelser fra Hedensted Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Hedensted Kommune
Børnekulturfestival forvandler Hedensted Midtby til et univers af leg, kreativitet og oplevelser2.9.2026 09:50:04 CEST | Pressemeddelelse
På lørdag den 5. september inviteres børn og familier til en dag fyldt med fantasi, fællesskab og kulturelle oplevelser, når Børnekulturfestival igen indtager Hedensted Midtby. Festivalen er gratis og byder på et væld af aktiviteter for børn i alle aldre.
Bedste erhvervsvenlighed i Østjylland: Hedensted Kommune nærmer sig den absolutte top2.9.2026 06:45:05 CEST | Pressemeddelelse
Hedensted Kommune forbedrer sin placering i lokal erhvervsvenlighed – og er nu landets sjette mest erhvervsvenlige kommuner ifølge DI’s nye måling. Hedensted Kommune scorer især højt på evnen til at tiltrække arbejdskraft, generel erhvervsvenlighed og kommunal administration. På infrastruktur scorer Hedensted Kommunen gennemsnitligt, men her er bedring på vej med udvidelsen af E45 og andre strategiske projekter.
Spillevende landsby løber med fornem pris: Stouby er Årets Landsby i Danmark27.8.2026 07:15:00 CEST | Pressemeddelelse
Landdistrikternes Fællesråd, Landsforeningen Landsbyerne i Danmark og Forenet Kredit har i dag kåret Stouby til Årets Landsby i Danmark. Stoubys mangfoldige landsbyliv med handel, 40 forskellige foreninger og en rivende udvikling er et godt eksempel på, hvad man som landsby kan opnå, når gode rammebetingelser og faciliteter kombineres med et stærkt og engageret lokalsamfund.
Nyt kapitel for Hedensted: Centralt byområde skal forvandles med caféer, boliger og nyt byliv1.7.2026 10:44:07 CEST | Pressemeddelelse
En af Hedensteds mest centrale adresser står foran en markant forvandling. Hedensted Kommune har solgt Østerbrogade 12-16 og den bagvedliggende matrikel ved Bytorvet 2 til JKOlesen Ejendomme ApS. Dermed er visionen om en mere levende bymidte rykket et stort skridt tættere på virkeligheden.
Ny attraktion står klar: Havnetorvet med unik krabbearena skal tiltrække endnu flere gæster til østjysk kystby29.6.2026 10:59:27 CEST | Pressemeddelelse
Juelsminde har taget endnu et stort skridt mod at blive en af Danmarks mest attraktive kystdestinationer. Lørdag blev det nye "Havnetorvet", som blandt andet rummer en vandlegeplads og en særlig krabbearena, indviet med flere hundrede besøgende. Havnetorvet er første etape i en større udvikling af havneområdet, hvor både Promenaden og Pynten – Danmarks længste strandbygning – bliver bygget frem mod sommeren 2027.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum