Ny attraktion står klar: Havnetorvet med unik krabbearena skal tiltrække endnu flere gæster til østjysk kystby
29.6.2026 10:59:27 CEST | Hedensted Kommune | Pressemeddelelse
Juelsminde har taget endnu et stort skridt mod at blive en af Danmarks mest attraktive kystdestinationer. Lørdag blev det nye "Havnetorvet", som blandt andet rummer en vandlegeplads og en særlig krabbearena, indviet med flere hundrede besøgende. Havnetorvet er første etape i en større udvikling af havneområdet, hvor både Promenaden og Pynten – Danmarks længste strandbygning – bliver bygget frem mod sommeren 2027.

Solen skinnede over Juelsminde, da flere hundrede borgere og besøgende var med til at indvie byens nye "Havnetorvet" lørdag formiddag. Med krabberæs, havfrueshow, kunstmarked, musik og aktiviteter for hele familien blev det nye byrum taget i brug præcis, som det er tænkt – et levende samlingspunkt ved havnen.
Børnene var blandt de første til at indtage den nye legeplads, hvor leg og fortællinger om livet ved havet smelter sammen. Samtidig summede den nyanlagte krabbearena af liv, da familier dystede om at fange dagens hurtigste og tungeste krabber, mens en havfrue svømmede rundt i havnebassinet til stor begejstring for både børn og voksne.
Havnetorvet er en central del af udviklingen af Juelsminde by og binder strand, havn og bymidte endnu tættere sammen. Byrummet er skabt med plads til ophold, leg, arrangementer og aktiviteter året rundt.
Borgmester Ole Vind ser det nye havnetorv som en investering, der rækker langt ud over selve indvielsesdagen:
– Juelsminde er allerede en af Østjyllands mest populære kystdestinationer, og med Havnetorvet får vi endnu en attraktion, som gør byen mere attraktiv. Både for turister, dagsgæster og eksisterende borgere og tilflyttere. Men det stopper ikke her. Havnetorvet er første skridt i en større udvikling af havneområdet, hvor Promenaden og Pynten de kommende år vil skabe endnu flere oplevelser ved vandet og gøre Juelsminde til et endnu stærkere rejsemål året rundt og spændende by at bo i.
I efteråret 2026 går arbejdet i gang med Promenaden – et nyt trædæk, der skal forbinde Havnetorvet med Storstranden og skabe en endnu stærkere sammenhæng mellem by, havn og strand. I foråret 2027 følger Pynten – Danmarks største strandbygning – som bliver et markant vartegn med faciliteter til friluftsliv, udsigtspunkter og nye rekreative muligheder helt ude ved kysten.
Med Havnetorvet har Juelsminde taget første skridt i en samlet udvikling, der skal gøre oplevelsen af byen, havnen og stranden endnu stærkere – til glæde for både lokale og de mange gæster, der hvert år besøger den østjyske kystby.
FAKTA:
- Projektet har fokus på at styrke turisme, handel og bosætning i Juelsminde by. Det skal ske ved at give et løft til byens offentlige arealer og ved at knytte byen bedre sammen og ved at tilføre nye oplevelser, der fremhæver byens særlige kvaliteter og natur.
- Projektet er gjort muligt via en investering fra Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse, som har bevilget decentrale erhvervsfremmemidler for knap 11. mio. kr. og 19 mio. kr. fra EU’s Regionalfond. Herudover bidrager Hedensted Kommune med knap 18. mio. kr., så projektet har et samlet budget på ca. 48. mio. kr.
- OKNygaard er udførende entreprenør på projektet i samarbejde med LYTT Architecture A/S (Havnetorvet), Urban Creators, Manshaus Arkitektur ApS (Pynten) og VIGGO MADSEN A/S
- Mere info om projektet kan findes på www.juelsmindeiudvikling.dk
Kontakter
Ole Vind (V)Borgmester i Hedensted Kommune
Tlf:40 74 71 79Ole.Vind@Hedensted.dkMartin KastoftLedelses- og kommunikationskonsulent
Tlf:24 63 43 78martin.kastoft@hedensted.dkBilleder







Følg pressemeddelelser fra Hedensted Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Hedensted Kommune
Lidt mere luksus for cykelpendlere: Hedensted Kommune tester ny "bikepod" ved stationen4.9.2026 10:50:05 CEST | Pressemeddelelse
Nu bliver det mere attraktivt at tage cyklen til Hedensted Station. Hedensted Kommune har lånt en såkaldt bikepod af Midttrafik i seks måneder. Den nye cykelparkering skal give cykelpendlere bedre forhold og mandag den 14. september bliver den officielt taget i brug med rød løber, kaffe og boller til cykelpendlere.
Børnekulturfestival forvandler Hedensted Midtby til et univers af leg, kreativitet og oplevelser2.9.2026 09:50:04 CEST | Pressemeddelelse
På lørdag den 5. september inviteres børn og familier til en dag fyldt med fantasi, fællesskab og kulturelle oplevelser, når Børnekulturfestival igen indtager Hedensted Midtby. Festivalen er gratis og byder på et væld af aktiviteter for børn i alle aldre.
Bedste erhvervsvenlighed i Østjylland: Hedensted Kommune nærmer sig den absolutte top2.9.2026 06:45:05 CEST | Pressemeddelelse
Hedensted Kommune forbedrer sin placering i lokal erhvervsvenlighed – og er nu landets sjette mest erhvervsvenlige kommuner ifølge DI’s nye måling. Hedensted Kommune scorer især højt på evnen til at tiltrække arbejdskraft, generel erhvervsvenlighed og kommunal administration. På infrastruktur scorer Hedensted Kommunen gennemsnitligt, men her er bedring på vej med udvidelsen af E45 og andre strategiske projekter.
Spillevende landsby løber med fornem pris: Stouby er Årets Landsby i Danmark27.8.2026 07:15:00 CEST | Pressemeddelelse
Landdistrikternes Fællesråd, Landsforeningen Landsbyerne i Danmark og Forenet Kredit har i dag kåret Stouby til Årets Landsby i Danmark. Stoubys mangfoldige landsbyliv med handel, 40 forskellige foreninger og en rivende udvikling er et godt eksempel på, hvad man som landsby kan opnå, når gode rammebetingelser og faciliteter kombineres med et stærkt og engageret lokalsamfund.
Nyt kapitel for Hedensted: Centralt byområde skal forvandles med caféer, boliger og nyt byliv1.7.2026 10:44:07 CEST | Pressemeddelelse
En af Hedensteds mest centrale adresser står foran en markant forvandling. Hedensted Kommune har solgt Østerbrogade 12-16 og den bagvedliggende matrikel ved Bytorvet 2 til JKOlesen Ejendomme ApS. Dermed er visionen om en mere levende bymidte rykket et stort skridt tættere på virkeligheden.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum