Ny rapport skal forberede Danmark til at hjælpe borgere i klimasårbare områder
8.4.2026 06:30:00 CEST | Forsikring & Pension | Pressemeddelelse
Skal vi som samfund lade stå til, mens vandet oversvømmer huse, infrastruktur og andre værdier i klimasårbare områder? Eller skal vi starte den svære dialog om, hvordan de mest udsatte områder i Danmark fremover skal klare sig? CIP Foundation, Realdania og F&P – forsikring og pension, lancerer en ny juridisk rapport om rammerne for at planlægge og facilitere hjælp til de borgere, der kan blive ramt.
Klimaforandringerne presser allerede Danmark fra flere sider – fra havet, fra himlen og af højtstående grundvand. Ny rapport fra Schjødt Advokater, finansieret af Realdania, CIP Foundation og F&P – forsikrings- og pensionsbranchen afdækker, hvad mulighederne er for at gennemføre klimatilpasning i udsatte områder. Herunder hvordan vi skaber de juridiske rammer for at håndtere en gradvis ændret anvendelse af klimasårbare områder - og ultimativt fraflytningen fra områderne.
Rapporten ”Klimatilpasning ved planlagt tilbagetrækning” gennemgår de juridiske rammer for at planlægge og facilitere fraflytning i områder truet af erosion og oversvømmelse. Og den viser bl.a., at så længe det handler om at bygge nyt, er der politisk fokus på at skabe lovgivning, der kan forhindre, at vi bygger os ind i nye problemer.
Anderledes er det for allerede etableret byggeri.
- Allerede i dag findes der flere end 200 huse, der har være udsat for stormflod mere end én gang, og det tal vil kun blive højere i fremtiden. Med tiden kan gentagne klimaskader fra andre vandkilder få betydning for muligheden for at forsikre sig. Sådan er det mange steder i verden. Heldigvis er det ikke sådan i Danmark endnu, men hvis vi som samfund lader stå til, risikerer vi områder i fremtiden, der ikke kan forsikres. Derfor opfordrer vi til langsigtet planlægning, siger Thomas Brenøe, direktør, F&P.
Rapporten skitserer en plan for, hvad det vil kræve at gennemføre såkaldt ”planlagt tilbagetrækning”. Skitsen indeholder fem punkter – bl.a. en national ramme for planlagt, gradvis tilbagetrækning, styrket datagrundlag, udvidet hjælp og fraflytningsmuligheder samt etablering af opsparings- og finansieringsmekanismer, som kan fordele tabet mere kollektivt end i dag.
- Mange områder kan vi heldigvis beskytte. Men der vil også være områder, hvor det enten ikke er fysisk muligt eller rentabelt over tid at etablere klimatilpasning. I takt med, at vi får mere viden om de mest udsatte områder, bliver det også tydeligere, hvor risikoen for at stå tilbage uden så mange handlemuligheder er størst. Derfor har vi brug for en national debat om, hvad der skal ske i de områder, og hvilke værktøjer der bedst kan komme i brug. Fremtidige oversvømmelser får betydning for, hvor man kan bo og have aktivitet i Danmark fremover, siger Helle Osmer Clausen, programdirektør i CIP Foundation.
- Fremtidens stormfloder vil kun ramme oftere og voldsommere, og vi kan ikke nøjes med de løsninger, vi hidtil har klaret os med. Vi må tænke i flere strategier, og planlagt tilbagetrækning kan blive én af dem. Rapporten her er tænkt som et første skridt mod større klarhed og et bedre beslutningsgrundlag på området. For der er brug for en langsigtet plan for, hvordan vi håndterer de mest klimaudsatte områder. Jo før, jo bedre – for det bliver ikke nemmere, når vi kommer tættere på, siger Mikkel Suell Henriques, projektchef i Realdania.
Nøgleord
Kontakter
Birgitte HougaardPresserådgiver
Tlf:41 91 91 19bho@fogp.dkCharlotte Boline JepsenManaging partnerCIP Foundation
Tlf:24 60 51 58Pernille FormsgaardPresse- og kommunikationspartnerRealdania
Tlf:26 54 04 01Vedhæftede filer
F&P er brancheorganisation for forsikrings- og pensionsselskaberne i Danmark.
Følg pressemeddelelser fra Forsikring & Pension
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Forsikring & Pension
Uvildige rådgivere fra Forsikringsoplysningen gør dine læsere klogere på forsikring27.3.2026 12:00:00 CET | Pressemeddelelse
De fleste ved, at forsikringer er gode at have, men ved dine læsere, hvad der helt præcist gælder i enkeltsager? Har de fx styr på, hvad der er godt at vide, når motorcykelsæsonen starter? Om forsikringen dækker indbrud i bil i konfirmationstiden? Og om indboforsikringen dækker dyre racercykler?
Pensionsreform må ikke rokke ved lysten til at spare op5.3.2026 13:48:00 CET | Pressemeddelelse
Det har igennem årtier været en grundtanke i den danske pensionsmodel, at det skal kunne betale sig for danskerne at spare op til pension og tage ansvar for sin økonomi i alderdommen, hvis man kan. Derfor er det bekymrende, at Socialdemokratiet i deres pensionsudspil vil finde en del af finansieringen ved at fjerne pensionsfradraget for de pensionsopsparere, der betaler topskat. Det kan ramme ca. 450.000 pensionsopsparere – og alvorligt svække lysten til at spare op.
F&P: Regeringens 2035-plan indeholder nødvendige økonomiske prioriteringer24.2.2026 10:30:05 CET | Pressemeddelelse
Regeringen nye økonomiske plan frem mod 2035 har fokus på de rigtige områder i en urolig verden og sikrer forsat økonomisk stabilitet, lyder det fra F&P.
Klimatilpasningsplan II er et stort skridt på vej mod et klima-sikkert Danmark23.2.2026 13:02:46 CET | Pressemeddelelse
Regeringen afsætter milliarder til projekter, der skal sikre danske kyster, og det skal ske med statslig koordinering og prioritering. Det er et stort skridt i den rigtige retning mod et mere klimasikret Danmark, hvor de store og komplicerede projekter fremmes, mener F&P – forsikrings- og pensionsbranchen.
Regeringens totalberedskab er nødvendigt i en urolig tid20.2.2026 11:41:34 CET | Pressemeddelelse
Danmark og Europa har længe været udfordret med komplekse trusler og kriser. Derfor er det godt, at regeringen nu lancerer et totalberedskab for Danmark, lyder det fra forsikrings- og pensionsbranchen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum