Dansk Solcelleforening åbner for nye medlemmer
23.3.2026 11:51:18 CET | Dansk Solcelleforening | Pressemeddelelse
Danmark har rundet 5 GW solcellekapacitet. Det markerer en milepæl, men også begyndelsen på næste fase af den grønne omstilling. Derfor inviterer Dansk Solcelleforening nu flere aktører ind i medlemskredsen.

På Dansk Solcelleforenings ordinære generalforsamling den 19. marts 2026 vedtog foreningen en række vedtægtsændringer, der åbner op for en bredere kreds af medlemmer på tværs af hele energisystemet. Fremover er fokus ikke alene på solceller – men på samspillet mellem solenergi, batterier og intelligent styring.
“Vi står midt i et skifte. Det handler ikke længere kun om udelukkende at producere mere ren og grøn strøm, men om at få hele energisystemet til at fungere. Danmark skal tænke mere i helheder i energipolitikken – og det ønsker vi som forening i endnu højere grad at bidrage til. Derfor åbner vi nu for en bredere kreds af aktører i medlemskredsen,” siger formand Flemming V. Kristensen.
Dansk Solcelleforening samler i dag virksomheder og organisationer inden for sol og lagring – fra installatører og rådgivere til netselskaber og offentlige aktører.
Med vedtægtsændringerne styrkes foreningens rolle som et toneangivende netværk på tværs af hele værdikæden.
Målet er klart: At udvikle smarte løsninger, der skaber værdi for både forbrugere, virksomheder og det offentlige – og samtidig bidrager til et mere robust og uafhængigt energisystem baseret på vedvarende energi.
Foreningen arbejder seriøst og målrettet for at fremme solceller på bygninger og i det åbne land - i kombination med energilagring og intelligent styring, og derved skabe bedre rammer for et fleksibelt og robust energisystem.
Sammen står vi stærkere.
Kontakter
Birgitte EskildsenSekretariatet
Tlf:+45 6053 0331sekretariat@solcelleforening.dkFlemming V. KristensenFormand for Dansk Solcelleforening
Tlf:+45 20 86 96 38flemming@fksol.dkLinks
Dansk Solcelleforening
Dansk Solcelleforening er en brancheforening, der samler eksperter på området for solceller, lagring og beslægtede teknologier. Dansk Solcelleforening repræsenterer fabrikanter, rådgivende ingeniører, installatører, VE-udviklere af store anlæg i det åbne land til solcellevirksomheder, der installerer solceller og energisystemer på tagflader af industri- og erhvervsvirksomheder, på offentlige bygninger og husstandstage.
Følg pressemeddelelser fra Dansk Solcelleforening
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Dansk Solcelleforening
Dansk Solcelleforening sætter ny kurs: Fra udbygning til intelligent energifundament19.3.2026 16:17:00 CET | Pressemeddelelse
På Dansk Solcelleforenings generalforsamling 2026 satte foreningen en ny kurs: Fra ensidigt fokus på udbygning af mere VE fra solenergi til fokus på et energifundament baseret på solkraft i kombination med energilager i et intelligent, fleksibelt og lokalt forankret energisystem.
Ny milepæl nået: 5 GW solkraft viser styrken i solenergi15.1.2026 06:21:31 CET | Pressemeddelelse
Danmark runder en vigtig milepæl med 5 GW installeret solkraft i 2025, viser nye tal, som Dansk Solcelleforening har fået adgang til. Udbygningen sker primært på markarealer, mens tagene halter efter.
Dansk Solcelleforening: god VE-aftale – nu skal solenergien op i gear10.10.2025 13:08:01 CEST | Pressemeddelelse
Regeringen og et bredt flertal af folketingets partier har netop indgået en aftale, der har til formål at fremme mere vedvarende energi på land. Det er positivt og et vigtigt skridt i den grønne omstilling, at der nu følges op på flere af anbefalingerne fra NEKST-arbejdet. Aftalen fjerner barrierer for solenergi på jord, men overser potentialet i at gøre bygninger til en aktiv del af energisystemet.
Solcellebranchen: fleksibilitet i elnettet kan bidrage til temposkifte i udbygningen af solkraft29.4.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Dansk Solcelleforening har trukket nye data fra Energistyrelsen for udbygningen af solkraft for 1. kvartal 2025, og der er grund til at rynke brynene. For selvom der er tale om moderat vækst i udbygningen af solkraft i Danmark, går det alt for langsomt, er konklusionen. Der er behov for et temposkifte, lyder det fra solcellebranchen.
Solcellebranchen: regelmagere skal spille med20.3.2025 16:33:48 CET | Pressemeddelelse
Dansk Solcelleforening har i dag holdt sin ordinære generalforsamling 2025 med flot fremmøde af medlemmer fra hele landet. Generalforsamlingen drøftede vilkårene for udbygning af grøn strøm med solkraft i Danmark og foreningens prioriteter for 2025. Og én ting stod lysende klart: regelmagere skal spille med, så solcellebranchen kan bane vej for mere solkraft, og Danmark og EU kan blive energiuafhængige.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum