Dansk Solcelleforening sætter ny kurs: Fra udbygning til intelligent energifundament
19.3.2026 16:17:00 CET | Dansk Solcelleforening | Pressemeddelelse
På Dansk Solcelleforenings generalforsamling 2026 satte foreningen en ny kurs: Fra ensidigt fokus på udbygning af mere VE fra solenergi til fokus på et energifundament baseret på solkraft i kombination med energilager i et intelligent, fleksibelt og lokalt forankret energisystem.

Danmark har passeret 5 GW solcellekapacitet. Det er en milepæl – men også et vendepunkt.
Hvis den grønne omstilling skal lykkes, er det ikke længere nok udelukkende at bygge flere energianlæg. Den næste regering og Folketinget skal sikre, at energisystemet som helhed fungerer.
På Dansk Solcelleforenings generalforsamling 2026 satte foreningen en ny kurs: Fra ensidigt fokus på udbygning af mere VE fra solenergi til fokus på et energifundament baseret på solkraft i kombination med energilager i et intelligent, fleksibelt og lokalt forankret energisystem.
"Vi har bevist, at vi har teknologien og kan skalere solenergi hurtigt både på bygninger og i det åbne land. Nu er udfordringen politisk: At skabe rammerne for, at solenergien optimeres og bliver brugt intelligent i kombination med batterier, så vi skaber et mere robust energisystem, siger Flemming V. Kristensen, formand for Dansk Solcelleforening.
Tre politiske prioriteter til Christiansborg
Dansk Solcelleforening opfordrer den kommende regering og Folketinget til at handle på tre områder:
1. Gør fleksibilitet og lagring til en integreret del af energipolitikken
Produktionen af grøn strøm overstiger allerede i perioder forbruget. Uden bedre rammer for lagring og fleksibelt forbrug går værdifuld energi tabt.
Der er behov for klare incitamenter og markedsvilkår, der gør det attraktivt at investere i mere ren solkraft i kombination med batterier, styring og fleksible løsninger.
2. Sæt fart på energifællesskaber og lokal energideling
Lovgivningen halter efter virkeligheden. Borgere, virksomheder og kommuner er klar til at dele og optimere energien lokalt – men mødes af uklare regler og økonomiske barrierer.
Der er brug for enkle, fair og fremtidssikrede rammer, der gør energideling og energifællesskaber til en reel del af løsningen.
3. Reformér tariffer og afgifter
Den nugældende tarif- og afgiftsstruktur modarbejder fleksibilitet, egenproduktion og investeringer i lagring. Hvis vi vil have et intelligent energisystem, skal prissignalerne understøtte det – ikke spænde ben for den grønne omstilling.
Ny bestyrelse
På generalforsamlingen holdt i dag blev følgende bestyrelse valgt:
Flemming V. Kristensen, FKSol – formand
Kim Slavensky, Phønix Tag Energi – næstformand
Kasper Schmidt, Klima-Energi – kasserer
Jan Vedde, European Energy
Johan Christensen, Nordic Sun Danmark
Thomas Jensen, ECNergy
Asser Tønnesen, TEKNIQ
Jacob Vestersager Engdal, Solarpark
René Jannik Lundgren, Ntech
Martin Dietz, Solar Lightning Consultants
Niels Sveigaard, Sveigaard Energy – 1. suppleant
Yakov Safir, Racell Saphire – 2. suppleant
Kontakter
Flemming V. KristensenFormand for Dansk Solcelleforening
Tlf:+45 20 86 96 38flemming@fksol.dkBilleder
Dansk Solcelleforening
Dansk Solcelleforening er en brancheforening, der samler eksperter på området for solceller og beslægtede teknologier. Dansk Solcelleforening repræsenterer solcellebranchen bredt fra fabrikanter, rådgivende ingeniører, installatører, VE-udviklere af store anlæg på land til solcellevirksomheder, der installerer solceller på tagflader af industri- og erhvervsvirksomheder, på offentlige bygninger og husstandstage.
Følg pressemeddelelser fra Dansk Solcelleforening
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Dansk Solcelleforening
Rettelse til brandvejledning giver mere plads til solceller på tage24.4.2026 14:57:58 CEST | Pressemeddelelse
Rettelse til brandvejledning giver plads til flere solceller på tagene. De nye vejledende krav er netop udsendt som et rettelsesblad af Dansk Brandteknisk Institut (DBI). Der er tale om et delresultat af et revisionsarbejde af vejledning 39 om brandsikringsforanstaltninger for solcelleanlæg, som flere brancheorganisationer har taget del i.
Danske særkrav lammer solcellemarkedet26.3.2026 11:32:50 CET | Pressemeddelelse
Nye tekniske særkrav til solcelleanlæg håndteret af Energinet og Green Power Denmark har sat store dele af det danske solcellemarked i stå. Branchen advarer nu om alvorlige konsekvenser for både den grønne omstilling, virksomhedernes konkurrenceevne og Danmarks energisikkerhed.
Dansk Solcelleforening åbner for nye medlemmer23.3.2026 11:51:18 CET | Pressemeddelelse
Danmark har rundet 5 GW solcellekapacitet. Det markerer en milepæl, men også begyndelsen på næste fase af den grønne omstilling. Derfor inviterer Dansk Solcelleforening nu flere aktører ind i medlemskredsen.
Ny milepæl nået: 5 GW solkraft viser styrken i solenergi15.1.2026 06:21:31 CET | Pressemeddelelse
Danmark runder en vigtig milepæl med 5 GW installeret solkraft i 2025, viser nye tal, som Dansk Solcelleforening har fået adgang til. Udbygningen sker primært på markarealer, mens tagene halter efter.
Dansk Solcelleforening: god VE-aftale – nu skal solenergien op i gear10.10.2025 13:08:01 CEST | Pressemeddelelse
Regeringen og et bredt flertal af folketingets partier har netop indgået en aftale, der har til formål at fremme mere vedvarende energi på land. Det er positivt og et vigtigt skridt i den grønne omstilling, at der nu følges op på flere af anbefalingerne fra NEKST-arbejdet. Aftalen fjerner barrierer for solenergi på jord, men overser potentialet i at gøre bygninger til en aktiv del af energisystemet.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
