Fynsk slagter med imponerende finaleweekend
23.3.2026 09:30:18 CET | FødevareDanmark | Pressemeddelelse
Slagter Matthiasen i Nr. Aaby hentede først en national førsteplads ved det uofficielle europamesterskab i pølse – og fulgte senere søndag aften op med to danske mesterskaber i slagterhåndværk.

Det blev en weekend ud over det sædvanlige for Ulrik Matthiasen fra Slagter Matthiasen i Nr. Aaby.
Først markerede han sig stærkt på den internationale scene ved det uofficielle europamesterskab i pølsemageri i Heerlen i Holland, hvor han vandt en national førsteplads.
Og som om det ikke var nok, fortsatte succesen hjemme i Danmark.
Senere søndag aften kunne Ulrik Matthiasen nemlig lade sig hylde som danmarksmester i slagterhåndværk i hele to ud af syv kategorier, da Danske Slagtermestre og FødevareDanmark kårede vinderne af Danmarks bedste slagtervarer på fødevaremessen Foodexpo i Herning.
- Det har været en vild weekend. Først at få anerkendelse på den internationale scene og så komme hjem og vinde to ud af syv kategorier. Det er jeg både stolt over og glad for, siger Ulrik Matthiasen.
Nr. Aaby-slagteren vandt sine to danske titler i kategorierne bedste spegepølse (naturtarm) for sin hasselnød-salami samt bedste flæskesvær for sine flæskesvær med æble og røget salt.
Med sejren cementerer Slagter Matthiasen sig som en af landets absolut stærkeste inden for klassisk slagterhåndværk.
Topniveau i hele feltet
Årets danmarksmesterskab i slagterhåndværk samlede mere end 500 produkter fra hele landet i den indledende runde i efteråret. Kun de fire-fem produkter i hver kategori gik videre til finalen på Foodexpo, hvor de dystede om de eftertragtede titler.
Ifølge overdommer Per Jørgensen fra Allégårdens Slagter i Odense var niveauet i år helt i top:
- Vi har haft en konkurrence på et meget højt niveau, hvor forskellene mellem produkterne er ekstremt små. Det er de helt fine detaljer, der afgør det, og det gør det både svært og spændende at finde vinderne, siger han.
Sætter faget på landkortet
Hos brancheorganisationen FødevareDanmark ser man Ulrik Matthiasens præstationer som endnu et bevis på det høje niveau i dansk slagterhåndværk:
- Det er virkelig flot det, Ulrik har leveret i weekenden. At præstere både internationalt og nationalt på så højt et niveau kræver noget helt særligt. Det er med til at sætte dansk slagterhåndværk på landkortet og inspirere hele branchen, siger Leif Wilson Laustsen, direktør i FødevareDanmark.
Vinderne af Danmarks Bedste Slagtervarer:
Danmarks bedste grillpølse (frankfurter/wienerpølse):
- Chr. Vollstedt (frankfurter)
Danmarks bedste spegepølse (kunsttarm):
- Chr. Vollstedt (jalepanos spegepølse)
Danmarks bedste leverpostej:
- Pølsemageriet (leverpostej med sprødstegt bacontern)
Danmarks bedste flæskesvær:
- Slagter Matthiasen (æble og røget salt)
Danmarks bedste snackpølse:
- Slagter Christiansen (lufttørret snackpølse)
Danmarks bedste grillpølse (forskellige smagskombinationer):
- Chr. Vollstedt (franske fristelser med persille)
Danmarks bedste spegepølse (naturtarm):
- Slagter Matthiasen (hasselnød-salami)
Nøgleord
Kontakter
Mikkel Tholstrup DahlqvistPresse- og Public Affairs-chef i FødevareDanmark
Tlf:20 15 70 76mtd@fvdanmark.dkOm FødevareDanmark
FødevareDanmark er brancheorganisation for fødevarevirksomheder på tværs af hele værdikæden fra jord til bord – fra slagtere, bagere samt oste- og fiskehandlere til producenter, grossister og slagterier.
FødevareDanmark repræsenterer blandt andet 90 procent af landets slagterier, som tilsammen står for 60 procent af alle danske svineslagtninger og 45 procent af alle danske kreaturslagtninger. Organisationen repræsenterer desuden primærproducenter i landbruget, da et stærkt dansk fødevareerhverv forudsætter et solidt råvaregrundlag og strategisk autonomi på fødevareområdet.
FødevareDanmarks medlemmer er drivkraften i dansk fødevareproduktion og madkultur og bidrager med kvalitet, faglighed, innovation og lokale arbejdspladser i både byer og landdistrikter. Organisationen varetager medlemmernes erhvervs- og branchepolitiske interesser og arbejder blandt andet for bedre rammevilkår for danske fødevarevirksomheder.
Følg pressemeddelelser fra FødevareDanmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra FødevareDanmark
FødevareDanmark: Data fra de danske naturskove sår ny tvivl om grundlaget for kvælstofreguleringen15.10.2026 06:45:00 CEST | Pressemeddelelse
Efter at Aarhus Universitet tirsdag erkendte fejl i beregningerne bag den nye kvælstofregulering, rejser tal fra de danske naturskove yderligere tvivl om det faglige grundlag. FødevareDanmark kræver, at ministeren sætter reguleringen på pause, indtil beregningsgrundlaget er undersøgt til bunds.
FødevareDanmark: Ministeren må forklare, hvordan fejl i kvælstofberegningerne kunne blive afvist14.10.2026 08:26:33 CEST | Pressemeddelelse
Først blev kritikken af kvælstofberegningerne afvist. Nu har Aarhus Universitet erkendt fejl. FødevareDanmark kræver svar fra ministeren og advarer samtidig mod konsekvenserne af en regulering, der er blevet hastet igennem på et usikkert grundlag.
FødevareDanmark: Mål spildevandsudledningen der, hvor landbruget reguleres hårdest9.10.2026 06:59:00 CEST | Pressemeddelelse
Ny DR-dokumentar rejser spørgsmål om tallene for spildevandsoverløb. Samtidig peger SEGES Innovation på fejl i grundlaget for den kommende kvælstofregulering. Det får FødevareDanmark til at foreslå flere direkte målinger og større åbenhed om tallene.
Sydfynske producenter tror på lokal gris midt i dyrevelfærdsdebat7.10.2026 13:54:40 CEST | Pressemeddelelse
Forbrugere og indkøbere må tage et større ansvar for dyrevelfærden i den danske svineproduktion. Det mener de to sydfynske fødevarevirksomheder, BF-Oks og Svendborg Slagtehus, der står bag den lokale ’Svendborg Gourmetgris’.
Lærling indstillede sin læreplads – nu hædres Slagter Zangenberg5.10.2026 12:07:06 CEST | Pressemeddelelse
Slagter Zangenberg i Vordingborg tog andenpladsen som Årets Innovative Læreplads, da der blev uddelt priser ved ZBC Awards i sidste uge. For slagtermester Bo Zangenberg er den største anerkendelse dog, at det var lærlingen Laura, der indstillede sin læreplads.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum