Psykiatrifonden

Psykiatrifonden: I debatten om sundhedsforsikringer i psykiatrien må vi have øjet på bolden

19.3.2026 14:42:24 CET | Psykiatrifonden | Pressemeddelelse

Del

De lange ventetider til udredning i børne- og ungdomspsykiatrien er uacceptable, mener Psykiatrifonden. Derfor er debatten om ulighed i behandling i psykiatrien vigtig. "Men vi bliver nødt til at løfte debatten op på et højere plan. Vi må ikke glemme det langsigtede mål om at genopbygge psykiatrien, selvom situationen kalder på handling nu og her," siger direktør Marianne Skjold som kommentar til dagens debat om sundhedsforsikringer. 

Psykatrifondens direktør Marianne Skjold
“Vi skal både bygge den fremtidige psykiatri og samtidig løse de akutte problemer, der står lige foran os. Det kræver politiske beslutninger nu – men også en vilje til at holde fast i den langsigtede genopbygning, som vi må erkende kommer til at tage flere år og flere psykiatriplaner," siger Marianne Skjold, direktør i Psykiatrifonden. Psykiatrifonden

Tal fra Sundhedsdatabanken viser, at ventetiden på udredning i børne- og ungdomspsykiatrien nu er oppe på 165 dage. Kun 19 procent bliver udredt inden for den lovpligtige frist på 30 dage. Det er uacceptabelt, mener Psykiatrifonden, som foreslår tre konkrete tiltag, der kan afhjælpe ventetiderne: 

  • Det lettilgængelige tilbud til børn og unge bør udvides og styrkes. Børn og familier bør have ret til en forsamtale inden for 14 dage og en screeningssamtale inden for 30 dage efter henvendelse. Det er en forudsætning for, at vi kan stoppe udviklingen, hvor børn og deres familier venter på svar og handling.  

  • Noget af kapaciteten i voksenpsykiatrien kan bruges til at hjælpe de ældste unge i en periode. Det kan samtidig være en måde at styrke samarbejdet mellem børne- og voksenpsykiatrien, så overgangene ikke slutter brat. En lignende forsøgsordning findes allerede i Region Hovedstaden og kan være udgangspunkt for et midlertidigt nationalt forsøg. 

  • Pensionerede speciallæger kan midlertidigt bidrage til at nedbringe ventetiderne. Erfaring og viden findes stadig, selv om lægerne er gået på pension. Det skal gøres mere attraktivt at vende tilbage til børne- og ungdomspsykiatrien, enten på deltid eller i en kortere periode.  

“Der findes både erfaring og kapacitet, som vi kan bruge bedre. I en presset situation skal vi turde bringe flere midlertidige løsninger i spil samtidig med,” siger Marianne Skjold.

Nye indgange og nye systemer kan skabe flere overgange og flere ventelister  

Samtidig mener Psykiatrifonden, at det vil være ufordelagtigt at smide for mange ressourcer efter løsninger, som fjerner fokus fra de løsninger og tilbud, der allerede findes 

“Det vigtigste lige nu er, at vi husker at styrke de tilbud, vi allerede har og som vi ved virker. Vi skal passe på, at vi ikke bliver forblændet af nye indgange og nye systemer, som kan skabe flere overgange og flere ventelister. Det kan i sidste ende gå ud over både kvaliteten og hjælpen til børnene,” siger Marianne Skjold. 

Med andre ord mener hun, at i debatten om sundhedsforsikringer i psykiatrien må vi have øjet på bolden.

En overgangsperiode kræver midlertidige løsninger 

I foråret 2025 indgik et bredt flertal i Folketinget en aftale, der giver psykiatrien et historisk løft. Men genopbygningen tager tid, og derfor er der brug for løsninger, der kan hjælpe de børn og unge, som står på venteliste lige nu. 

“De store investeringer er nødvendige. Men de løser ikke problemerne fra den ene dag til den anden. Derfor må vi gøre alt, hvad vi kan, for de børn og unge, der venter på hjælp lige nu,” siger Marianne Skjold. 

Hun peger dog samtidig på, at psykiatripolitikken i en periode må gå på to ben. 

“Vi skal både bygge den fremtidige psykiatri og samtidig løse de akutte problemer, der står lige foran os. Det kræver politiske beslutninger nu – men også en vilje til at holde fast i den langsigtede genopbygning, som vi må erkende kommer til at tage flere år og flere psykiatriplaner.”  

Nøgleord

Kontakter

Følg pressemeddelelser fra Psykiatrifonden

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Psykiatrifonden

Nye tal for udredning af børn og unge øger pres for akutplan11.9.2026 10:46:52 CEST | Pressemeddelelse

167 dage. Så lang tid går der fra udredningen i børne- og ungdomspsykiatrien begynder, til den er færdig - i gennemsnit på landsplan. Det viser nye tal, der netop er offentliggjort. Hvis psykiatrien overholdt børn og unges patientrettigheder, tog det højst 60 dage. "Bag tallene står virkelige familier og virkelige børn, hvis liv går mere og mere i stykker, mens de venter,” siger Psykiatrifondens direktør Marianne Skjold.

Festival kan være vildt og voldsomt - sådan finder du ro29.6.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse

Musik, fest, alkohol, larm, for meget sol og for lidt søvn - festivalsommeren er i gang, og for nogle kan det være en vild og voldsom oplevelse. Psykiatrifondens rådgivning er talstærkt til stede på Roskilde Festival i år, og frivilligleder Liza Johnson giver et par gode råd, der kan være rare at have med i rygsækken - uanset hvilken af sommerens festivaler, du eller dine halvvoksne børn skal til.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye