Elever lærer demokrati, når de oplever det i skolen

De erfaringer, skoleelever får med demokrati i praksis via elevråd, skolebestyrelse, diskussioner i klassen og reel medindflydelse på deres egen skole, har afgørende betydning for deres demokratiske dannelse og deltagelse. Og ikke blot er den slags erfaringer vigtige for elevernes udvikling som demokratiske borgere. Det har også en positiv effekt på skolen som helhed, fordi oplevelser med skoledemokrati og inddragelse styrker trivsel, faglighed og tilhør til skolen.

Det er en af de centrale pointer i en ny forskningsoversigt i serien ’Pædagogisk indblik’ fra DPU, Aarhus Universitet. Forskningsoversigten ’Skoledemokrati og elevinddragelse – et grundlag for demokratisk dannelse’ er skrevet af Jonas Lieberkind, lektor ved DPU, Aarhus Universitet, og den gennemgår den eksisterende danske og internationale forskning i skoledemokrati og elevinddragelse i grundskolen.

”Demokratisk dannelse er et vigtigt formål i skolen, men forskningen peger klart på, at almindelig klasseundervisning og curriculumbaseret læring ikke gør det alene. De uformelle aktiviteter i skolen, hvor eleverne gør egne erfaringer med demokrati, oplever medindflydelse og bliver inddraget i beslutningsprocesser, der angår deres skolehverdag, er langt mere afgørende,” siger Jonas Lieberkind.

Styrker trivsel og selvværd

Forskningen viser derudover, at elevernes erfaringer med skoledemokrati og elevinddragelse kan være en nøgle til en række af de udfordringer, som skolen kæmper med i dag.

”At eleverne gør konkrete erfaringer med at deltage i demokratiske processer allerede i skolen, ser ud til at have en positiv betydning for deres værdighed, selvværd og trivsel,” siger Jonas Lieberkind.

Skolen eksisterer side om side med den lokale, nationale og globale verden, der omgiver den, men det kan være vanskeligt for skolen at forbinde sig med omverdenen. Men skoledemokrati og elevinddragelse kan være bindeleddet mellem skolen og det omgivende samfund.

”I skolen er eleverne ofte distanceret fra den verden, de lærer om. Skolen er en isoleret størrelse med egne organiseringsformer, normer og værdier, der ofte er uafhængige af verden udenfor. Men som institution for demokrati og inddragelse kan skolen forbinde eleverne med samfundet, når den fx inviterer elever med forskellige baggrunde, normer og værdier indenfor i diskussioner og beslutningsprocesser,” siger Jonas Lieberkind.

Eleverne oplever skolen som mindre åben for debat

I de internationale ICCS-undersøgelse af 8. klasseelevers politiske dannelse og samfundsengagement, som Jonas Lieberkind er med til at gennemføre i Danmark, har de danske elever i høj grad oplevet deres klasserum som et åbent samtalerum, hvor de trygt kan dele deres oplevelser og holdninger, og hvor lærerne motiverer dem til at gøre det.

Men i den seneste undersøgelse fra 2022 oplever eleverne i betydeligt mindre grad end tidligere skolen som et åbent og motiverende sted for demokratiske samtaler og inddragelse.  

Et åbent klasserum er et klasserum, hvor eleverne opfordres til at give deres meninger til kende, bliver respekteret for disse meninger, diskuterer med hinanden og lytter til andre. Og forskningen peger entydigt på, at det er den faktor, som allerstærkest fremmer demokratisk dannelse og demokratisk deltagelse, pointerer Jonas Lieberkind.

”Et sådant åbent klasserum, der stimulerer debat, skaber ikke sig selv. Det kræver metodiske overvejelser og forudsætter en stærk pædagogisk faglighed, viden om demokratilæring og grundig forberedelse,” siger Jonas Lieberkind.

Overladt til ildsjæle

Det er da også en vanskelig opgave at skabe skoledemokrati og elevinddragelse, men alligevel er der i Danmark en tendens til, at vi tager demokrati i skolen for givet, mener Jonas Lieberkind.

”Det kan virke besynderligt, da forskningen viser, at fx elevråd ofte ikke fungerer efter hensigten, og at de danske elever kun i lav grad oplever at have medindflydelse. Men skoledemokrati og elevinddragelse kræver grundigt og systematisk arbejde blandt lærerne, på skolerne og i kommunerne – og på læreruddannelsen. Denne systematik har vi desværre ikke i Danmark, hvor det ofte er op til den enkelte skole eller individuelle ildsjæle, om man overhovedet arbejder med skoledemokrati og elevinddragelse, og på hvilket niveau det fungerer,” siger han.

Det er ikke mindst værd at huske på i lyset af det kommende folketingsvalg, mener Jonas Lieberkind.

”Forskningsoversigten peger på, at skoledemokrati og elevinddragelse er oversete størrelser i dagligdagen. Det er bekymrende, for forskningen viser klart, hvor afgørende det er for elevernes demokratiske dannelse. Skoledemokrati og elevinddragelse rummer et holistisk perspektiv på skolen, som netop ikke kun handler om at fremme demokratisk dannelse isoleret set, men også om at styrke trivsel og faglighed,” siger Jonas Lieberkind.

Fakta

’Skoledemokrati og elevinddragelse – et grundlag for demokratisk dannelse’ af Jonas Lieberkind er den 28. forskningsoversigt i DPU, Aarhus Universitets e-bogsserie ’Pædagogisk indblik’.

Pædagogisk indblik henvender sig især til lærere, pædagoger, ledere, konsulenter, beslutningstagere, forvaltninger og alle andre, der beskæftiger sig med pædagogik eller uddannelse i policy og praksis.

Forskningsoversigten om skoledemokrati og elevinddragelse er baseret på 149 artikler og studier fra perioden 2000-2024.

Den inviterer læserne til at diskutere og tage stilling til de spørgsmål og svar, forskningen peger på, og giver samtidig et indblik i de forudsætninger, den bygger på.

'Pædagogisk indblik’ udgives i samarbejde med Aarhus Universitetsforlag.

dpu.au.dk/pædagogiskindblik