Fortidens massive hvalfangst truer fremtidens grønlandshvaler

En unik samling af forhistoriskeknogler fra grønlandshvaler, der stammer fra de sidste 11.000 år, røber nu en hidtil ufortalt historie om menneskets påvirkning på naturen.

De gamle knogler sladrer nemlig om, at fortidens intense kommercielle fangst på grønlandshvaler, som fandt sted igennem 400 år og helt frem til år 1931 – også med deltagelse af danske søfolk – vil trække ødelæggende spor i artens genetik hele 1.000 år ud i fremtiden. Og det kan få alvorlige konsekvenser for artens overlevelse på sigt.

Forskere fra Københavns Universitet har ledt et internationalt hold, som har haft fingrene i det unikke datasæt. Og det afslører, at grønlandshvalen igennem de sidste 11.000 år faktisk har været særdeles hårdfør overfor tidligere klimaændringer, men at menneskets påvirkning til gengæld har sat varige spor.

”Grønlandshvalen er en ekstremt robust art. Men det tab af genetisk variation, grønlandshvalen har oplevet på grund af den kommercielle hvalfangst, er kun toppen af isbjerget. Tabet af genetisk diversitet er en proces, der fortsat er i gang, og vil fortsætte i 1.000 år til,” fortæller studiets førsteforfatter Michael V. Westbury, der er tidligere adjunkt på Københavns Universitet og nu lektor på DTU.

”Det er en art, som kan modstå hvad som helst – bortset fra mennesket,” fortæller han.

Indavlede hvaler er svagere hvaler

Studiet, der netop er publiceret online i tidsskriftet Cell, og som udkommer på forsiden af tidsskriftet 2. april, baserer sig på analyser af en 11.000 år lang tidsserie af fossiler fra grønlandshvaler fra arktisk Canada og Svalbard.

Knoglerne er blevet analyseret med kulstof 14-datering, DNA, og stabile isotoper, og er sammenlignet med nulevende bestande af grønlandshvaler. Derudover er de mere end 850 fossiler også blevet brugt til at modellere artens udbredelsesmønster igennem de sidste 11.000 år. Forskerne har dermed kunnet undersøge sammenhænge mellem ændringer i klima, i de enkelte hvalers genetik og økologi, og i artens udbredelse, siden afslutningen af sidste istid.

Analyserne viser, at populationen af grønlandshval har været stabil igennem hele perioden. På nær de sidste 500 år.

På baggrund af langtidsserien af DNA-data fra fossilerne, har forskerne beregnet, hvordan artens genetiske diversitet vil forme sig i kommende generationer. Analyserne viser, at diversiteten fortsat vil reduceres som følge af den kommercielle hvalfangst. Det kan blandt andet få alvorlige konsekvenser for artens evne til at modstå et forandret klima.

”Man kan forestille sig genetisk diversitet som en schweizerkniv. Jo større en arts schweizerkniv er, jo flere muligheder har den, hvis den bliver presset,” fortæller Eline Lorenzen, studiets seniorforfatter og professor i molekylær naturhistorie ved Globe Institute på Københavns Universitet.

 ”Genetisk diversitet er det, arter kan trække på, når de bliver udsat for stress, for eksempel sygdom eller forringelse af levesteder. Jo mere diversitet en art har, jo bedre muligheder har den for at overleve,” siger hun.

Danske søfolk deltog

Den kommercielle fangst af grønlandshval begyndte omkring år 1540. Det var især en glubende efterspørgsel på hvalernes tran, der blev brugt til lamper, som fik hvalfangere fra blandt andet England, USA, Holland og Tyskland til at sætte kurs mod Ishavet i nord. En del danske søfolk fra især Vadehavsøerne tog med de hollandske hvalfangere. Det ses blandt andet på Rømø, hvor der i dag stadig står et plankeværk bygget af knogler fra grønlandshvaler, medbragt fra en hvalfangst i 1772.

Den massive hvalfangst stod på indtil et forbud trådte i kraft i 1931. På det tidspunkt var bestanden så lille, at det heller ikke længere var økonomisk rentabelt at jage grønlandshvaler. 

Væk er væk

Fremtidsudsigterne for grønlandshvalen er desværre dystre. Selvom bestanden skulle stige i antal, vil er den genetiske diversitet nemlig være tabt for altid.

”Vi har kortlagt en 11.000-årig økologisk baseline for grønlandshval. Og dermed får vi et indblik i artens robusthed overfor fortidens klimaforandringer i et langt perspektiv. Men også en forståelse af den relative påvirkning af kommerciel hvalfangst. Og i evolutionær kontekst har den påvirkning været massiv. For de biologiske konsekvenser vil række mange generationer ud i fremtiden,” siger Eline Lorenzen.

Studiet er støttet af Danmarks Frie Forskningsfond og Villum Fonden.

Se hele studiet her