Første psykiatriske indlæggelse bliver for de fleste starten på et langvarigt sygdomsforløb

Kun ganske få personer får aldrig mere kontakt med psykiatrien, efter at de én gang har været indlagt. Det viser et nyt studie fra Københavns Universitet, der over 20 år har fulgt 150 unge mennesker efter deres første psykiatriske indlæggelse.

Hele 95 procent af patienterne blev enten genindlagt eller fortsatte i længerevarende behandling over de følgende to årtier. Samtidig havde mange markante udfordringer med uddannelse, familie og helbred sammenlignet med jævnaldrende i befolkningen.

”Det kom bag på os, hvor få der efter en første indlæggelse aldrig kom tilbage i psykiatrien,” siger Julie Nordgaard, klinisk professor på Institut for Klinisk Medicin ved Københavns Universitet, som er en af studiets hovedforfattere.

”Det peger i retning af, at det er et ret alvorligt signal overhovedet at blive indlagt på psykiatrisk afdeling, og at vi bør gøre en ekstra indsats for den her gruppe patienter,” siger hun.

Grundige diagnoser er mere præcise

Det særlige ved studiet er, at alle patienter ved deres første indlæggelse blev grundigt undersøgt af erfarne psykiatere gennem interviews, der varede op til fem timer. Det gav blandt andet forskerne en unik mulighed for at se, hvordan meget velunderbyggede diagnoser udviklede sig over tid.

Skizofreni og skizotypisk sindslidelse var stabile diagnoser, hvor omkring 80 procent fik den samme diagnose igen i løbet af studiets 20 år. Personlighedsforstyrrelser var derimod langt mindre stabile, og knap to ud af tre fik stillet en anden diagnose senere. Nogle patienter udviklede senere en mere alvorlig sygdom end den, de havde ved første indlæggelse.

”Det viser, at når vi har tid til at undersøge patienter grundigt første gang, kan vi faktisk i mange tilfælde stille præcise diagnoser, som holder over tid. Det er vigtigt, for diagnosen afgør hvad behandlingen er,” siger Mads Gram Henriksen, der er professor med speciale i filosofi og psykiatri på Institut for Kommunikation og medforfatter til studiet.

Det kræver dog også mere tid og specialiseret viden at lave den type grundigere udredning – noget der i dag ofte mangler i psykiatrien.

Sociale udfordringer

Studiet viser også, at patienterne generelt havde vanskeligere livsforløb end deres jævnaldrende. Kun 40 procent af deltagerne gennemførte en videregående uddannelse mod 53 procent i resten af befolkningen. Samtidig var det kun 43 procent af deltagerne, der fik børn, hvor det til sammenligning er over 80 procent af resten af befolkningen, der får børn.

Dødeligheden var ligeledes forhøjet, og en tredjedel var selvmord, hvilket svarer til en selvmordsrate omkring ti gange højere end resten af befolkningen. Det er dog værd at bemærke, at det kun var fire personer ud af 150, der begik selvmord og man derfor skal være forsigtig med at generalisere ud fra så lille et antal.

”Det er jo ikke et mål i sig selv at få børn eller en videregående uddannelse, men når vi følger denne gruppe over mange år, ser vi, at deres livsforløb adskiller sig markant fra resten af befolkningen. Det siger noget om, hvor store konsekvenser psykiske lidelser kan have for menneskers liv,” siger Julie Nordgaard.

Målrettet støtte

Forskerne peger på, at første indlæggelse dermed bør ses som en særlig mulighed for at sætte ind med langt bedre og mere målrettet støtte – både psykiatrisk og socialt. Det kan være gennem specialiserede behandlingsforløb, men også med hjælp til for eksempel at fastholde uddannelse eller job, støtte til at undgå misbrug eller hjælp til økonomi, bolig og sociale relationer.

”Hvis vi hjælper patienterne bedre i starten, kan vi måske forebygge nogle af de sociale udfordringer, som vi ellers ser. Mange ender med at ryge ud af uddannelse eller miste netværk – ikke fordi de ikke vil, men fordi sygdommen gør det svært at holde fast,” siger Julie Nordgaard.

Psykiske diagnoser

• Skizofreni: En alvorlig psykisk sygdom kendetegnet ved, at man er ude af stand til at skelne mellem virkelighed og fantasi.
  Typiske tegn på skizofreni er psykotiske symptomer som hallucinationer og vrangforestillinger ligesom man ofte har svært ved kontakt med andre mennesker.
• Skizotypi: En mildere lidelse i samme spektrum som skizofreni. Den er ofte præget af sociale vanskeligheder, sære eller mistroiske tanker og kortvarige psykoselignende symptomer.
• Personlighedsforstyrrelser: Bred betegnelse for en række meget forskellige typer af forstyrrelser. Ofte er de kendetegnet ved, at ens personlighed afviger betydeligt fra det normale og alment accepterede og det har som regel stor betydning for hverdagen og ens forhold til andre mennesker.

Kilde: Psykiatrifonden