Historiske analyser kan hjælpe kommunerne i mål med den grønne omstilling

Når danske kommuner i disse år planlægger udtagning af lavbundsjorde og andre store klimaprojekter, går de typisk til opgaven som en teknisk øvelse: Hvor meget CO₂ kan fjernes? Og hvor skal der graves, pumpes eller oversvømmes? Men ifølge ny forskning fra Københavns Universitet risikerer man at overse en helt afgørende faktor ude i kommunerne: de historiske erfaringer i lokalområdet.

I deres nye forskningsartikel Applied Environmental History in Land Use Transformation viser historiker Nina Toudal Jessen og antropolog Isabella Ussing Lynge, at lokale fortællinger om tidligere projekter og gamle konflikter mellem myndigheder og lodsejere i langt højere grad præger kommunernes muligheder for grøn omstilling, end eksisterende planlægningsværktøjer tager højde for.

“Fortidens beslutninger lever videre i nutidens landskaber ude i kommunerne. Hvis vi skal lykkes med den grønne omstilling, er det derfor afgørende, at vi forstår, hvordan tidligere projekter har formet både jorden, holdningerne og tilliden lokalt,” siger Nina Toudal Jessen fra Saxo-Instituttet på Københavns Universitet.

Det kan konkret ske ved, at miljøhistorikere aktivt inddrages i fremtidens natur- og landbrugsplanlægning. Ikke som baggrundsviden, men som en integreret del af den praktiske proces, foreslår de to forskere.

Gamle konflikter lever videre i nye klimaprojekter

Nina Toudal Jessen og Isabella Ussing Lynges forskningsartikel tager udgangspunkt i en historisk analyse af Åmosen i Vestsjælland, som i dag er delt mellem tre kommuner, og hvor udtagningen af kulstofrige lavbundsjorde spiller en helt central rolle.

”Vi har analyseret de sidste 100 års projekter og planer i og omkring Åmosen, hvilket blandt andet har omfattet undersøgelser af lokale arkiver, avisartikler og interviews med lokale stakeholdere som fx embedsfolk og lodsejere. Vores undersøgelser viser, at en række reelle og oplevede konflikter i fortiden fortsat påvirker nutidens projekter,” fortæller Nina Toudal Jessen.

Selvom de fleste nyere natur- og klimaprojekter i området handler om at reducere CO₂-udledning gennem udtagning af lavbundsjord, udspringer den lokale modstand ofte af helt andre forhold:

”Det kan fx handle om konflikter om jagtinteresser, oplevelsen af mangelfuld borgerinddragelse i 00’ernes planer om naturgenopretning og ikke mindst frygt for ekspropriation og tab af kontrol over egen jord,” siger Isabella Ussing Lynge og uddyber:

“Kommunale medarbejdere står midt i en levende historiefortælling, hver gang de taler med borgere om naturprojekter. Derfor har de brug for historisk indsigt, ikke kun tekniske data.”

Historikere ind i miljøforvaltningen

Konkret foreslår de to forskere, at historikere bør indgå i kommunale arbejdsgange på linje med biologer og geologer. Det vil betyde, at historiske kortlægninger af tidligere konflikter bliver en fast bestanddel af større projekter, og at de historiske erfaringer bruges til at forbedre dialogen med lodsejere og lokale interessenter.

Ifølge forskerne kan en historisk tilgang styrke både legitimitet, borgerinddragelse og kvaliteten i fremtidige projekter.

”Historien giver os et langt bedre kompas. Hvis vi forstår, hvad der gik galt sidste gang, skaber vi bedre forudsætninger for at lykkes næste gang,” slutter Nina Toudal Jessen.

Artiklen “Applied Environmental History in Land Use Transformation: New Historical Inquiries” er netop udgivet i Journal of Applied History.

Fakta om Åmosen og forskningsprojektet

Åmosen er Danmarks største lavmose på 30 kvadratkilometer. Tre kommuner, Holbæk, Kalundborg og Sorø, deler ansvaret for området og har forpligtet sig til at reducere CO2-udledningerne ved at udtage kulstofrige jorde.

Området har i over 100 år været centrum for en lang række projekter, som har haft indflydelse på, hvordan Åmosen ser ud i dag, og som mange lokale stadig husker. Det drejer sig blandt andet om dræningsprojekter, landvindingsforsøg, naturgenopretning og planer om naturparker.

Forskningsprojektet om Åmosen bestod af et “living lab” som en del af Green Solutions Centre på Københavns Universitet, hvor forskerne samarbejdede med lokale aktører som fx embedsfolk og lodsejere. Forskernes historiske analyser har hjulpet med at kortlægge tidligere beslutningsprocesser og at forstå, hvorfor lokale er skeptiske over for de nye vådlægnings- og udtagningsprojekter.