Overblik over kommunale øvelokaler og atelierer skal styrke udviklingen af Københavns udøvende kunstnere og det øvrige kulturliv
17.3.2026 10:00:00 CET | Københavns Kommune Kultur- og Fritidsforvaltningen | Pressemeddelelse
En ny kortlægning giver et samlet overblik over en række faciliteter i København, der understøtter det kunstneriske landskab inden for musik, visuel kunst og scenekunst.

En trommeslager slår takten an i en bunker under Fælledparken. En kunsthåndværker placerer en klump ler på sin drejeskive i keramikværkstedet i Christianshavns Beboerhus. En dansegruppe afprøver en koreografi i en øvesal, før de møder publikum.
Hver dag bruger kunstnere og kulturaktører en lang række kommunale faciliteter rundt om i København til at udvikle deres kreative arbejde. En ny kortlægning samler nu for første gang et overblik over byens kommunale øvelokaler, atelierer, værksteder, øvesale og prøvescener.
Men spørgsmålet er, om der er nok faciliteter til at dække efterspørgslen. Flere musikere og kulturaktører fortæller, at ventelisterne til øvelokaler er lange, og at pres fra befolkningstilvækst samt lukning af eksisterende lokaler gør det stadig sværere at finde plads. Musiker og projektleder Morten Ogstrup Nielsen har kaldt det en regulær øvelokalekrise.
Og det skal der ses nærmere på, mener kultur-, fritids- og borgerserviceborgmester Christopher Røhl.
“Jeg oplever, at kulturen i København har det fortsat sværere i takt med byen udvikler sig. Vi ved for eksempel, at musikmiljøet skriger på flere øvelokaler. Med kortlægningen får vi nu et redskab til at tage det første skridt i den oprustning af kulturområdet i København, som, jeg mener, er nødvendigt,” siger han.
Dialog med de udøvende kunstnere og resten af kulturlivet er afgørende
Kortlægningen viser, at Københavns Kommune har 170 øvelokaler til musik, 51 værksteder til visuel kunst, 120 atelierpladser, 42 øvesale til scenekunst samt 31 prøvescener til koncerter, forestillinger og udstillinger. Det er faciliteter, der drives både af kommunale institutioner og af private eller foreningsbaserede aktører, der modtager kommunalt tilskud.
”Med den her kortlægning i hånden har vi nu endnu bedre forudsætninger for at gå i dialog med de udøvende kunstnere og kulturlivet om de problemer, de oplever. Det er imidlertid vigtigt, vi får det fulde overblik, der rækker ud over kommunens bygninger, hvis vi skal komme hele vejen rundt om problemet. Jeg vil derfor også lade kommunens kortlægning være inspiration og invitation til en videre kortlægning. For det er nemlig helt afgørende for mig, at det er i fællesskab, vi finder de bedste løsninger, så vi kan løfte hele området,” siger Christopher Røhl.
Borgmesteren understreger dog, at det ikke nødvendigvis er kommunen, der altid er den bedste aktør til at løfte opgaven. Men at partnerskaber med foreninger eller fonde også kan være vejen frem. Det kommer an på, hvad kunstnermiljøerne rent faktisk har behov for. Eksempelvis kan kommunale lokaler benyttes af alle borgere og bookes enkeltvis, mens private lokaler ofte er forankret i medlemsbaserede foreninger, hvilket giver bedre muligheder for faste tider og opbevaring af instrumenter og grej.
Der skal sættes strøm til vækstlaget
Kortlægningen er udarbejdet på baggrund af Kultur- og Fritidspolitikken 2023-2026 og har til formål at skabe et vidensgrundlag, der kan understøtte Kultur-, Fritids- og Borgerserviceudvalgets arbejde med at styrke Københavns kulturelle vækstlag.
”Vi skal opruste Københavns kulturliv. For det er kulturen, der binder os alle sammen i en tid, hvor mange forsøger at splitte os. Derfor skal kulturen have de bedste forudsætninger for at trives. Hvis spirende kunstnere skal kunne øve, forme og udfolde deres kreativitet, så er det grundlæggende, at byen i langt højere grad kan støtte op om de små aktører gennem lettere adgang til faciliteter, scener og lokaler,” siger kultur-, fritids- og borgerserviceborgmesteren.
Fakta:
Kortlægningen viser, at der i Københavns Kommune er:
- 170 øvelokaler til musik – heraf fire øvelokaler i forvaltningens institutioner og 166 øvelokaler hos tilskudsmodtagere.
- 51 åbne værksteder til visuel kunst – heraf 16 værkstedslokaler i forvaltningens institutioner og 35 værkstedslokaler hos tilskudsmodtagere.
- 80 lokaler med 120 atelierpladser hos tilskudsmodtagere.
- 42 øvesale til scenekunst – heraf 26 øvesale i forvaltningens institutioner og 16 øvesale hos tilskudsmodtagere.
- 31 prøvescener for forskellige kunstarter til fremvisning for et publikum – heraf 24 prøvescener i forvaltningens institutioner og 7 prøvescener hos tilskudsmodtagere.
Kortlægningen er baseret på data fra december 2025.
Du kan læse kortlægningen her: [LINK]
Nøgleord
Kontakter
Pressekontakt Kultur-, Fritids og Borgerserviceforvaltningen(modtager ikke SMS)
Tlf:23 27 44 70kffpresse@kk.dkBilleder

Om Kultur-, Fritids- og Borgerserviceforvaltningen
Kultur-, Fritids- og Borgerserviceforvaltningen i Københavns Kommunes fornemmeste opgave er at samarbejde med københavnerne om at skabe en by, der lever og udvikler sig.
Følg pressemeddelelser fra Københavns Kommune Kultur- og Fritidsforvaltningen
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Københavns Kommune Kultur- og Fritidsforvaltningen
Første spadestik taget til nyt Valby Bibliotek12.5.2026 15:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Byggeriet af det nye Valby Bibliotek er officielt sat i gang med det første spadestik på Hanne Varmings Plads. Biblioteket bliver en del af et nyt kulturelt samlingspunkt sammen med Valby Kulturhus, Kraftwerket, ungdomsboliger og byliv i hjertet af Valby.
Nu skal fyrværkerihærværk på fodboldbane tæt på fængsel stoppes12.5.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Fodboldbanerne på Bavnehøj Idrætsanlæg i København får nu bedre sikring i form af nyt hegn og port efter gentagne skader fra fyrværkeri og uønsket adgang fra personer, der opholder sig ved anlægget for at sende hilsner til indsatte i nærliggende fængsel.
Københavnerne hylder Cirkusbygningen med arkitekturpris11.5.2026 18:16:00 CEST | Pressemeddelelse
Publikumsprisen ved Københavns Kommunes Bygningspræmiering 2026 går til restaureringen af Cirkusbygningen. Endnu en gang har rekordmange stemt.
Nu skal kulturlivets udfordringer granskes11.5.2026 11:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Politikerne på Københavns Rådhus tager nu et vigtigt skridt på vejen mod et nødvendigt løft af hele byens kulturliv. En ny kortlægning af det københavnske kulturliv skal kaste lys på aktørernes og institutionernes udfordringer og potentialer.
Mindeplade for dræbte kvinder opsættes i København8.5.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Besøgende på Vestre Kirkegård vil i fremtiden kunne se en mindeplade for ofre for kvindedrab i København. En vigtig markering, mener borgmester.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum