Første spadestik taget til nyt Valby Bibliotek
12.5.2026 15:00:00 CEST | Københavns Kommune Kultur- og Fritidsforvaltningen | Pressemeddelelse
Byggeriet af det nye Valby Bibliotek er officielt sat i gang med det første spadestik på Hanne Varmings Plads. Biblioteket bliver en del af et nyt kulturelt samlingspunkt sammen med Valby Kulturhus, Kraftwerket, ungdomsboliger og byliv i hjertet af Valby.

Spader stukket i jorden markerede tirsdag, at bydelens nye bibliotek nu er på vej. Kultur-, fritids- og borgerserviceborgmester Christopher Røhl tog sammen med repræsentanter fra Valby Lokaludvalg, Byggeri København og TRUST de første spadestik til det kommende Valby Bibliotek.
“ Det er ikke hver dag, vi opfører nye biblioteker. Jeg var selv med til at sætte retningen for biblioteket, da jeg var helt nyvalgt på Københavns rådhus for otte år siden. Nu kan vi endelig tage det første spadestik og dermed markere begyndelsen på noget kæmpestort for Valby og resten af København som moderne kulturby,” siger kultur-, fritids- og borgerserviceborgmester Christopher Røhl (RV).
Det nye bibliotek erstatter det nuværende Valby Bibliotek og forventes at åbne i begyndelsen af 2028.
Biblioteket får moderne og fleksible rammer med blandt andet et åbent biblioteksområde, læse- og studierum, børnerum, mødelokaler samt plads til ophold og fællesskab.
Det nye bibliotek bliver en del af et større kulturelt samlingspunkt i Valby sammen med Kraftwerket og Valby Kulturhus. Pladsen skal i de kommende år udvikles med et nyt byrum og ungdomsboliger.
”Et bibliotek i dag er langt mere end bøger på hylder. Det er et af de sidste åbne og gratis rum i vores samfund, hvor mennesker kan mødes på tværs af forskelle, fordybe sig, blive klogere sammen og deltage i fællesskaber. Derfor er det nye bibliotek i Valby ikke bare en ny bygning – det er en investering i det moderne fællesskab, dannelse og demokrati,” siger Christopher Røhl.
Kultur-, fritids- og borgerserviceborgmesteren takkede ved arrangementet Valby Lokaludvalg, som gennem flere år har arbejdet for at realisere projektet.
Det nye bibliotek blev vedtaget med Budget 2019 og opføres af Byggeri København for Kultur-, Fritids- og Borgerserviceforvaltningen.
Kontakter
Pressekontakt Kultur-, Fritids og Borgerserviceforvaltningen(modtager ikke SMS)
Tlf:23 27 44 70kffpresse@kk.dkBilleder




Om Kultur-, Fritids- og Borgerserviceforvaltningen
Kultur-, Fritids- og Borgerserviceforvaltningen i Københavns Kommunes fornemmeste opgave er at samarbejde med københavnerne om at skabe en by, der lever og udvikler sig.
Følg pressemeddelelser fra Københavns Kommune Kultur- og Fritidsforvaltningen
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Københavns Kommune Kultur- og Fritidsforvaltningen
Nu skal fyrværkerihærværk på fodboldbane tæt på fængsel stoppes12.5.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Fodboldbanerne på Bavnehøj Idrætsanlæg i København får nu bedre sikring i form af nyt hegn og port efter gentagne skader fra fyrværkeri og uønsket adgang fra personer, der opholder sig ved anlægget for at sende hilsner til indsatte i nærliggende fængsel.
Københavnerne hylder Cirkusbygningen med arkitekturpris11.5.2026 18:16:00 CEST | Pressemeddelelse
Publikumsprisen ved Københavns Kommunes Bygningspræmiering 2026 går til restaureringen af Cirkusbygningen. Endnu en gang har rekordmange stemt.
Nu skal kulturlivets udfordringer granskes11.5.2026 11:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Politikerne på Københavns Rådhus tager nu et vigtigt skridt på vejen mod et nødvendigt løft af hele byens kulturliv. En ny kortlægning af det københavnske kulturliv skal kaste lys på aktørernes og institutionernes udfordringer og potentialer.
Mindeplade for dræbte kvinder opsættes i København8.5.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Besøgende på Vestre Kirkegård vil i fremtiden kunne se en mindeplade for ofre for kvindedrab i København. En vigtig markering, mener borgmester.
Nyt nattested tilbyder ro og hjælp i byens natteliv30.4.2026 15:00:00 CEST | Pressemeddelelse
I et samarbejde med Københavns Kommunes Natteværter udvider Fairhuset København i Skindergade 26 åbningstiden og giver unge i byens natteliv et sted, hvor de kan finde ro, hjælp og nærvær.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum