Nu skal kulturlivets udfordringer granskes

Kulturelle institutioner, der er presset på økonomien. Mangel på øvelokaler, atelier og værksteder til kunstnere. For lidt plads og store mangler til kulturel udfoldelse i byrummet.

Den seneste tid har en række kulturaktører kontaktet Københavns nye kultur-, fritids- og borgerserviceborgmester, Christopher Røhl (RV), med problemer og udfordringer om rammerne for byens kulturliv.

”Jeg oplever, at kulturen i København er under pres, og det er kritisk, for vi står i en verden med øget splittelse og uro. Kulturen har en evne til at binde os sammen som danskere, og derfor bliver jeg også bekymret, når jeg hører fra musikere, kunstnere og institutioner, at de har det svært,” siger Christopher Røhl.

På borgmesterens initiativ har et flertal på Københavns Rådhus fundet finansiering til at sætte gang i en større kortlægning af København som Kulturhovedstad. Det skal være med til at danne grundlaget for fremtidige prioriteringer af området. 

”Vi ved, at et stærkt og levende kulturliv ikke opstår af sig selv. I København har vi lappet huller i stedet for at bane vejen og tænke langsigtet.  Hvis vi skal støtte kulturaktørerne bedst muligt, kræver det, at vi undersøger alle led i kæden. Så vi kan sætte ind, der hvor der mangler led og styrke, der hvor leddene er svækkede. I sidste ende for at bruge ressourcerne optimalt og sikre, at byens potentiale bliver indfriet.”

En bredere kortlægning: Nu skal hele miljøet med

Københavns Kommune har for nyligt udarbejdet et samlet overblik over byens kommunale øvelokaler, atelierer, værksteder, øvesale og prøvescener. Nu skal blikket løftes og kortlægningen bredes ud for at blive klogere på, hvilke vilkår de kreative miljøer i byen har.

Hvis København også i fremtiden skal være en international kulturhovedstad og binde hele landet sammen, kræver det stærke undergrundsmiljøer, et spirende vækstlag og en ordentlig gennemstrømning i det kulturelle økosystem.

Det er vigtigt, at kommunen understøtter netop det – og arbejdet skal ske i tæt samarbejde med de kulturelle aktører, mener Christopher Røhl.

”I den kommende tid vil jeg gå i endnu tættere dialog med byens kulturelle aktører om de udfordringer, de oplever. Samtidig kommer forvaltningen også til at gå systematisk til værks i det videre arbejde. For de udfordringer, jeg hører, er formentlig kun toppen af isbjerget,” siger han.

Konkret har politikerne på Københavns Rådhus afsat 1,3 millioner kroner til at nedsætte et kulturfagligt ekspertudvalg. Udvalget skal udarbejde en analyse af byens kunstneriske og kreative miljøer inden for musik, scenekunst, visuel kunst og litteratur.

Analysen skal danne grundlag for en styrket indsats på flere centrale områder:

• Bedre vilkår for vækstlag og små kulturaktører
  Kommunen skal understøtte, at kulturaktører får adgang til egnede fysiske rammer som øvelokaler, atelierer, værksteder og scener. Samtidig skal tilskud og rådgivning prioriteres mere strategisk.
• Mindre bureaukrati for kulturlivet
  Kommunen skal være en katalysator – ikke en barriere for byens kulturliv. Derfor skal regler og administrative procedurer på tværs af myndigheder forenkles, så de i mindre grad hæmmer kulturlivets udvikling.
• Styrkede partnerskaber i hovedstadens kulturliv
  Der skal etableres stærkere samarbejder mellem kulturmiljøer, institutioner, videnshuse, fonde, erhvervsliv og civilsamfund for at udvikle bæredygtige kulturelle økosystemer.

Partierne bag aftalen har afsat 1,3 millioner kroner til analysearbejdet, der skal afrapporteres på ved årets udgang.