Fire partier vil bremse store huslejestigninger i byerne

Lejerne er voldsomt pressede af stigende huslejer og presses ud af byerne. Socialdemokratiet overvejer nu et huslejeloft. Der tegner sig dermed et muligt flertal for en form for huslejeloft, hvis Socialdemokratiet, SF, Enhedslisten og Alternativet får flertal efter et kommende folketingsvalg.

I så fald kan de 2,2 millioner lejere i Danmark sandsynligvis trække vejret lidt lettere. Især dem, der bor i de cirka 200.000 nyere udlejningsboliger, der intet loft har over lejen.

Også Socialdemokraterne er parate til at se på en form for lejeloft, svarer partiet i en rundspørge, som Lejernes LO har sendt til 11 partier i Folketingets boligudvalg.

”Vi er åbne for at drøfte nye tiltag, som skal sikre, at vi fortsat har lejeboliger, der er til at betale”, skriver partiet.

Huslejerne i private lejeboliger er steget 40 procent fra 2018 til 2025, og det er endda fraregnet inflation, ifølge udlejernes organisation EjendomDanmark.

I de store byer som København, Aarhus og i omegnskommunerne omkring hovedstaden stiger huslejerne fortsat eksplosivt. Derfor er LLO-formand Helene Toxværd glad for udmeldingen fra Socialdemokratiet.

”Mennesker med helt almindelige indkomster bliver presset ud af byen. Et loft over lejen i de 200.000 nyere lejeboliger med skyhøj husleje er et konkret velfærdsløft for de hundredtusinder, der i dag bliver presset ud af byen og må betalt alt for meget i leje. Et lejeloft vil skabe tryghed for lejerne”, siger Helene Toxværd, der har sendt fem forslag til partierne fra landets lejere.

Et konkret eksempel er en fraskilt enlig pædagog med to børn, der har 21.000 kr. udbetalt i løn. For en treværelseslejlighed må hun betale 16.000 kr. plus forbrug af el hver måned, hvilket ikke er en usædvanlig leje i hovedstadsområdets nybyggede eller renoverede private lejeboliger. 

Det vil partierne med boligpolitikken
Lejernes LO har offentliggjort en vælgerguide til de 2,2 mio. lejere på www.llo.dk/fv26. Her har 9 ud af 11 partier svaret på en række boligpolitiske spørgsmål.

Private lejeboliger, der er taget i brug efter den 31. december 1991, er i dag uden huslejeloft. Ejeren kan frit fastsætte lejen - også kaldet markedsleje. I dag har 200.000 lejeboliger intet loft over huslejen, og tallet stiger, da alle nyopførte private lejeboliger er uden huslejeloft.

LLO har derfor spurgt partierne: ”Skal der indføres en form for huslejeloft i private lejeboliger bygget siden 1992?”

Ja, svarer SF, der ønsker huslejeregulering på alt nybyggeri.

Enhedslistens politiske ordfører Pelle Dragsted skriver:
”Ja. En god start vil være, at udlejeren ikke kan hæve lejen ved genudlejning. Det vil stabilisere huslejerne.”

”Ja. Alternativet mener, at der bør indføres en form for huslejeloft – også i private lejeboliger bygget siden 1992 – for at sikre rimelige huslejer og forhindre, at boliger bliver rene investeringsobjekter. Et loft skal skabe balance mellem ejernes mulighed for drift og lejernes ret til trygge, betalelige hjem.”, skriver Alternativets boligordfører Karin Liltorp.

Og også Socialdemokratiet åbner for at se på et lejeloft med de tre røde partier:

”Vi er åbne for at drøfte nye tiltag, som skal sikre, at vi fortsat har lejeboliger, der er til at betale”, skriver partiet, og fortsætter:
”Der skal være betalbare boliger i de store byer – også i vores hovedstad. Et vigtigt element i det er at bygge flere boliger, som passer til folks behov, og som kan bidrage til en mere afdæmpet prisudvikling på boligmarkedet”.

Hot spots med lejeloft
Det meste nybyggeri i København er dyre private lejeboliger, hvor huslejen stiger vildt uden begrænsninger. Seks ud af ti lejere siger, at de er bekymrede over stigende huslejer (Realdania, 2024). LLO har derfor spurgt de 11 partier:

”Vil I støtte en regulering af huslejerne i “hot spots” som København, der oplever de mest ekstreme stigninger?”

Alternativet svarer ja og skriver:
”Ekstreme huslejestigninger kræver politisk indgreb. Regulering i pressede områder er nødvendig for at beskytte lejere og sikre, at byen ikke bliver forbeholdt de få.”

SF siger ligeledes ja og skriver:
”Vi mener, at Københavns Kommune skal have lov til at indføre et huslejeloft for nybyggeri.”

Fra Enhedslisten lyder et klart ja, mens Socialdemokratiet skriver:

”Vi er åbne for at drøfte nye tiltag, som skal sikre, at vi fortsat har lejeboliger, der er til at betale. Det er afgørende, at nye tiltag ikke strider mod den private ejendomsret, og at de gennemføres under hensyntagen til en fortsat hastig udbygning af vores boligmasse i de store byer”, skriver partiet.

Nej, svarer Venstre, Radikale, LA og Dansk Folkeparti, mens Moderaterne ikke vil svare.

Flertal: Lejere skal kompenseres
Flere uafhængige økonomer, bl.a. i OECD, har påpeget, at den danske boligskat ikke er neutral, da den er lavere end beskatningen af anden kapitalindkomst (f.eks. aktier). Systemet giver altså en økonomisk støtte til boligejerne. LLO har derfor spurgt de 11 partier:
”Bør lejere kompenseres for skatterabatten til boligejere f.eks. med et huslejeloft eller en særlig huslejecheck?”.

”Ja. SF ønsker, at der fremadrettet kan indføres et huslejeloft på nybyggeri”, skriver partiet.

”Der bør indføres et huslejeloft for alle lejeboliger”, skriver Pelle Dragsted, politisk ordfører.

Alternativet er enig med de to øvrige røde partier:
”Den skæve boligbeskatning favoriserer boligejere og bidrager til ulighed. Lejere bør kompenseres, fx gennem regulering af huslejer eller målrettede ordninger, der sikrer mere balance på boligmarkedet”, skriver Alternativets boligordfører Karin Liltorp.

Moderaternes boligordfører Nanna W. Gotfredsen er enig:
”Ja. Jeg er grundlæggende tilhænger af dette, men der skal kigges nøje på, hvordan det skal skrues sammen”, skriver boligordfører Nanna W. Gotfredsen.

Socialdemokratiet er ”meget optaget af de stigende boligomkostninger og vil gerne se på tiltag, der kan nedbringe boligudgifterne. Den rigtige vej er ikke at forsøge at kompensere lejere 1:1 for boligejernes skatteforhold. Det er for komplekst et regnestykke”, skriver partiet i sit nej-svar.

Nej, svarer også Venstre, Radikale, LA og Dansk Folkeparti.

FAKTA

Lejernes LO har spurgt de 11 partier i Folketingets boligudvalg om en række spørgsmål. 9 partier har svaret. Se alle svar på www.llo.dk/FV26-valgguide

Se LLO’s forslag til politikerne på: www.llo.dk/fv26