Færre miljøgifte i danske marsvin
12.3.2026 07:38:23 CET | Aarhus Universitet Technical Sciences | Pressemeddelelse
Nyt studie fra Aarhus Universitet viser faldende niveauer af miljøfremmede stoffer og effekter i marsvin i den indre danske farvande.

De indre danske farvande har en marsvinepopulation, der støder op til den kritisk truede marsvinepopulation i Østersøen. Østersøpopulationen er estimeret til kun at have 500 individer tilbage. Denne bestand er truet af miljøfremmede stoffer, bifangst, et forringet fødegrundlag og andre menneskeskabte trusler som f.eks. undervandsstøj.
Som et toprovdyr er marsvin og sæler udsat for meget høje niveauer af svært nedbrydelige miljøgifte, som de har begrænsede muligheder for at nedbryde og udskille. Påvirkningen fra disse stoffer kan medføre sterilitet og nedsat immunitet samt en lang række andre effekter. I Østersøen var mere end 70% af gråsæler og ringsæler sterile i 1970erne.
Meget få marsvin fra Østersøen er undersøgt mht. miljøgifte, og der findes ikke tilstrækkeligt med prøver fra dette område til at undersøge den tidsmæssige udvikling i marsvinene fra dette område.
En netop udgivet artikel fra Aarhus Universitet i det anerkendte tidsskrift Chemosphere har imidlertid undersøgt udviklingen af miljøfremmede stoffer i marsvin fra danske farvande, der støder op til Østersøen. De undersøgte stoffer omfatter klorerede kulbrinter (OC'er), bromerede flammehæmmere (BFR'er), per- og polyfluoralkylstoffer (PFAS'er), organotin og total-kviksølv (THg). Studiet undersøger udviklingen af stoffer i marsvinene over en 30-årig periode fra 1987 til 2019 samt koblingen til effektniveauer.
De høje koncentrationer af især PCB'er og DDT'er i de indre danske farvande, særligt i 1980’erne-1990’erne, viser at disse stoffer sandsynligvis har bidraget til at decimere marsvinebestanden i den højere belastede Østersø mellem 1960 og 1980. Faldet i miljøbelastningen for disse stoffer i marsvin i de indre danske farvande viser en tydelig positiv effekt af nationale og internationale forbud og reguleringer bl.a. under Stockholm Konventionen.
Undersøgelsen viser et fald i stofgrupperne ∑PCB'er, ∑DDT'er, ∑HCH'er, HCB, trans-nonachlor, ∑PBDE'er, TBT og ∑BT'er over tre perioder 1987-1990, 1996-1999 og 2010-2019.
Koncentrationer over toksiske effekt-niveauer blev påvist for ∑PCB'er, ∑DDT'er og THg. Således havde alle de voksne hanmarsvin PCB-koncentrationer over de toksiske effekt niveauer for skader på reproduktions- og immunsystemet mellem 1987 og 1999. Denne andel faldt til 33% i den sidste del af den undersøgte periode mellem 2010 og 2020. Et tilsvarende fald kunne påvises i unge marsvin, hvor 83% af marsvinene lå over effektniveauerne i starten af perioden, faldende til 14% imellem 2010 og 2020.
For ∑DDT'er blev de højeste koncentrationer også påvist blandt voksne hanner, hvor alle dyr var over tærskelværdien for effekter på immunsystemet gennem hele den undersøgte periode. Alle de unge marsvin var over tærskelværdier for DDT mellem 1987 og 1999, faldende til 50 % mellem 2010 og 2020.
For THg var de fleste marsvin indenfor gruppen med lav eller ingen risiko og ingen dyr havde koncentrationer over tærsklen for alvorlig risiko.
Koncentrationerne af andre OC'er og BFR'er og PFAS'er var alle under effekt-niveauerne, og kun de to første grupper faldt signifikant i løbet af undersøgelsesperioderne.
Kontakt:
Professor Rune Dietz
Mail: rdi@ecos.au.dk
Telefon: 21254035
Kontakter
Professor Rune Dietz
Mail: rdi@ecos.au.dk
Telefon: 21254035
Billeder

Links
Følg pressemeddelelser fra Aarhus Universitet Technical Sciences
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aarhus Universitet Technical Sciences
Landmænd gør marker til laboratorier11.6.2026 10:49:00 CEST | Pressemeddelelse
Landmænd over hele verden gennemfører hver dag små eksperimenter direkte i deres egne marker. Med moderne teknologi genererer de enorme mængder data om udbytte, gødning og dyrkningsmetoder. Nu viser ny forskning fra Aarhus Universitet, hvordan avanceret dataanalyse kan omsætte disse data til ny viden og bedre beslutninger i landbruget.
Nu kan forskere lave miniudgaver af dine organer for at skræddersy den bedste behandling10.6.2026 10:41:16 CEST | Pressemeddelelse
Forestil dig, at din læge kan afprøve medicin på en miniatureudgave af din krop, inden du får den. Ved hjælp af stamceller kan din tarm, lever eller hjerne dyrkes som tredimensionelle modeller i et laboratorium. De efterligner mange af de strukturer og funktioner, som findes i rigtige organer, men på en mindre og forenklet skala.
Hvede kan selv holde på gødningen10.6.2026 09:50:02 CEST | Pressemeddelelse
Hvedeplanter kan selv bremse tabet af kvælstof fra jorden. Det kan betyde billigere drift for landmænd og mindre udledning til miljøet, viser ny forskning fra Aarhus Universitet.
Mellem havvindmøllerne vokser en ny fødevareindustri frem8.6.2026 10:24:44 CEST | Pressemeddelelse
Forskere har dokumenteret, at tang kan dyrkes effektivt i havvindmølleparker ude på havet. Teknologien er klar til opskalering. Nu handler udfordringen i højere grad om at få tangen videre fra havet og ud på danskernes tallerkener.
Fremtidens sundhedsvæsen starter hjemme hos dig selv5.6.2026 08:30:29 CEST | Pressemeddelelse
Nye teknologier gør det muligt at opdage alvorlige sygdomme langt tidligere. Nu handler udfordringen ikke længere kun om at udvikle teknologien, men om at skabe et sundhedsvæsen, der kan bruge den.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum