Edora A/S

Dansk AI-tolk tager kampen op mod tech-giganterne

17.3.2026 08:20:48 CET | Edora A/S | Pressemeddelelse

Del

Alle kan gratis prøve den nye danske AI-tolk, som nu udfordrer internationale oversættelsesværktøjer. Med Lets Talk vil Edora gøre det muligt for myndigheder og virksomheder at kommunikere sikkert på tværs af sprog – uden at sende data ud af Danmark. Digitaliseringsminister Caroline Stage hilser initiativet velkommen. 

Lets Talk er udviklet og driftet i Danmark, og lever op til alle myndighedskrav, forklarer Lets Talk-ansvarlig hos Edora, Lasse Just.
Lets Talk er udviklet og driftet i Danmark, og lever op til alle myndighedskrav, forklarer Lets Talk-ansvarlig hos Edora, Lasse Just.

Midt i den politiske debat om digital suverænitet, EU’s AI Act og skærpede krav til cybersikkerhed lancerer den danske IT-koncern Edora nu AI-tolken Lets Talk. Løsningen stilles i første omgang gratis til rådighed for private og offentlige organisationer og positioneres som et dansk alternativ til internationale techgiganters oversættelsesværktøjer.

Lets Talk er udviklet i Danmark, drevet i Danmark og hostet i Danmark via Edoras cloudplatform, Edora Cloud.

Målet er at give danske myndigheder og virksomheder et professionelt og datasikkert alternativ til internationale oversættelsesværktøjer og traditionelle tolkeydelser – med fokus på økonomi, datasikkerhed og dansk digital suverænitet.

Millionudgifter til tolkning

Det offentlige bruger hvert år flere hundrede millioner kroner på tolkeydelser. Når domstole, hospitaler og daginstitutioner medregnes, er det samlede forbrug betydeligt.

Samtidig har der i praksis været begrænset kontrol med kvalitet og databehandling ved brug af internationale oversættelsesværktøjer.

Lanceringen af Lets Talk sker samtidig med, at EU’s AI Act implementeres, og at NIS2-direktivet skærper kravene til cybersikkerhed, dokumentation og leverandørstyring i offentlige IT-løsninger.

Flere myndigheder forventes derfor fremover at skulle dokumentere, hvor data behandles, hvem der har adgang, og hvordan risici håndteres.

Danmark og Europa skal styrke egne løsninger

Lanceringen sker samtidig med en bredere europæisk debat om digital selvstændighed og afhængigheden af internationale techgiganter.

“Vi står ikke længere ved en skillevej i forhold til spørgsmålet om amerikanske techgiganter. Vi er allerede godt på vej ned ad stien mod europæisk IT-selvstændighed, og den agenda ønsker vi at bidrage til. Det er en stor opgave, men hvis vi hjælper hinanden der, hvor vi kan, er den overkommelig,” siger administrerende direktør Mads Hedegaard.

Digitaliseringsminister Caroline Stage ser positivt på udviklingen:

“Det er positivt, når danske virksomheder udvikler nye teknologiske løsninger, der kan være med til at løse konkrete udfordringer i vores hverdag. I den offentlige sektor møder medarbejdere dagligt borgere med mange forskellige sproglige baggrunde, og her kan digitale værktøjer være med til at gøre kommunikationen lettere.”

Hun tilføjer:

“Samtidig er det vigtigt, at vi i Danmark og Europa styrker vores egne teknologiske kompetencer og udvikler løsninger, hvor data håndteres ansvarligt.”

Udviklet sammen med kommuner

Lets Talk er udviklet i samarbejde med flere danske kommuner, hvor løsningen testes i mødet mellem medarbejdere og borgere med forskellige sproglige baggrunde.

“Hos AsylSyd kommunikerer vi dagligt med beboere på mere end 40 forskellige sprog. Derfor er vi glade for at kunne bidrage til udviklingen af en GDPR-sikker og dansk løsning, der kan sikre en smidig og sikker kommunikation,” siger Niels Bøgskov Frederiksen, asylchef i AsylSyd.

Også i Faxe Kommune ser man et stort potentiale:

“I Faxe Kommune har vi en ambition om, at en faglig AI-sprogoversætter som Lets Talk inden for fire år kan reducere vores nuværende tolkeudgifter med op til 90 procent,” siger Troels Van Dijk, arbejdsmarkedschef i Faxe Kommune.

AI-tolk tilgængelig fra i dag

Lets Talk er fra i dag tilgængelig som app i både Google Play og App Store og kan også tilgås via lets-talk.dk.

“Vi har udviklet en dansk AI-tolk, der gør det muligt at kommunikere sikkert og hurtigt mellem personer på forskellige sprog. Samtidig arbejder vi på at udvide Lets Talk med fagordbøger og integrationer til journaliserings- og fagsystemer, så løsningen kan understøtte arbejdsgange i både det private og offentlige Danmark,” siger Lets Talk-ansvarlig hos Edora, Lasse Just.

Fakta

• Edora stiller Lets Talk gratis til rådighed for private og offentlige organisationer i 120 minutter pr. bruger.
• Lets Talk er udviklet i samarbejde med Faxe, Odense, Assens og Tønder Kommune.
• Løsningen er danskudviklet og driftet i Danmark på Edora Cloud.
• Edora Cloud er en dansk cloudløsning baseret på open source, driftet i Danmark og uafhængig af amerikanske techgiganter.
EU’s AI Act og NIS2-direktivet skærper i disse år kravene til dokumentation, risikovurdering og leverandørkontrol i offentlige AI-løsninger.

Nøgleord

Kontakter

Billeder

Digitaliseringsminister Caroline Stage Olsen hilser initiativet velkommen: "I den offentlige sektor møder medarbejdere dagligt borgere med mange forskellige sproglige baggrunde, og her kan digitale værktøjer være med til at gøre kommunikationen lettere."
Digitaliseringsminister Caroline Stage Olsen hilser initiativet velkommen: "I den offentlige sektor møder medarbejdere dagligt borgere med mange forskellige sproglige baggrunde, og her kan digitale værktøjer være med til at gøre kommunikationen lettere."
Digitaliseringsministeriet
Download
Lets Talk er udviklet og driftet i Danmark og lever op til alle myndighedskrav, forklarer Lasse Just fra Edora.
Lets Talk er udviklet og driftet i Danmark og lever op til alle myndighedskrav, forklarer Lasse Just fra Edora.
Download
En person iført en blå blazer står i et rum med et hvidt vindue i baggrunden.
Direktør Mads Hedegaard fra Edora A/S udtaler, at vi allerede er godt på vej ned ad stien mod europæisk IT-selvstændighed.
Download
Lets Talk er gratis at bruge de første 120 minutter.
Lets Talk er gratis at bruge de første 120 minutter.
Download
Lets Talk fungerer også på mobil.
Lets Talk fungerer også på mobil.
Download
Edora Cloud tibyder danske faciliteter designet til at imødekomme kravene fra særligt regulerede markeder, hvor kunderne har behov for fuld kontrol over, hvor data opbevares og driftes.
Edora Cloud tibyder danske faciliteter designet til at imødekomme kravene fra særligt regulerede markeder, hvor kunderne har behov for fuld kontrol over, hvor data opbevares og driftes.
Download
Billede af Charlottenlund Slot
IT-virksomheden Edora er specialiseret i at levere gennemtestet software og drift af IT-løsninger. Virksomheden holder til på Charlottenlund Slot.
Download

Links

EDORA A/S

Edora er en dansk IT-virksomhed med mere end 120 medarbejdere og hovedsæde på Charlottenlund Slot. Virksomheden udvikler skræddersyede digitale løsninger til den offentlige sektor og udvalgte private kunder.

Edora arbejder i dag for kunder som KOMBIT, STAR, Familieretshuset og 55 danske kommuner, hvor virksomheden hjælper med at modernisere systemer og skabe brugervenlige digitale løsninger.

Med Edora Cloud, en 100 % dansk cloud-platform, tilbyder virksomheden drift og databehandling efter de højeste danske og europæiske standarder for sikkerhed og compliance.

Edora står også bag Let’s Talk, en danskudviklet AI-baseret tolke- og dialogløsning, der oversætter samtaler i realtid og samtidig transskriberer dialogen. Løsningen anvendes allerede i en række kommuner til at styrke kommunikationen mellem medarbejdere og borgere på tværs af sprog.

Edoras styrke er kombinationen af teknologisk ekspertise og tæt samarbejde med kunderne, så løsningerne både løser konkrete udfordringer i dag og understøtter fremtidens digitale behov.

Følg pressemeddelelser fra Edora A/S

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Edora A/S

Aalborg Universitet og IT-virksomheden Edora får millionstøtte til banebrydende grøn IT-forskning18.12.2024 11:28:58 CET | Pressemeddelelse

Aalborg Universitet (AAU) og IT-virksomheden Edora har modtaget en millionbevilling fra Innovationsfonden til projektet ITEA4 GreenCode, der reducerer softwareenergiforbrug. Projektet, som fremmer bæredygtig IT-udvikling, bygger bro mellem forskning og erhvervslivet. Bevillingen vil understøtte optimering af Edoras softwareløsninger og udvikling af Edora Public Cloud.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye