Randers Kommune

To millioner kroner styrker det frivillige sociale arbejde i Randers

11.3.2026 13:13:07 CET | Randers Kommune | Pressemeddelelse

Del

Tirsdag den 10. marts fordelte Social- og Arbejdsmarkedsudvalget årets paragraf 18-midler til foreninger og organisationer, der laver frivilligt socialt arbejde i Randers Kommune.

I alt er 1.965.599 kroner blevet uddelt til 75 foreninger og organisationer, der arbejder for at styrke fællesskaber, tryghed og trivsel for mennesker i udsatte livssituationer.

”Tak til de frivillige foreninger, som gør en stor indsats for mange af vores mest sårbare borgere. Med årets §18-midler støtter vi nogle af dem, der hver dag gør en konkret forskel for mennesker, der har brug for det,” siger Kasper Fuhr Christensen, næstformand i Social- og Arbejdsmarkedsudvalget.

Randers Kommune modtog i år 75 ansøgninger, og det samlede ansøgte beløb lød på 3,65 millioner kroner.

Udvalget har derfor prioriteret midlerne ud fra en fordelingsmodel, som udvalget valgte på det seneste udvalgsmøde den 10. marts. Med modellen bliver ansøgningerne vurderet ud fra syv kriterier, blandt andet målgruppe, frivillighed, antal borgere der får gavn af indsatsen samt proportionalitet mellem økonomi og effekt. Vurderingen afgør, hvor stor en andel af det ansøgte beløb hver forening tildeles. Foreninger med høje pointtal får op mod 100 procent af det ansøgte (dog med et loft), mens ansøgninger med færre point får en mindre procentdel.

”Vi sætter stor pris på det enorme frivillige engagement, som findes i Randers Kommune. Det er en styrke for kommunen, og det er afgørende for at skabe tryghed og muligheder for mennesker, der står i svære livssituationer. Derfor er vi glade for, at vi med årets midler kan understøtte de mange gode indsatser,” siger Kasper Fuhr Christensen.

Som tidligere besluttet har Social- og Arbejdsmarkedsudvalget også i år afsat 100.000 kroner til at støtte Perron 4.

Kontakter

Kasper Fuhr Christensen, næstformand i Social og Arbejdsmarkedsudvalget: kasper.fuhr.christensen@randers.dk - 30 34 26 92

Følg pressemeddelelser fra Randers Kommune

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Randers Kommune

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye